Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

334 Besætningen. kan vedblive at malke, til den skal afgaa. Vinterfedning af golde Udsætterkoer betaler sig i Regelen ikke. — Adskillige Kvæghold ere endog indrettede paa at malke og fede samtidig, saaledes at de fleste Koer omsættes en Gang aarligt. Under tidligere gunstige Konjunkturer har saadan Forretning i Regelen klaret udmærket for sig, hvor Forholdene have passet, og ogsaa her har man kunnet undgaa at regne med egentlig Udgift til Be^ sætningens Vedligeholdelse. Men ved Besætningens Rekrutering i det hele taget bor det stadigt holdes for Øje, at denne bsr være et Middel, som bringer Fremgang — altid vil der være noget, som bsr tilstræbes. Thi selv om Besætningen er avanceret hen imod den snskelige gode Kvalitet, fejler det dog ikke, at der alligevel er noget at naa i en eller anden Retning, denne eller hin Egen- flab, som flak befæstes, Avlssikkerhed at opnaa o. s. v., ligesom alene det, at fastholde et muligt naaet fremskredent Standpunkt, kan være en ret vanflelig Opgave. Og overfor disse Forhold er det klart, at eget Tillæg bor vcere Grnndlag for Besætningernes Vedligeholdelse. Kim derved aabnes i Almin- delighed Vej for Fremgang, men det gælder da selvsslgelig om, at Avlen ledes i det rette Spor. Her er det Udvalget og Plejen, der maa gaa Haand i Haand; man bsr bruge de bedst mulige Avlsdyr og give Ungdyrene en hensigts- svarende Behandling. I sidstnævnte Henseende gælder det om at give en rigelig og regelmæssig Ernæring, rigelig, navnlig naar man har med for- ædlede, tidligt udviklede Racer at gøre, men for svrigt flak der ikke brnges særlig delikat Foder, fordi dette giver fordringsfulde og forvænte Dyr. Der maa dernæst sorges for, at Ungdyrene kunne leve et Slags Friluftsliv, kunne faa Lejlighed til at bevæge sig i det fri det meste af Aaret, saa at Legemet kan udvikles, da det selvfølgeligt gælder om at kunne frembringe sunde og modstandskraftige Dyr. Overalt hvor. man giver sig af med at lægge til, maa det vcere en forste Betingelse, at der bruges gode Handyr. Vel maa Hundyrets Ind- flydelse paa det fremkomne Individ siges at vcere lige saa stor, fordi der i lige Grad kan arves fra begge Sider, saa Handyrets fremragende Betydning ligger egentlig kun i den store Mængde Afkom, det kan frembringe. Men uagtet det at brage gode Handyr er en nem og hUrtig Vej for Fremgang, er det dog forst i den mere fremflredne Avl, at man har taget de tilbsrlige Hensyn i saa Henseende. Dels har man ikke ved Avlen i Almindelighed været klar over be Betingelser, som nmatte vcere tit Stede, for at den kunde fores frem, dels har man ikke forstaaet at værdsætte Avlsdyrenes gode Egen- flaber, og endelig -har det ofte været vanfleligt at fremskaffe saadanne af den fornodne gode Kvalitet. Det er fsrst i de senere Aar, at Begreberne begynde at blive klarede over, hvad man forstaar ved et virkelig godt Avlsdyr, og her maa jo altsaa for saa vidt de samme Fordringer stilles til Hllndyret som til Handyret. At det stal være et velbygget og smukt Dyr, i Besiddelse af de Egenflaber, man attraar, og typist i sin Art, har man længst været