Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
338 Besætningen. Koer. Mælk pr. Ko. Kraftfoder- enheder. 100 Pd. Mælk koster. Antal pCt. Kraftfod er- enheder. Kr. Kælvede Koer Nr. I 46 48.9 6679 4124 61.7 2-„ Kælvede Koer Nr. II 21 22.s 4296 3698 86., 3-87 Kastere 3 3.0 3269 3730 5-13 Overløbere 2 2-1 3108 2927 94., 4-9 Kvier kcelvet før 1ste Marts . . 17 18-i 4249 3738 88.« 3-96 Kvier kcelvet efter 1ste Marts. . 2 2-1 2669 3136 117.5 5-29 Kastede Kvier 3 8, 3008 3513 116.« 5.26 I Gennemsnit °. . 94 100 5319 3884 73.0 3-28 Ved Kvierne er selvfølgelig Sporgsmaalet et noget andet, og ved ovenstaaende Tal maa det bemærkes, at Kviernes Foder er medtaget fra Mejeriaarets Begyndelse, medens Kælv- ningen forst er falden noget hen i dette, hvorved Tallene stille Produktionen ugunstigere, end den i Virkeligheden er. Arbejdshestens Pris og Tmkkeevne ved forskellig Alder. Det er sjældent, at der i Landbruget arbejdes med de dyreste Heste, fordi Handelsværdien paa 1ste Klasses Heste er saa hsj, at man med Rette trykker sig ved at bebyrde Bedriften med den i saa Fald nsdvendige store Udgift. Parolen har altid været, at de bedste Heste flulde sælges; hvad der blev til Rest var godt nok til hjemligt Brug, særlig til Bondebrug, og ganske vist, har man kun trive- lige Heste med stcerke Ben, saa bor der ses gennem Fingre med andre Mang- ler — med Hensyn til Symmetri og Form. Men det maa fastholdes, at det ikke gaar an at slaa af i ovennævnte Henseender, og ligeledes maa det erindres, at efterhaanden som der stilles ftørre Fordringer til Jordens Bear- bejdning ofte med sværere Redskaber, maa der stilles starpere Krav om Stor- relse og Styrke. Thi det betaler sig ikke at arbejde med en overanstrengt Hestebescetmng. Naar man undtager de Forhold, under hvilke Opdræt og Omsætning spiller en væsentlig Rolle, er det givet, at det ikke betaler sig at arbejde med unge Heste. Der er i Regelen ikke den nødvendige Udholdenhed og Kraft for henad 5 Aars Alderen, og det endda kun, naar Hesten er traneret forud paa fornuftig Vis. Unge Heste, som holdes alene for at fedes op til Salg, taale forst gradvis strengt Arbejde, og der kan gaa et helt Aar, inden de blive ret indeksercerede. Det opsamlede Fedt svinder som Dug for Solen, naar der arbejdes strengt straks, særlig jo yngre Hesten er, og vil man forcere Tilvæn- ningen, sker der let Skade, som ikke forvindes. Skal der derfor rekrutteres ved Indlob, bor man ikke kobe for 5—6 Aars Alder. At kobe ældre Heste, 8—9 Aars f. Eks., er for saa vidt ganske tiltalende, fordi disse hurtigere gøre fuld Nytte, og man faar dem ofte til halv Pris. Men man lober den Risiko, at det tidligere Brug har taget mere paa dem, end man ret kan bedomme, og ligeledes bliver det derved nødvendigt at omsætte noget tiere, hvorved ligeledes Risikoen foroges, og tilmed kommer man op mod den til Dels ubestemmelige Alder. Man maa derfor være meget varsom ved Jndkob af ældre Heste. Det er oste ret almindeligt at rekrutere fra Sporvejsstalde og ved Heste, som have