Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

336 Besætningen. tl)t det er jo givet, at selv om Betjeningen af en god Ko bliver flere Gange saa dyr fom paa gammeldags Vis, spiller dette aldeles ingen Rolle, naar der virkelig kan naas endog kun lidt frem med Afkommet. Arbejdet for at fremftaffe gode Dyr er i de senere Aar, da der stadigt er blevet lagt forøget Vægt paa at frembringe Mælk, firedet saaledes frem, at der nu af begge de hjemlige Racer findes saa mange virkelig gode Besætninger at der dog kan fremskaffes i hvert Fald en hel Del gode Handyr, og selv om Idealet enbnw rkke er naaet - at der kun bruges Tyre af gode konstante Stammer, - er det dog givet, at Tyresporgsmaalet er paa Vej til at klare sig, saa at der kan blive almin- delrg Fremgang, og det kan med Rette bebrejdes enhver Kvægopdrætter, som bruger tarve- nge Tyre, at dette er en uundskyldelig Forsømmelse. I de senere Aar er der flere Steder Landet over rejst en Bevægelse for at hæve Koens Evne til at give fed Mælk, idet man paa Grundlag af den Kendsgerning, at de enkelte Kvægracer og indenfor disse igen de enkelte Individer vise meget stor Forskel i saa Henseende, drager den nærliggende Slutning, at denne Evne maa kunne fremmes, naar der ved Udvalget af Avlsdyr tages Hensyn dertil. Ogsaa her vil Tyren selvfølgelig unne ht-r^e godt fremad, og den Regel, at der kun maa lægges Tyre til paa Koer, som have fed Mælk, bor altid ufravigelig overholdes, hvilket Krav for ovrigt let kan fyldest- gores da Tyretillægget jo forholdsvis ikke er stort. Og en Tyr af fedtrig Stamme kan let have dobbelt saa stor Avlsværdi som en af Gennemsnitskvalitet. „ , SarreJ. °9 Svineavlen har Handyret for saa vidt snarest en endnu ftørre SWntng, forbi der her næsten altid, hvor der har været Tale om at forbedre, har været anvendt gennemfort Krydsning. Det har da i Regelen været anerkendte fremmede Racer, man har maattet soge til, fordi vore egne have staaet for langt under det Maal man vrlde uaa. Af de fremmede Racer har der hm undtagelsesvis været drevet Renavl herhjemme. De gode Egenskaber, som man har skullet frembringe ved saadan Avl, har man altsaa væsentligst maattet hente gennem Handyret, hvorfor det har været af saa meget ftørre Betydning, at dette har været et udmærket Dyr. I de Besætninger, hvor Formaalet er at danne Stammer, af hvilke der kun opdrættes Avlsdyr til Salg, er det jo givet, at Tillægsdyrenes Kvalitet har en end mere fremtrædende Betydning, og særlig gælder dette altsaa Handyret. Mælkeydelse og MlAkens Produktionspris hos dm gode og hos den bo nr» lige Ko. Der er næppe noget Spsrgsmaal paa Hllsdyrbrilgets Omraade, der har været draget saa meget frem i de senere Aar, som dette: Hvorledes faas det bedste Udbytte af det Foder, som anvendes til Malkekvæget? — Om der end, som anført under et tidligere Afsnit, kan angives Gennemsnitstal for hvad der maa anses for at være et godt Udbytte af en Besætning, maa det dog erindres, at en saadan bestaar af flere, ofte af mange Individer, hvilke i Regelen med Hensyn til at give Vederlag for Foderet ere saa forskellige, at de r saa Henseende kan tildeles Karakterer lige fra Udmærket godt helt ned til Slet. Gennemsnitstal for Besætningen ville altsaa i hsjeste Grad vcere afhæn- gige af, hvor mange Dyr der findes svarende til de forskellige Karakterer, og egentlig kan man ej ret tomme om en Besætnings Standpunkt, medmindre man har Rede paa dette Forhold. Men dette overses i Regelen, idet man ogsaa her er for tilbojelig til fitn at se paa Gennemsnitstal, uagtet enhver Kvægholder i sin Stald vil have det FaktUm for Øje, at han har Koer staaende Side om Side paa tilsyneladende samme Foder, af hvilke nogle give