Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Lsplkel IV. ZlandkrugsbtzgnLnger. Ved Bygmester Andreas Bentsen. A. Bygningernes Form og indbyrdes Beliggenhed. Byggeformer. Saa vidt Danskerne bo (ogsaa i de gammeldanske Land- staber Skaane og Halland), have fra ældre Tid Avlsgaardene, især de mindre, antaget Form af sammenbyggede, oftest firelængede Gaarde. Med to Porte, men med færrest mulig Dore og Vinduer udadtil, vare de som en Slags Fæstning. (Se Bd. I. S. 208). Straatag var almindeligt over hele Landet. Paa Verne og i Østjylland vare Husene af Bindingsværk, men med forflelligt Prceg i de sorflellige Landsdele. De sjcellandste Bondergaarde vare de tarveligste. Under sparsom Brug af Egetommeret i Udervæggene vare Tavlene i disse oftest kun af Ler, klinede omkring „Stojler" eller „Steg", hyppigt med Vaand i af Pilegrene, og Væggene vare hvidkalkede. Til Beflyttelse mod Regn vare de oste klædte med Straa eller Tagror og forsynede med Vandbræder, paasommede Losyolterne. De lodrette Brcedegavle med underliggende Vandbræder vare sædvanlig tjærede eller rodmalede; Tommeret var sjældnere tjæret eller malet. Dette var derimod Tilfældet paa Bornholm, hvor ogsaa de lodrette Brcedegavle fandtes, dog uden Vandbræder, men med Rabatter ved Vindflederne og med den saakaldte „Husbrand" paa Gavlspidsen (se Fig. 115), og det er bér endnu almindeligt overalt. Paa Samso, Fyn og i Østjylland nyttede man Egetommeret i ftørre Mængde. Medens der paa Bornholm kun findes en Dukke under Losholtet i de brede Fag, er der paa Samso — bér kaldet „Pebling" — og i Jylland een over og een under og paa Fyn ofte en Dukke over og to under Losholtet. Da alt Tommeret i Væggene sædvanlig er malet, bliver Mængden deraf mellem de mange smaa Murtavl stærkt iøjnefaldende. Paa Samso findes endnu den hoje spidse Brcedegavl, hvor Vindfløjen sjælden savnes paa en eller flere af Brandstængerne, og hvor den med smaa Murtavl over Bjælken for- højede Undergavl tager ftg saa pyntelig ud med sine udsvejfede Knægte (Konsoller) under Enden af Leeden (Remstykket) og under den fremspringende overste Gavlbjælke (se Fig. 116). Fyn og Norrejyllands Dstkyst har derimod overalt skraattcekkede Halvgavle med tavlmuret Bindingsværk over Bjælken indtil Halvgavlens Tagflceg (se Bd. I. S. 192, synsk Gaard, bygget ved Udskiftningen). En ældre Bygningsmaad'e, at udfylde Tavlene med Bulfjcel af Egetræ indnotet i Stolperne, findes endnu anvendt i Egnen mellem Kolding og Aabenraa. I Sønderjylland var Brugen af Bulfjcel nemlig ikke forbudt. Her mode vi atter de lod-