Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

28 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Udbytte forædlede Plante ligesom det i lignende Retning forædlede Husdyr kræver rig Næring. Paa mager, fattig Jord kan ingen Varietet give mere end et relativ godt Udbytte, og de fordringsfnlde mislykkes let fuldstændig. En Veksel i snævrere Forstand foretages jo altid eller burde altid fore- tages derved, at Landmanden vælger sin Sæd fra den Jord, hvor den er bedst udviklet. Dyrker en Mand Sæd baade paa god, kraftig Hsjmark og paa mindre vel kultiveret Mosejord, som giver svang Kerne, vil han sæd- vanlig udtage Seed for næste Aar baade til Mosen og Hojmarken af den sidstes Afgrsde. For de fleste Kulturplanters Vedkommende, og hvor ikke ovennævnte Grande tale derfor, bsr Udsæden avles paa Ejendommen, og herved er i alt Fald den Fordel, at det er tilpasset ester Forholdene, at man kan kende dets Egenstaber og undgaa Udgiften til Transport og Mellemhandel. Meget af det Fro, der kobes til vore Fodermarker, kunde og burde avles paa Stedet, og hertil vil der senere blive givet Anvisning. II. Scedefroets Undersøgelse og Gedommelse. Ved Frs af egen Avl kender man sædvanlig Egenskaberne saa vel, at der fim bliver Tale om enkelte Undersøgelser væsentlig tilsigtende at afgøre, hvor vidt mindre heldige Forhold Under Dyrkning, Hsstning eller Opbevaring et enkelt Aar have ovet saadan Indflydelse, at mait mod Sædvane ikke kan anvende sin egen Sæd, eller at man maa anvende et stsrre Kvantum end normalt. Ved Ksb af Sædefro kræves hyppig en langt mere omfattende Under- sogelse, og særlig gælder dette Arter med smaa Frs af uregelmæssig Form, idet eventuelle Mangler her forholdsvis let unddrage sig Opmærksomheden. Af de forskellige Underssgelser, som der kan være Tale om, anstilles nogle umiddelbart, men desuden udfores Spiriugsforssg, og Undertiden ere endog Dyrkningsforssg nodvendige for en fuldstændig og paalidelig Bedommelse. I Anret 1869 oprettedes den forste offentlige Frokontrolstation i Tharand i Sachsen, og 1871 grundlagde E. Moller-Holst i Kobenhavn en lignende Anstalt, der nu bærer Navn af „Dansk Frokontrol". Dens Drift er 1891 overtagen af Staten, som ansætter Bestyreren og benytter en Frokontrolkommission som Mellemled ved Administrationen. Ved Overens- komst mellem Delegerede fra de 3 skandinaviske Lande er der fastsat fcelles Regler for Froundersogelser i disse Lande, og Reglerne ere med nogle Tillægsbestemmelser vedtagne af Indenrigsministeriet i Efteraaret 1892. I de senere Aar er der i de fleste civiliserede Lande oprettet Frokontrolanstalter, som drives med offentlig Understøttelse, og der har da efterhaanden udviklet sig Arbejdsmetoder, hvis Indøvelse i Forbindelse med den særlige botaniske Indsigt kræver en ret indgaaende Uddannelse. Til saadanne Institutioner maa alle mere omfattende Undersøgelser af Sædefro sædvanlig henvises af Landbrugeren, vg dette er jo nodvendigt, alene for at han kan sikre sin Ret under tvivlsomme Handelsfor- hold. Nedenstaaende Bemærkninger skulle derfor nærmest tjene til at antyde, hvilke