Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrugsplanternes Formering.
29
Forhold Landmanden bor have sin Opmærksomhed henvendt paa, og til at vække Interesse
for Frokontrollens Arbejde, saaledes at dette benyttes i større Udstrækning end hidtil, men
desuden er der flere Undersøgelser, som Landmanden meget godt selv kan anstille, naar
det blot gælder om at skaffe Antydning angaaende Froets Brugbarhed i Praksis og ikke
om at rejse Erstatningskrav lige otier for en kontraktstridig Levering fra en Kobmand.
Idet der i det folgende gives en kort Fremstilling af de vigtigste For-
hold herunder, benytte vi Betegnelsen Sædefro om det, der saas, stsnt
Betegnelse i botanisk Henseende omfatter ret forskellige Begreber,
saaledes t. Eks. for de fleste Bælgplanter selve Frset, for Rug og
Hvede: Fro med Frsgemme, for de fleste KnltUrplanter nnder
Græsfamilien.- Frs med Frsgemme og Avner, og for
Runkelroen: hele Frugtstanden. I Almindelighed er der ikke
Tvivl om, hvor vidt en Handelsvare iibeit nærmere Omtale
skal leveres med mere eller mindre af ydre Dele i Forbindelse
med de enkelte Fro; men enkelte Frsarter leveres dog i mer
eller mindre „afstallet" Tilstand.
denne
Fig.
Ager-Tidsel.
(Cirsium arvense).'
a, Frugt i naturlig
Størrelse, b, forstyrret.
Wgthedcn er et af de fsrste Forhold, man ssger afgjort, og hvad der
i hvert enkelt Tilfælde skal forstaas ved „ægte" Fro, afhænger af Vilkaarene
ved Ksbet. Der kan saaledes være forlangt Garanti
ikke alene for Art, Varietet og Sort, men tillige for
Avlssted og Avl af bestemt Aargang. Med de lidet
faste Jnddelingshensyn, som gælde for vore Landbrngs-
planter, er det ikke altid muligt for den handlende at
gsre Rede for Art, Varietet, Sort og Stamme hver for
sig, saa meget mere soin ikke alle de Landbrugsplanter,
hvis Frs gaar i Handelen, lade sig indordne i disse
Afdelinger. For saadanne Planters Fro forlanger man
da ogsaa kun et Navn, som efter almindelig SprogbrUg
betegner Froet tilstrækkeligt til at nndgaa Forveksling.
2.
i.
d,
Fig.
Ager-Svinemælk.
(Sonchus arvensis).
® og b, Frugt i naturlig
Størrelse og set fra forsk.
Sider, d og c, samme for-
styrrede.
Under Navnet „schlesisk" Rodklover bor saaledes t. Eks. leveres en Vare af til-
strækkelig bestenrte og kendte Egenskaber, men man maa ofte nojes med en lignende Be-
tegnelse, t. Eks. „amerikansk Rodklover" eller „ungarsk Rodklover", som ikke karakteriserer
Varen tilstrækkeligt, idet der maa tillægges Rodkloverfro fra forskellige Egne af Amerika
eller af Ungarn væsentlig forskellig Brugsværdi under vore Forhold. Hvilke Fordringer
angaaende Betegnelsen og hvilke Garantier for dennes Rigtighed man bor kræve, vil
naturligvis være forskelligt for de forflellige Frøarter og vil veksle i Tidernes Lob. Saa
snart væsentlige Forskelligheder konstateres mellem Fro fra forskellige Egne, hvis Fro-
leverancer hidtil ere bedomte med Hensyn til Kvalitet, vil der snart i den store Handel
blive gjort Forskel paa Prisen, og Landmanden bor derfor altid forlange Avlsstedet
angivet med saadan Nøjagtighed, at der ikke under den benyttede Betegnelse med Rette
an leveres Fro, som man i den store Handel tillægger væsentlig forskellig Værdi. Der
skelnes t. Eks. næppe nu i den store Handel mellem Rod.loverfro fra forflellige Egne af
Amerika, men denne Verdensdel er jo saa udstrakt, at der derfra vil kunne leveres Fro
nied meget forskellig Evne til at frembringe haardsore $ tanter, og saa snart vi mærke, at