Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Besætningens Anskaffelse og Vedligeholdelse. 339 gaaet i Byerne nogle Aar, og der faas derved i Regelen ret godt Kob; men om der end ganste vist ikke stilles særlig store Krav til Landbrugshestens Hurtighed, flal den dog kunne flytte Benene, og saadanne Dyr have ofte erhvervet sig saa flemme Benflader, at de vanfleligt, selv ved at komme paa Landet, bringes paa Fode igen. Er en Hest vel traneret og i god Orden, kan den holde meget længe til Landbrugsarbejde og gør omtrent lige saa god Nytte, selv om den kommer op mod de 20 Aar. Ved lettere Arbejde, god Behandling og med en god Natur kan den blive adskilligt celdre. Taksation og Assurance af Besætningen. At værdsætte de forstellige Hilsdyr- arter efter deres virkelige Kvalitet er en saare vigtig Opgave, og en Fejl iden Ret- ning ved Overtagelse af en Ejendom eller Forpagtning kan forvolde store Tab. Og her gælder det navnlig om at fælde en ret Dom med Hensyn til, om en Besæt- ning virkelig er god i den Tilstand, hvori den findes, saaledes at det kan være for- delagtigt at arbejde med den, som den er, eller om der futt findes brugeligt Materiale, paa hvilket der kan grundes en Udvikling. Sidstnævnte er oftest Tilfældet, og i saa Fald kan Vejen frem være mere eller mindre lang — og usikker, fordi enhver selv rimelig UdviklingsMUlighed rummer Fare for, at Maalet ikke naas eller i hvert Fald forfejles. Og Regelen er den, at der bliver set for let paa den Opgave, af faa gode Dyr at frembringe en god Besætning. Skuffelserne vise sig ofte og maa betales, Vejen viser sig at Deere længere, end man havde troet — og deraf folger, at man i Regelen kommer bedst og billigst fra det, hvor der kan begyndes med en Besætning, saa nær det fuldkomne som muligt, og det kan, naar man har Sikkerhed her, gaa an at vurdere en saadan temmelig hojt. Som omtalt i et tidligere Afsnit (S. 274) er det navnlig Vurderingen af Malke- kvcegsbescetmngen, der er vanskelig, som den er vigtig, fordi man her ikke, som ved de andre Husdyrarter, kan regne med Handels- eller rettere med Markedsværdien. Her er det vigtigt at stonne ret om Trivelighedsprceget, som selvfølgeligt i Forbindelse med, hvad andet der vedrører den ydre Bedømmelse, er et Vidnesbyrd om, hvorledes Dyret formaar at benytte sit Foder, saavel som ogsaa i de fleste Tilfælde om Sundhedstilstanden. Dernæst maa tages Hensyn til de virkelige Oplysninger, som kunne faas; men det maa dog erindres, at en solid Bogforing for Kvægholdets Vedkommende ikke er særlig almin- delig, saa at de Tal, som gives, oste maa tages med Kritik. Ved Assurance as Besætningen er det fuldt ud forsvarligt at gaa til den virkelige Værdi, som Dyrene have under de givne Forhold, thi det er altid et Tab, hvis Ulykkes- tilfælde skulde indtræffe, at stulle blive nodt til at arbejde med en Besætning, som ikke er stedvant, og hvis Kvalitet man ikke kan stole paa. Om der bor assureres for Tab ved Sygdom og Dod, er nærmest en Smagssag — i smaa Besætninger gores det i Regelen, i ftørre derimod oftest ikke, hvilket er ret rimeligt. Selvfølgelig har Solidariteten, særlig for de førstnævnte, sin Betydning, men det maa da kræves, at den omfatter et tilstrække- ligt Antal Deltagere, og paa den anden Side, at Foreningens Omraade ikke er storre, end at Kontrollen kan blive effektiv, og Administrationen ikke for dyr. — Under Frygt for epidemifle Sygdomme ser man ofte, at der i en Fart dannes Foreninger for Sikring i disse specielle Tilfælde, hvilket er i sin Orden. 22*