Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Besætningens Anskaffelse og Vedligeholdelse. 335 klar over, dels fordi det var let isjnefaldende og end yderligere, fordi netop dette gennem mange Aar er blevet fremhævet ved Dyrstuerne. Men at Dyret tilfredsstiller i saa Henseende, er ikke tilstrækkelig Borgen for, at Afkommet vil falde godt Ud, Uagtet ganste vist et Udvalg efter denne Maalestok efter« haanden maa paavirke Stammen. Sagen er meget lettere at komme til Rette med, hvor det som ved Hesten, Kodkvæget, Faaret og Svinet ere de let iagt- tagelige ydre Egenskaber, som det drejer sig om, vanskeligere derimod ved Malkekvæget, hvor det tillige og endog i fremtrædende Grad er Evnen til at give megen og god Mælk, som sial fremmes, fordi disse Evner enten slet ikke eller kun til Dels kunne bedsmmes ved Eksterioret. Men i det hele taget er man dog bleven klar over, at det, for ret at kllnne værdsætte Til- lcegsdyr af hvilken som helst af vore Husdyrarter, er nsdvendigt at vide Bested, ikke alene om Eksterisret, men ogsaa om Afstamning og tillige helst overalt, hvor det kan lade sig gøre, om Nedarvningsevnen, om fsrstncevnte, fordi den giver Haab om, at man kan vente noget godt, om sidstnævnte, fordi den ligesom er Pantet paa, at Maalet, Sikkerhed i Avlen, er nærmere. Bed god Afstamning — lutter gode Forfcedre i flere Slægtled, ingen uop- klarede eller morke Pletter — er der ftørre Sandsynlighed for heldigt Afkom, fordi der, selv om de uundgaaelige Tilbageslag gore sig gældende, dog ved disse ogsaa maa fsres tilbage til gode Dyr. Men forst naar Tillcegsdyrene naa at bevise, at de virkelig give godt Afkom — have Nedarvningsevne — kommer man op mod den saa meget attraaede Sikkerhed i Avlen. Den kyn- dige Opdrætter vil hurtigt erfare, at der kan vcere meget stor Forstel i saa Henseende. Og der er intet, der forhaler Fremgang mere — gør Opdræt- terne mere trætte — end Usikkerhed i Avlen. Det er, som for nævnt, dyrt at lægge til, fordi man ved rationelt Opdræt flal anvende en god Pleje. Tilfældighederne bør derfor spille saa lille en Rolle som muligt. I Hesteavlen har man længst brugt gode Handyr. Hesten var det mest estime- rede Husdyr, dens Kvalitet var let at iagttage ved Brug og til Dels ogsaa ved Bedøm- melsen, og endelig har den længst været dragen frem ved Dyrstuerne med gode Præmier, hvilket tillige med de ofte gode Bedcekningspenge bidrog HI, at Hingstene bleve gamle, saa at der kunde skonnes om, hvorledes Afkommet artede. Om der end endnu bruges en Del tarvelige Hingste, er det dog saa, at enhver Opdrætter, som vil gore sig lidt Ulej- lighed, let kan saa sine Hopper godt betjente. For Kvægavlen har Husdyrloven as 1887 bidraget noget til at fremskaffe gode Tyre, idet det forsi, efter at denne er traadt i Virksomhed, er blevet almindeligt, at lade de bedste Tyre blive, om ikke gamle, saa dog væsentlig ældre end tidligere. For var det kun enkelte Opdrættere, som stænkede Tyresporgsmaalet nogen egentlig Interesse, og Udvik- lingen gik derfor i det hele taget meget smaat fremad. Man hentede maaste nu og da en Tyr fra anerkendte gode Besætninger, men oftest vidste man intet om dens nærmere Historie, regnede den ej heller for at være stort mere værd end Kodværdien. Nu i de senere Aar vcerdscettes Tyrene i en ganfle anderledes Grad, saa at 2000 Kr. for gode Tyre — ja endog derover — ikke ere ukendte Priser. Dette er i sin Orden, naar man virkelig naar frem tit at have gode Dyr, af hvilke der kan ventes konstant godt Afkom;