Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

328 Besætningen. rigtigt er, Tilvæksten as Uld regnes med — den har 3 å 4 Gange saa stor Værdi som Ksdtilvcrksten. Uldfaar, især daarligt holdte, have derimod en ringe Tilvækst. For Svin foreligger der meget udfsrlige Oplysninger ved Forssgs- laboratoriets mange Fodringsforssg, og disse vise, at Svinet, naar Fodringen afbrydes i Tide, har en stsrre Tilvækst end bore andre Husdyr. Som Resultat af en Mængde (ca. 100) Forsøgsrækker kan nævnes folgende: Begyndel- sesvægt. Slutnings- vægt. Daglig Foder pr. Slk.iKraft- foderenheder. 1 Pd. Tilvækst krævede Kraft- foderenheder. I Gen- nemsnit. Maksi- mum. Minimum. 1. Periode 35 Pd. 75 Pd. 2-0- 3-55 4-25 2,t 2. — 75 - 115 - 3'94 5.87 3-40 3. — 115 - 155 - 5.26 4'88 6-92 3,35 4. — 155 - 195 - ^•13 6.-7 4-33 5. — 195 - 235 - 5-40 6 og 4.58 6. — 235 - 275 - 6-14 7-13 5-og 7. — 275 - ■ 315 6 zg 6-„ 5.97 Forkrøblede Dyr betaler det sig ikke at fede paa, da Tilvæksten her er saa sær- deles ringe. Af det Foder, som bydes Dyrene, anvendes en væsentlig Del til at ved- ligeholde Legemsvægten, og denne Del er selvfolgelig forholdsvis störst, naar der fodres smaat. Oftest maa over Halvdelen af Foderet regnes at være Vedligeholdelsesfoder. Videnflabsmænd og andre Forfattere, som sysle med Fodringssporgsmaal, have ofte villet stille de to Begreber Vedligeholdelsesfoder og Produktionssoder, uagtet dette saa godt som udelukkende har teoretifl Betydning. Ganste vist skal jo altid Dyrets Legeme vedligeholdes i sin fulde Kraft, og hvad dertil kræves, gaar altsaa forlods fra Produk- tionsfoderet, saa det har sin Betydning at vide, hvor stor denne Del er; men da det kun er helt undtagelsesvis, at man anvender et rent Vedligeholdelsesfoder, er det dog det sam- lede Foders Virkning, man maa have Rede paa. Og Oplysninger om, hvad der skal til for at vedligeholde Legemet, kan selvfolgelig kun fremflaffes ad ren forsøgsmæssig Vej, men denne kan særlig her bære saare brydsom, fordi Fysiologien endnu ikke paa langt nær magter at lose alle de Opgaver, som maa klares, inden man kan se til Bunds i de herhen horende Forhold. Prosch angav for mange Aar siden (1856) til Dels efter tyske Forsog — dog med alt fornsdent Forbehold — at Vedligeholdelsesfoderet i Ho maatte regnes at være fra y60 til y40 af Legemsvægten, saaledes at der altsaa krævedes l'6e til 2.5 Pd. Ho eller 0.67 til l.o Kraftfoderenhed pr. 100 Pd., og disse Tal ere senere ofte gentagne. Vil man sammenholde dette med Praksis, faas folgende Resllltat: Arbejdsheste i godt Huld, som staa omtrent ubrugte om Vinteren og altsaa knn kræve et rent Vedligeholdelsesfoder, krmne holde Huldet paa 8 Pd.