Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

326 Besætningen. kende Koer kan Hs ud over 2 å 3 Kraftfoderenheder ikke gore fuld Virk- ning. — Til Opdræt af Heste, Kvæg og Faar er Græs, Roer og Hs snarest mere vcerd, end ovennævnte Tal angive. Omscrtning af 100 Kraftfoderenheder. Udbyttet ved Fodringen er altid af- hængig af flere Faktorer, og navnlig er dette Tilfældet ved Malkekvæget. Der kan her nævnes Malkeevne, Kcelvningsorden, Pasning og Pleje (Malkning), Foderets Sammensætning og Fodermomgden, og naar man i Regelen er til bsjelig til at dvæle særlig ved dette sidste PUnkt, ster det meget ofte med en Utilladelig Forbigaaen af de andre nævnte Hensyn. Vel kan der angives, hvilket Udbytte der maa anses for at vcere godt for en Besætning som Gennemsnit af Aaret, naar alt er i nogenlnnde god Orden, og saadanne Beregninger kunne have oplysende Vcerd, men man maa dog stadig erindre, at selve Fodermcengden kun er den ene Faktor. I saadanne Udbytteberegninger har man dels taget Halmen med, dels udeladt den. Egentlig er det mest korrekt at regne den med, naar virkelig Nytten af Foderet stal opgsres, men derved gores Beregningen i flere Hen- seender vansteligere. I en Besætning med ringe Ideevne kan den til en vis Grad erstatte Kraftfoder, forresten ikke ud over ca. 3 Pd., men til stærkere prodmerende Dyr har den kun, naar der gives lidt, den ncevnte Værdi, fordi disse stulle have mere af Fsden i let fordsjeligt eller koncentreret Foder. Og afgjort er det, at det bedste Udbytte af Foderet ved Dyr af god eller maaste endog kun jævn god Kvalitet faas, naar man uden at gaa til Iderligheder anvender en ordentlig Forplejning. Et stort Mcelkeudbytte har stsrre Evne end et mindre til at dække de store Udgifter, der falde paa Kvægholdet, bortset fra Fodringen, ligesom ogsaa Dyrets nsdvendige Vedligeholdelsesfoder her spiller en mindre Rolle. Meget tarvelig Fodring har været praktiseret her lcenge, og i mange Kvæghold anvendes den endnu, men ved den kan der ikke frembringes Betaling for Foderet. Det er en haablss Sag at arbejde med en Mælkemængde paa 4500 Pd. eller endda noget derover. Meget stcerk Fodring anvendes stundom, men ikke i nogen stor Udstrækning, og dens Talsmænd blive færre og færre, uagtet det i mange Henseender er tiltalende at anvende den. Ved nedenstaaende Tal, som maa anses for at vcere fuldt ud paalidelige, og hvor Halmen er regnet med, illustreres formentlig disse Forhold. Ved de Fjordfle Fodringsforsog som Gennemsnit fra en Række Forsogsgaarde af i Regelen 5 Aar, har i den bedste Malketid paa Stald, nemlig fra c. l2/3 Maaned til 7 Maaneder efter Kælvningen, Udbyttet været ved Kraftfoderenheder pr. Dag. Mælk pr. Dag. Mælk af 100 Kraftfoderenheder. Stærkest Fodring 18.4 24., Pd. 133 Pd. Svagere do 16.8 21-9 ' 130 - Svagest do 15-4 2O.g - 132 -