Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Beregning af Besætningens Størrelse. 331 En Del af Kraftfoderet er her anvendt som Tilstud om Sommeren. — Men Rod- frugtfoder er ikke her anvendt ester nogen stor Maalestok. Praksis har for længst godkendt, at Roernes Værdi som Foder er temmelig bestemt angivet ved de Fjordste Fodringsforsog, og ligeledes, at der ej heller i andre Henseender er noget til Hinder for at gaa endog temmelig hojt med Rodfrugtfoder (70 å 80 Pd.) selv til stærkt malkende Kser. En Beregning over Vinterfodring maa altsaa forst og fremmest grunde sig paa, hvor meget Rodfrugtfoder der raades over. Ho- og navnlig Halmmængden maa selvfslgelig ogsaa tages i Betragtning, men maa dog snarest kalkuleres særskilt. Man vil i Regelen kunne gaa ud fra, at 1/7 eller 1/8 af Arealet meget vel med Fordel vil kunne benyttes til Rodfrugter. Selvfolgelig maa dog Konjunkturerne have stor Indflydelse paa, hvorledes man arrangerer sig. En Del Halm maa beregnes at være i Behold til Stroelse og hvor meget dette flal være, vil til Dels vcere afhængig af Staldindretning og den Maade, hvorpaa Gsdningen opsamles og opbevares. Sommerernæringen er meget vansteligere at beregne, fordi Aargangen her kan spille saa særdeles stor Rolle. Tidligere er angivet 3/a Td. Ld. godt Græs pr. Malkeko, men for at være paa den sikre Side, bor altid Udlægges et Areal til Grsnfoder, at saadant kan vcere disponibelt i knappe Grcesperioder. Det er en alt for almindelig Fejl, at man lader Kvæget staa tøjret paa Marken, selv om Afgroden der kun byder SUltefsde, og i saadanne Perioder gsres megen Fortræd. For Ungkvæg bor Vintersodringen arrangeres saaledes, at der kun gives lidt Kraft- foder. Godt Ho og rigeligt med Roer kan næsten gøre dette overflødigt, især naar der haves god Halm. Svineholdet har man tidligere beregnet efter den Mængde Mejeriaffald, som havdes. Praksis i de senere Aar, navnlig under gode Konjunkturer for Svin, arbejder dog mere hen til, at Roer og Gront kunne vcere næsten Hovedsoderet til Ungsvin og ogsaa udgoreæn væsentlig Del af Fedefoderet. I Henhold hertil maa der altsaa beregnes Roer til Vinterfoder og passende, ikke for groft Grønfoder til Sommeren. B. Besætningens Anskaffelse og Vedligeholdelse. Indlob og Selvtillirg. Hvis man kunde gøre Regning paa altid at knnne kobe gode Dyr, vilde det betale sig bedst at rekrutere ved Jndksb. Der kræves ved Selvtillceg Plads med gode Lokaliteter, en ikke ringe Pas- ning, rigeligt Foder — og Held. En nodvendig Betingelse er det at have gode Tillægsdyr; i modsat Fald maa man hellere undlade at lægge til, thi det betaler sig ikke at opdrætte simple eller halvsimple Dyr. I tidligere Tider vare Forholdene saaledes, at enkelte Egne jærlig gav sig af med at opdrætte. For Hestens Vedkommende har det vceret Handelsforhold og til Dels ogsaa Jordens Bestaffenhed, som har vceret det bestemmende i saa Hen-