Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Landbrugsplanternes Dannelse og Forædling. 25 stemmelse med de lokale Forhold. Paa Grund af Planternes Variabilitet kan man nemlig i lange Aarrcekker finde rigt Materiale til Udvalg, trods de ydre Forholds udjævnende Indflydelse, og man kan derved i lang Tid opretholde en Stamme, som i Egenskaber staar ikke lidt over, hvad Omgivel- serne . egentlig ret kunne gore Fyldest for. Et saadant Udvalg er altsaa egentlig en Kamp mod Naturen, men en Kanlp, der betaler' sig udmærket godt, naar den fores med Sagkundskab. Den Art Forædling, der ligger Landmanden nærmest, nemlig Udvalg af veludviklede store Korn, Frs og andre Formeringsorganer, danner en Undtagelse fra den gamle Regel, at al Begyndelse er vanskelig. Her gælder det derimod under mange Forhold, at netop det fsrste grove Udvalg giver forholdsvis stort Udslaa oa ria Lsn for Arbejdet. C. Landbrugsplanternes Formering. De danske Landbrugsplanter dyrkes næsten alle med den konslige For- mering som Grundlag, idet der udsaas Frs eller Plantedele, der indeholde Frs. Dette gælder for alle Frs-Nceringsplanter, Rodfrugter og Raasoder- planter; men blandt disse sidste er der dog nogle, som for en væsentlig Del vedligeholdes ved Udlobere, hvorfra ny Planter dannes. Af Handelsplanterne formeres vore Olieplanter og Spindplanter ligeledes ved Frs, og af Krydder- plmlterne gor kun Humle en Undtagelse, idet man her anvender Stiklinger. Det samme gælder flere Knoldvækster, af hvilke navnlig Kartoffelen har dominerende Betydning under vore Forhold. En Formering ved overjordiske Stængeldele som hos Humle eller underjordifle som hos Kartoffel kaldes vegetativ i Modsætning til dm konslige Formering ved Fro. Den fsrste cr langt bekosteligere og mere omstændelig end den sidstnævnte og anvendes derfor sædvanlig kun, hvor Nodvendigheden byder det, t. Eks. forbi Frset ilfe modnes, eller fordi Formerelse ved Frs ikke mebfører en saadan Udvik- ling af Planterne, at Formaalet med Dyrkningen naas. Ved vegetativ For- mering bevares de Egenskaber hos Kulturplanterne, som ere erhvervede ved Kulturen, langt bedre, end naar Formeringen sker ved Frs, idet denne giver Rum for Variationer og Udartning i forskellig Retning. I. Avl eller Veksel af Ud seed. Bed Udsæd forstaas her alt, hvad der benyttes til Landbrugsplanternes Formering, saavel den konslige som den vegetative. Ved Veksel forstaas et regelmæssigt med visse Tidsmellemrum gentaget Ksb af Udsæd, uden at det dermed er Hensigten at indfsre ny Varieteter. En saadan Veksel er Under- tiden anfort som nyttig i al Almindelighed, idet man har villet gøre gældende, at Overforelse af Sædefro fra et Sted til et andet skulde give Anledning til