Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

___________________________________________________ Beregning af Besætningens Størrelse. __________________________ 327 Ved fornævnte 9 i 1894 præmierede mindre Besætninger i Maribo Amt var Resultatet for Aaret (En Græsdag regnet til 10 Kraftsoderenheder, Halm til henholdsvis 2 og 3 pr. Vinterdag) saaledes: Kraftfoderenheder i et Aar. Mælkeudbytte i et Aar. Mcelk af 100 Kraftfoderenheder. 4 med stærkest Foder 5013 7235 Pd. 144 Pd. 5 med svagest Foder 4419 6423 - 145 Fra Tune Landbrugsskole opgives som Gennemsnit af 10 Aar til 1889 7433 9066 - 122 - Ved Talrækken fra Tune er 2 Pd. Ho (1203 Pd.) regnet lig en Kraftfoderenhed; Sommerernæringen har været meget rigelig, og Besætningen er delvis afgaaet som fedet i Malkeperioden, medens de andre nævnte Tal stamme fra Besætninger, som vedligeholdes paa almindelig Vis. En god Besætning, som er i Orden, og som yder mindst 5500 Pd. Mcelk aarlig, kan give 120 til 140 Pd. Mcelk af 100 Kraftfoderenheder, Halm medregnet, hvilket Ud- bytte vil være et godt Vederlag for Foderet med nuværende Konjunkturer. Udbyttet ved Kodproduktion er i meget væsentlig Grad afhængig af Dyrets Art, Alder og Fedningsgrad. Som Regel gælder det, at de for- ædlede Racer, eller maaske rettere forste Krydsning af saadanne med grovere Dyr, giver den stsrste Tilvækst, navnlig naar Fedningen paabegyndes saa at sige ved Fsdselen. Dernæst have unge Dyr en betydelig ftørre Tilvækst end ældre, og endelig bliver denne vanfleligere at tilvejebringe, efterhaanden som Fedningen strider frem. For Kvæget stal Udbyttet fremkomme dels ved Tilvæksten og dels ved Kvalitetsforbedringen, og ved udvoksede magre Dyr maa sidstnævnte præstere omtrent den halve Værdi, men ogsaa den er besværligere at naa mod Slut- ningen. Derfor betaler Fedning sig bedst, naar Konjunkturerne ere saaledes, at den kan afbrydes tidligt, og Tendensen gaar snarest i den Retning, da gode ksdfulde Dyr efterhaanden foretrækkes for de overfedede. Ogsaa Könnet har nogen Indflydelse, idet Stude og navnlig magre Tyre have en bedre Tilvækst end Kvier og Kser, hvorimod sidstnævnte snarest blive mere fede paa samme Foder. Naar undtages den helt unge Alder, kan Tilvæksten hos ældre Dyr, naar kun Organismen er usvækket, dog vcere næsten lige saa god, som hos de yngre, men som Regel betaler det sig dog bedst at fede paa saadanne. I Svendsens Fodringslcere angives folgende Tal, som ret godt illustrere Tilvækst i Fprhold til Foder: Ved Stude r/2 Aar gi. fedede fra Fodselen gav ... . 4.89 Kraftfoderenheder 1 Pd. Tilvækst II 2 /z „ „ ff II tt Udsætterkoer 7 Aar gl................. ældre Stude........................... „ .... 6.84 a • • • • 7.05 „ indtil 9.00 1 1 1 og Gode Kodfaar have i den speede Alder langt ftørre Tilvækst end ovenfor angivet, selv ved den egentlige Fedning kunne de fuldt ud klare sig med Kvæget, naar, som