Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Besætningens Anskaffelse og Vedligeholdelse. 337 25 Pd., andre 30, og atter andre maafke 40 eller derover. Og alle disse ville dog blive kaldte saa gode, at de i Regelen ikke kasseres. Nu kan selv- folgelig de mindre ydende gives et mindre Foder, og den gode Rsgtnings Opgave er det jo at afpasse Foderet nogenlunde efter Malkeevnen, men det forholder sig dog saa, at det er vanskeligere at tilvejebringe et fornuftigt Forhold, jo længere Welsen kommer ned. Altsaa maa det vcere Kvceghol- derens Opgave at stafse sig saa gode Koer som muligt — saadanne betales ikke let for dyrt. En Ko kan fortjene Betegnelsen en god Malkeko af forflellige Aarsager. Forst og fremmest kan der vcere Forstel med Hensyn til selve Kvaliteten, hvilken i Regelen nogen- lunde sikkert kendes ved en grundig Bedømmelse paa den veludviklede, fyldige Krop, ben behagelige Hud og paa de gode Malkeorganer og Mælketegn. Er et saadant Dyr tillige af en konstant Stamme, vil det næsten altid betale sit Foder godt. — Men desuagtet er der ofte megen Forskel paa Koernes Evne til at tilegne sig og udnytte Foderet. Selv en tilsyneladende tarvelig Ko kan have en saadan Ædelyst og Omscetningsevne, at den betaler godt for sig. — Dernæst kunne Sygdomstilstande spille en væsentlig Rolle og formindfle den ellers gode Kos Vcerdi, saaledes forsinket Afgang af Efterbyrden, Iver- sygdonune, Fordojelseslidelser o. s. ti., og ofte ere saadanne Aarsag til, at gode Koer blive satte ned i anden eller tredje Række og — hvad der er det værste — blive staaende der. Tillige har Kælvningsordenen en særdeles Indflydelse. En Overlober eller en Kaster klarer flet for sig, hvordan man end fodrer den. Bil man regulere Fodringen, som man burde, efter den ringe Mælkeydelse, gaa disse Dyr for tidligt golde, og det bor altid nøje overvejes, om det betaler sig at holde dem, hvilket kun bor ske, naar det er gode Dyr, som der er Udsigt til at bringe i Orden igen. — Ogsaa Kælvningstiden har i Alminde- lighed Indflydelse paa Mcelkeudbyttet. Egentlig burde det ikke vcere saa, da der altid burde fodres i Henhold til Mælkeydelse og Afstand fra Kælvning, og hvor man er inde paa Sommerstaldfodring og stcerk Fodring i det hele taget, praktiseres det ofte med Held, særlig naar der arbejdes med Dyr af god Kvalitet, men sædvanligst er Forplejningen tarveligst den sidste Halvdel af Sommeren, hvorfor Kælvningen naturligst begynder om Efteraaret, saa at Goldperioden kan falde i ovennævnte knappe Periode. Men det har da megen Betydning, om Kælvningen falder i November, December eller forst hen mod Foraarstiden. „Den Ko, der kælver ved Juletid, kælver 2 Gange" og kan naa at give et godt Udbytte ogsaa i den forste Tid paa Græs. — Sluttelig har Koernes Huld ved Indbindingen væsentlig Indflydelse paa Udbyttet. For flapt Huld kan bringe ellers gode Koer ned, saa de kunne have ondt ved at klare for sig. Omstaaende Tal angive Forhold mellem Mælk og Fodring ved de forflellige Klasser af Koer i en ftørre Besætning som Gennemsnit af de to sidste Aar. En Krastfoderenhed regnet til 4^2 Dre. Halm er ikke medregnet. Tallene vise, at det er særdeles vigtigt at arbejde med gode Kser, gode af Kvalitet og i god Orden. Og Forflellen vilde være endnu mere fremtrædende, hvis Sammenligningen alene omfattede Vinterfodringen. Kun naar der er Chance for at faa noget ud af Dyrene i de daarligste Klasser, bsr de bi- beholdes, og her kan jo vcere Forhold, som ikke regnskabsmcessigt kunne paavises. Uheldigvis indbyde Konjunkturerne i de senere Aar med daarlige Fedekvcrgspriser ikke til at sætte stærkt ud, men man bor dog altid erindre, at en daarlig Ko giver Tab. Landmandsbogen VI. 22