Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Beregning af Besætningens Størrelse. 329 Kraftfoder, 2.5 Pd. Hs, 5 Pd. Roer og 12 Pd. Halm = 12.5 Kraftfoder- enheder. Gennemsnitsvægt for kraftige Heste i god Foderstand anslaas til 1250 Pd. — altsaa 1 Kraftfoderenhed pr. 100 Pd. Magre Heste kunne holdes paa mindre. Goldkser kunne holdes i Orden, f. Eks. paa 5 Pd. Ho, 30 Pd. Roer og 12 Pd. Halm = 8 Kraftfoderenheder — med Vægt af 900 Pd. er det O.gg pr. 100 Pd. Moderfaar kimne holdes uden Tilbagegang paa Pd. Ho., 6 Pd. Kaalraabi og 2 Pd. Halm = 1.7 Kraftfoderenhed. Vægt anslaas til 170 Pd., altsaa 1 Kraftfoderenhed pr. 100 Pd. Her fordrer dog Uldtilvæksten noget Foder, ligesom ogsaa her saavel som ved Goldkser Drcegtighedstil- standen gor sig gældende ved forøget Forbrug. Sser kunne snarest nsjes med et noget mindre Vedligeholdelsesfoder. Planlægning for Fodringen. De hjemmeavlede grove Stoffer — Halm, Hs, Roer, Gront og Græs ville meget vel kunne naa op til henimod 70 pCt. af det samlede Foders Værdi. At anvende saa meget heraf, som det med en heldig Ordning kan lade sig gøre, er som før nævnt Ökonomist rigtigt. Hvor Forholdene tilstede en udstrakt RodfrUgtdyrkning — og dette vil være Til- fældet de fleste Steder, hvor Jorden ikke er alt for tarvelig — og hvor der haves god Grcesjord, vil man komme videst i saa Henseende, men selvfslgelig maa der ssrges for, at der til alle Tider kan faas en fornuftig Sammen- sætning af Foderet. Arbejdsheste kunne om Sommeren ved ordinært Arbejde alt efter dettes Beflaffenhed holdes paa fra 4 til 8 Pd. Kraftfoder og for svrigt grcesses. Græsningen kan godt være noget grov, og der kan f. Eks. meget godt tsjres bag efter Kvæget. Hestene afbide da de Blokke af gejlt Græs, som Koerne vrage, holdes derved meget billigt, da faa Heste efter en ftørre Flok Koer, i hvert Fald til Tider, snarest gøre Gavn ved at egalisere Marken inden næste Afgræsning. Stærkeste Foder til strengt arbejdende Heste (om Efteraaret) kan anslaas til 17 Pd. Kraftfoder og en lille Hsration (2 å 3 Pd.), hvilken gor Udmærket Gavn, og som Hakkelse bor helst bydes en Blan- ding af Havrehalm og Rirghalm f. Eks. % og y3. Sidstnævnte gør Gavn som svagt affsrende. Hvedehalmen bruges ofte, men er et tarveligt, lidet nærende Foder, som tilmed let frembringer Kolik. Men meget vigtigt er det at arrangere sig saaledes, at Hakkelsen saa vidt muligt altid kan være ens, eller i hvert Fald, at bratte Overgange undgaas. Dette gælder særligt, naar der fodres svagt. En lille Ration Roer maa altid gives, navnlig paa stærkt Foder, da det hjælper meget til, at Fordsjelsen holdes i Orden. Plagge kunne alt efter Stsrrelsen nsjes med næsten det samme Foder, som foran er nævnt som Vedligeholdelsesfoder for Heste, men her maa Hs nsdig savnes. Under en ordinær 7 å 8 Marks Drift paa stiv Jord med udstrakt