Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
 Landbrugsplanternes Formering. 29 Forhold Landmanden bor have sin Opmærksomhed henvendt paa, og til at vække Interesse for Frokontrollens Arbejde, saaledes at dette benyttes i større Udstrækning end hidtil, men desuden er der flere Undersøgelser, som Landmanden meget godt selv kan anstille, naar det blot gælder om at skaffe Antydning angaaende Froets Brugbarhed i Praksis og ikke om at rejse Erstatningskrav lige otier for en kontraktstridig Levering fra en Kobmand. Idet der i det folgende gives en kort Fremstilling af de vigtigste For- hold herunder, benytte vi Betegnelsen Sædefro om det, der saas, stsnt Betegnelse i botanisk Henseende omfatter ret forskellige Begreber, saaledes t. Eks. for de fleste Bælgplanter selve Frset, for Rug og Hvede: Fro med Frsgemme, for de fleste KnltUrplanter nnder Græsfamilien.- Frs med Frsgemme og Avner, og for Runkelroen: hele Frugtstanden. I Almindelighed er der ikke Tvivl om, hvor vidt en Handelsvare iibeit nærmere Omtale skal leveres med mere eller mindre af ydre Dele i Forbindelse med de enkelte Fro; men enkelte Frsarter leveres dog i mer eller mindre „afstallet" Tilstand. denne Fig. Ager-Tidsel. (Cirsium arvense).' a, Frugt i naturlig Størrelse, b, forstyrret. Wgthedcn er et af de fsrste Forhold, man ssger afgjort, og hvad der i hvert enkelt Tilfælde skal forstaas ved „ægte" Fro, afhænger af Vilkaarene ved Ksbet. Der kan saaledes være forlangt Garanti ikke alene for Art, Varietet og Sort, men tillige for Avlssted og Avl af bestemt Aargang. Med de lidet faste Jnddelingshensyn, som gælde for vore Landbrngs- planter, er det ikke altid muligt for den handlende at gsre Rede for Art, Varietet, Sort og Stamme hver for sig, saa meget mere soin ikke alle de Landbrugsplanter, hvis Frs gaar i Handelen, lade sig indordne i disse Afdelinger. For saadanne Planters Fro forlanger man da ogsaa kun et Navn, som efter almindelig SprogbrUg betegner Froet tilstrækkeligt til at nndgaa Forveksling. 2. i. d, Fig. Ager-Svinemælk. (Sonchus arvensis). ® og b, Frugt i naturlig Størrelse og set fra forsk. Sider, d og c, samme for- styrrede. Under Navnet „schlesisk" Rodklover bor saaledes t. Eks. leveres en Vare af til- strækkelig bestenrte og kendte Egenskaber, men man maa ofte nojes med en lignende Be- tegnelse, t. Eks. „amerikansk Rodklover" eller „ungarsk Rodklover", som ikke karakteriserer Varen tilstrækkeligt, idet der maa tillægges Rodkloverfro fra forskellige Egne af Amerika eller af Ungarn væsentlig forskellig Brugsværdi under vore Forhold. Hvilke Fordringer angaaende Betegnelsen og hvilke Garantier for dennes Rigtighed man bor kræve, vil naturligvis være forskelligt for de forflellige Frøarter og vil veksle i Tidernes Lob. Saa snart væsentlige Forskelligheder konstateres mellem Fro fra forskellige Egne, hvis Fro- leverancer hidtil ere bedomte med Hensyn til Kvalitet, vil der snart i den store Handel blive gjort Forskel paa Prisen, og Landmanden bor derfor altid forlange Avlsstedet angivet med saadan Nøjagtighed, at der ikke under den benyttede Betegnelse med Rette an leveres Fro, som man i den store Handel tillægger væsentlig forskellig Værdi. Der skelnes t. Eks. næppe nu i den store Handel mellem Rod.loverfro fra forflellige Egne af Amerika, men denne Verdensdel er jo saa udstrakt, at der derfra vil kunne leveres Fro nied meget forskellig Evne til at frembringe haardsore $ tanter, og saa snart vi mærke, at