Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332
Besætningen.
seende, og sikkert vil det vedblive at vcere saa, at det fortrinsvis er Egne
med mildere Jord — lettere at dyrke og længere Grcesleje — som særlig
have Fordel af at drive paa Hesteopdræt, medens de svcere, stærkest dyrkede
Jorder snarest ville vcere ksbende. For Kvægets Vedkommende har tillige
gammel sædvanemæssig Bedrift spillet en stor Rolle. Hvor Mejeridriften
trænger frem, bliver der i hvert Fald intet Overstud af Ungdyr til Salg,
og man har der endog ofte været tilbsjelig til helt at undlade at lægge til.
Men hermed er foregaaet en stor Forandring i de senere Aar. Næsten over-
alt rekruteres der nu væsentligst gennem Selvtillæg, fordi det for det forste
altid er vanskeligt ved Jndksb at tilvejebringe en virkelig god Besætning.
Man kan ksbe nogle gode Dyr — andre, ofte de fleste, flnffe, fordi Handels-
kvæg altid er upaalideligt, ikke er tillagt Under fornsdent kyndigt Udvalg og
endelig ofte har vandret gennem flere Hænder. Dernæst bliver det stadigt
vansteligere at finde de gode Dyr, fordi Mejeridriften nu er saa udbredt i
alle Egne af Landet, at man overalt har lcert at scette Pris paa den gode
Ko, som derfor meget sjældent kommer i Markedet. Der er lidt mere Chance
ved at ksbe Kvier, men ogsaa disse ere ofte forUd sorterede. Endelig kan der
vcere Vansteligheder ved at bringe Kvæget under fremmede Forhold, og
navnlig gælder dette Kser, som efter Omflytningen stulle bringes væsentligt
op i Produktionsevne.
Holder man sig til Kvæget, ere de selv tillagte Dyr dyrere end de ind-
kobte, men Forholdet burde da være det, at de vare saa meget bedre, at det
ret beset betaler sig godt at lægge til. Og der er i al Almindelighed taget
ingen anden Udvej, hvis man vil arbejde sig op til en god Produktion.
Men her maa altsaa erindres, at man stal have gode Tillcegsdyr, samt tillige,
at der horer megen Paapassenhed, Omtanke, ja næsten Knnst til for at naa
og senere bevare det fremstredne Standpunkt. Mange Opdrættere have ingen
Fordel ved at lægge til, naa ofte kun til hsjst at marchere paa Stedet.
Almindelige Handelskvier kunne altid endnu ksbes under Opdrcetnings-
prisen for gode selvtillagte, naar man regner denne rigtig ud. I mange
Egne findes Græsarealer, som ikke værdsættes hojt, og som kun Ungdyr ere
i Stand til at Udnytte, selv om disse kun give en ringe Grcesleje. Paa den
anden Side blive selvtillagte Dyr, hvis de stalle holdes længe paa Stald
eller ernceres paa Agerjorden og derved tage Plads op for Malkekvæget,
let dyre.
En Plag koster at opdrætte:
Til 1 Aars Alder: 6 Kraftfoderenheder i 250 Dage å 472- Are — 67,50 Kr.
Grcesleje anden Sommer................................. 25,00 —
„ 2den Vinter: 7 Kraftfoderenheder i 240 Dage å 472 Dre — 75,60 —
Grcesleje 3dje Sommer.................................. 30,00 —
3dje Vinter: 8 Kraftfoderenheder i 214 Dage å 472 Øre — 77,04 —
Altsaa koster Plaggen 3 Aar gl. ca. . . . 275,00 Kr.