Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Landbrugsplanternes Formering. 27 til stærk Udnyttelse af Barmen ved hurtig Udvikling kan nedarves, men ikke bevares ret længe. Hojden over Havet og Afstanden derfra samt Jordsmonnets Beskaffenhed, Fugtig- hedsforhold, Hældningsgrad og Hældningsretning ove i Forbindelse med forskellige For- holdsregler ved Dyrkningen en saa stor Indflydelse, at denne kan blive dominerende. I Almindelighed vil Fastlandsklima med kort Foraar og tør, varm Sommer, let, hidsig Jord, ikke for fugtig og ikke for rig paa Kvælstof samt med sydlig Hældning og Dyrkning med ringe Vokserum ti ære at fremhæve som Faktorer, der medvirke til en Forkortelse af Boksetiden. At ogsaa en Forlængelse af Plantens Udvikling kan være onskelig og kan fremkaldes ved ydre Bilkaar er nævnt under Plejens Betydning for Forædlingen. Variationer i kemiske Egenskaber kunne være af overmaade stor Betydning, og det er godtgjort, at de selv ved Froformering kunne nedarves efter en Maalestok, saa det faar stor okonomist Betydning. Det er ligeledes godtgjort, at Klima og andre Dyrk- ningsvilkaar have væsentlig Indflydelse, og at enkelte Egne ere særlig skikkede til at frem- bringe noget fortrinligt i en eller anden herhen horende Retning, men oste beror den fremmede Vares ædle Egenskaber paa, at vedkommende Plantedyrker besidder særlig Ind- sigt i at fremkalde deur, og ben, der mangler saadan Indsigt, kan da oste staa sig ved at betale sin Mangel ved Kob af Udsæd fra den kyndige. Undertiden kræves ogsaa for at naa et forholdsvis hojt Standpunkt særlige kostbare Indretninger, som fim faa kunne anskaffe, og som kræve ftørre Forhold for at kunne anvendes paa okonomist Maade. Sukkerroen kan tjene som Eksempel paa alle disse Forholds Indflydelse; Analyser af Kornarter son: Byg og Hvede, der dyrkes under hojst forskellige klimatiske Forhold, vise, i hvilken Grad den kemiske Sammensætning paavirkes af Klimaet, idet bl. a. Mængden af Æggehvidestof stiger med Klimaets Varme og Torhed. Plantens ydre og indre Bygning paavirkes ligeledes af Omgivelserne, hvor- paa der er miført forskellige Eksempler i det fvregaaende. For Spindplanterne har dette en særegen direkte Betydning, titen Ændringer i Bygningen faar i ovrigt Indflydelse paa Planteproduktets Bærdi i mange Retninger. Ernceringsorganernes Udvikling betinger Plantens hele Udvikling, Vævenes Forvedningsgrad har Indflydelse paa deres kemiske Sammensætning og Fordojelighed for Mennesker og Dyr. Man vil t. Eks. kunne iagt- tage, at baade Skallens Tykkelse og ten Maade, hvorpaa Jnderavnerne omslutte Kornet, Paavirkes af Klimaet. Hvor vidt man nu af en eller flere af disse Grnnde bor kobe Udsæden, og o nt man bor indfore regelmæssig Veksel, kan kun afgsres ved Forsog. Paa Forhaaud kan man sige, at vcerdisillde Egenskaber, der ere skabte i for- holdsvis kort Tid ved ydre Forholds Magt, ikke ville kunne holde sig ret længe, hvis man ikke kan byde Planterne Vækstbetingelser, der svare nogen- lunde til dem, der have stabt de skattede Egenskaber. Dette viser sig særlig ved Planter, hvor selv fine Kvalitetsforskelle ere af væsentlig Ökonomist Betyd- ning, t. Eks. Krydderplanter, LnksUsplanter og visse Nceringsplanter, hvor Smag og Aroma betinge Værdien. Saadanne Planter have ikke stor Betyd- ning i vort Landbrug, men ogsaa inden for dette have vi Eksempler nok paa, at Kvaliteten takseres tilstrækkelig til, at Avl af en Plante toer sig bedst ^eb jævnlig Indlob af Sæd fra andre Egne. Baade med Hensyn til Klima, jordbund og andre Dyrkningsforhold gælder det da, at man ikke bsr byde den indforts Plante for strenge Vilkaar, saa at man Udsætter sig for ren Misvækst, og det maa altid erindres, at den i Retning af stort kvantitativt