Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

26 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. forøget Stofproduktion sammenlignet med den, man kan vente ved stadig at benytte Udsæd af egen Avl. Efter alt, hvad der foreligger om denne Sag, er der imidlertid kun Grund til fortsat Ksb af Udsæd, naar det ved Forsog er fastslaaet, at man ikke selv kan avle den lige saa billig og god, som den kan kobes, derimod ikke blot for at veksle, i blind Tillid til, at dette som Regel medforer et forøget Udbytte. Af begge de nævnte Grnnde og særlig af Hensyn til den formodede Billighed udgive vi aarlig store Summer for Sædefro til Udlandet og til Mellemhandlerne. Alene for indfort Kloverfro betale vi flere Millioner Kroner om Aaret, uagtet det stadig viser sig, at en ikke ringe Del af det indforte Kloverfro passer saa daarligt til vort Klima, at der er forbundet store Tab ved Benyttelsen deraf. Dette er dog sædvanlig Landmandens egen Skyld, fordi han ikke sikrer sig fornoden Kontrol, men selv om han kan gore Regning paa altid at modtage gebt, brugbart Fro, er der al Anledning til at anstille Beregninger over, hvor langt Priserne paa dyriske Prvdllkter skulle ned, for at det kan betale sig at anvende en Del af Fodermarken til Avl af Klover- og Græsfro, thi af disse Frøarter vil Kvaliteten af det hjemmeavlede t Almindelighed særdeles godt kunne maale sig need det indforte.^ Undtagelse herfra vil t. Eks. kunne bære, at Fro fra Egne med strengere Vintre end vore vil kunne give Planter, font holde sig her i en ualmindelig streng Vinter, hvortil Planter af hjemme- avlet Fro ikke ere tilpassede. Af Kvalitetsfortrin som Motiver til Veksel kan anfsres Evne til at frembringe Planter med Modstandskraft mod Vejrliget og mob Sygdomme, heldig Voksetid, heldige kemiske Egenskaber (t. Eks. Rigdom paa Silkker, Olie eller LEggehvidestof), heldig indre og ydre Bygning (t. Eks. Finhed i Bast for Spindplanter, Stivhed i Straa hos Sædarter, regelmæssig «grenet Form hos Roer) o. s. v. Modstandskraft inod klimatiske Indvirkninger fremkaldes ved Tilpasning under naturligt Udvalg og er derfor særlig udpræget hos Planter fra Egne, hvor slige Paavirk- ninger ere stærke. Saalcdes ville Vintersæd, Klover og Græsser fra Lande med strenge Vintre være modstandskraftige mod Frost. Forskel i Modstandsdygtighed mob Plante- sygdomme hos Planter fremkomne af Udsæd fra forskellige Egne fait staa i Forbindelse ined smaa Særegenheder i Plantens ydre eller indre Bygning; men den kan ogsaa skyldes, at visse Egne for lange Tidsrum ere hjemsøgte af cit Plantesygdom, som smitter Udsæden, medens andre Egne ere fri for vedkommende Sygdom. For saa vidt Sygdommen er af en saadan Natur, at den ikke eller kun i ringe Grad overfores gennem Jorden eller- mellem Planterne under Udviklingen, vil man altsaa i de smittede Egne kunne begrænse Sygdommens Udbredelse ved at benytte Udsæd fra smittefri Egne. Tidlig Modning har t. Eks. Betydning, hvor Planter dyrkes nær ved deres Nordgrænse, eller hvor der er cit vanskelig Periode for Udvikling eller Hostning, som undgaas ved forholdsvis kort Voksetid. Denne kan ogsaa faa økonomisk Betydning ved, at Afgroden kan bringes paa Markedet til cit usædvanlig Tid og derved opnaa hosere Pris. Bestemmelsen om, hvilke Egne man sial tage Udsæd fra, maa hvile paa Erfaring og direkte Undersøgelser, thi Forholdet er meget sammensat. Den stærke Lysvirkning i de lange Dage under nordlige Breddegrader nraa antages at bevirke et stærkere Udslag af samme Varme der end under en sydligere Beliggenhed, og det er sandsynligt, at Evnen