Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

332 Besætningen. seende, og sikkert vil det vedblive at vcere saa, at det fortrinsvis er Egne med mildere Jord — lettere at dyrke og længere Grcesleje — som særlig have Fordel af at drive paa Hesteopdræt, medens de svcere, stærkest dyrkede Jorder snarest ville vcere ksbende. For Kvægets Vedkommende har tillige gammel sædvanemæssig Bedrift spillet en stor Rolle. Hvor Mejeridriften trænger frem, bliver der i hvert Fald intet Overstud af Ungdyr til Salg, og man har der endog ofte været tilbsjelig til helt at undlade at lægge til. Men hermed er foregaaet en stor Forandring i de senere Aar. Næsten over- alt rekruteres der nu væsentligst gennem Selvtillæg, fordi det for det forste altid er vanskeligt ved Jndksb at tilvejebringe en virkelig god Besætning. Man kan ksbe nogle gode Dyr — andre, ofte de fleste, flnffe, fordi Handels- kvæg altid er upaalideligt, ikke er tillagt Under fornsdent kyndigt Udvalg og endelig ofte har vandret gennem flere Hænder. Dernæst bliver det stadigt vansteligere at finde de gode Dyr, fordi Mejeridriften nu er saa udbredt i alle Egne af Landet, at man overalt har lcert at scette Pris paa den gode Ko, som derfor meget sjældent kommer i Markedet. Der er lidt mere Chance ved at ksbe Kvier, men ogsaa disse ere ofte forUd sorterede. Endelig kan der vcere Vansteligheder ved at bringe Kvæget under fremmede Forhold, og navnlig gælder dette Kser, som efter Omflytningen stulle bringes væsentligt op i Produktionsevne. Holder man sig til Kvæget, ere de selv tillagte Dyr dyrere end de ind- kobte, men Forholdet burde da være det, at de vare saa meget bedre, at det ret beset betaler sig godt at lægge til. Og der er i al Almindelighed taget ingen anden Udvej, hvis man vil arbejde sig op til en god Produktion. Men her maa altsaa erindres, at man stal have gode Tillcegsdyr, samt tillige, at der horer megen Paapassenhed, Omtanke, ja næsten Knnst til for at naa og senere bevare det fremstredne Standpunkt. Mange Opdrættere have ingen Fordel ved at lægge til, naa ofte kun til hsjst at marchere paa Stedet. Almindelige Handelskvier kunne altid endnu ksbes under Opdrcetnings- prisen for gode selvtillagte, naar man regner denne rigtig ud. I mange Egne findes Græsarealer, som ikke værdsættes hojt, og som kun Ungdyr ere i Stand til at Udnytte, selv om disse kun give en ringe Grcesleje. Paa den anden Side blive selvtillagte Dyr, hvis de stalle holdes længe paa Stald eller ernceres paa Agerjorden og derved tage Plads op for Malkekvæget, let dyre. En Plag koster at opdrætte: Til 1 Aars Alder: 6 Kraftfoderenheder i 250 Dage å 472- Are — 67,50 Kr. Grcesleje anden Sommer................................. 25,00 — „ 2den Vinter: 7 Kraftfoderenheder i 240 Dage å 472 Dre — 75,60 — Grcesleje 3dje Sommer.................................. 30,00 — 3dje Vinter: 8 Kraftfoderenheder i 214 Dage å 472 Øre — 77,04 — Altsaa koster Plaggen 3 Aar gl. ca. . . . 275,00 Kr.