Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_________________________________________________________________________________________________________________________________
Besætningens Anskaffelse og Vedligeholdelse.
333
Ved stærkt Arbejde kan Hesten ikke gøre fuld Gavn før tidligst efter fyldte 4de eller
5te Aar, saa at Prisen altsaa derved bliver forhøjet noget.
En Kvie koster at opdrætte:
33 Dage 400 Pd. Sodmoelk å 41/, Dre................................ 18,00 Kr.
150 — 3000 — Skummet Mælk å s/4 Øre........................... 22,50 —
182 — å 6 Kraftfoderenheder å 472 Øre.............................. 49,14 —
210 — Vinterfoder å 7 Kraftfoderenheder å 4x/2 Dre . . . __... 66,15 —
Grcesleje............................................._________ 25,00 -_____________
Altsaa koster en Kvie ca. . . . 180,00 Kr.
Kan Kvien ikke haves, som her forudsat, paa Udgrcesninger (ved Leje er Prisen i
Regelen hojst den ovenfor angivne), bliver Sommerholdet meget dyrere, og derhos maa
det tillige erindres, at ovennævnte Græsninger oste ere saa tarvelige, at de ikke give en
tilfredsstillende Udvikling.
Foruden dette Belob for Foder, falder der adskillige andre Udgifter paa Opdrættet,
saasom Forrentning, Assurance, Staldplads, Bedækningspenge eller Tyrehold, formindflet
Arbejdsevne hos Følhoppen og endelig Risiko, hvilken navnlig for Plaggen ikke er saa
helt ringe.
Vedligeholdelse af de forskellige Husdyrarter. Besætningens Vedligehol-
delse forvolder en ret betydelig aarlig Udgift. Dette gælder navnlig for
Heste og Malkekvæg, fordi det, naar ikke særegne Forhold ere til Stede her,
er rigtigt at holde Dyrene saa længe som muligt, medens det ved Faar og
Svin i Regelen indrettes saa, at Moderdyrene afgaa, medens de endnu have
en nogenlunde god Salgsværdi, og Vedligeholdelsesudgiften mærkes da mindre.
Paa Hestebescetningen er der stadigt Slid; af Malkekoerne maa aarligt et
vist Antal udsættes som ubrugelige af forflellige Aarsager — Alder, Uorden
med Hensyn til Kælvning og som daarlige Malkere. Hvor stort dette Antal
kan være, er meget forstelligt, fra 10 pCt. til op imod det dobbelte, naar
Uheld indtræder, eller naar Besætningens Kvalitet er saaledes, at den træn-
ger til at bringes fremad.
Som før nævnt vedligeholdes Hestebescetningen billigst, naar Forholdene
egne sig for Opdræt og Omsætning. Ved Malkekoerne derimod vil altid
tidlig Afgang af gode Dyr forvolde Tab, dels fordi JndstUddet er dyrt, og
dels fordi de yngste Aargange give det daarligste Vederlag for Foderet, idet
en Ko i Regelen ikke kommer til fuld Ydelse for efter tredje Kalv. Og ved
en stor Afgang har det en ret væsentlig Betydning, at Udsætterkoerne have
en nogenlunde Værdi og ere i en saadan Tilstand, at de let lade sig fede.
Den lille, Udprægede Malkeko staar jo, navnlig naar den opnaar at blive
gammel, her tilbage, men det maa dog erindres, at det jo navnlig er Mælke-
ydelsen, der maa ses paa. Er Koen ved den kun lidt gunstigere stillet, repræ-
senterer dette en meget ftørre Værdi, end den, som kan fremkomme ved en
lidt hojere Pris for Udscetterkoen.
Selvsolgelig har det væsentlig Indflydelse paa Udgiften til Besætningens Vedlige-
holdelse, hvorledes man flipper af med Udsætterkoen. I Regelen vil det være nodvendigt
at fede den, og det vil da være rigtigst at paabegynde Fedningen saa tidligt, at Koen