Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrugsplanternes Dannelse og Forædling.
25
stemmelse med de lokale Forhold. Paa Grund af Planternes Variabilitet
kan man nemlig i lange Aarrcekker finde rigt Materiale til Udvalg, trods de
ydre Forholds udjævnende Indflydelse, og man kan derved i lang Tid
opretholde en Stamme, som i Egenskaber staar ikke lidt over, hvad Omgivel-
serne . egentlig ret kunne gore Fyldest for. Et saadant Udvalg er altsaa
egentlig en Kamp mod Naturen, men en Kanlp, der betaler' sig udmærket
godt, naar den fores med Sagkundskab. Den Art Forædling, der ligger
Landmanden nærmest, nemlig Udvalg af veludviklede store Korn, Frs og
andre Formeringsorganer, danner en Undtagelse fra den gamle Regel, at al
Begyndelse er vanskelig. Her gælder det derimod under mange Forhold, at
netop det fsrste grove Udvalg giver forholdsvis stort Udslaa oa ria Lsn
for Arbejdet.
C. Landbrugsplanternes Formering.
De danske Landbrugsplanter dyrkes næsten alle med den konslige For-
mering som Grundlag, idet der udsaas Frs eller Plantedele, der indeholde
Frs. Dette gælder for alle Frs-Nceringsplanter, Rodfrugter og Raasoder-
planter; men blandt disse sidste er der dog nogle, som for en væsentlig Del
vedligeholdes ved Udlobere, hvorfra ny Planter dannes. Af Handelsplanterne
formeres vore Olieplanter og Spindplanter ligeledes ved Frs, og af Krydder-
plmlterne gor kun Humle en Undtagelse, idet man her anvender Stiklinger.
Det samme gælder flere Knoldvækster, af hvilke navnlig Kartoffelen har
dominerende Betydning under vore Forhold. En Formering ved overjordiske
Stængeldele som hos Humle eller underjordifle som hos Kartoffel kaldes
vegetativ i Modsætning til dm konslige Formering ved Fro. Den fsrste
cr langt bekosteligere og mere omstændelig end den sidstnævnte og anvendes
derfor sædvanlig kun, hvor Nodvendigheden byder det, t. Eks. forbi Frset
ilfe modnes, eller fordi Formerelse ved Frs ikke mebfører en saadan Udvik-
ling af Planterne, at Formaalet med Dyrkningen naas. Ved vegetativ For-
mering bevares de Egenskaber hos Kulturplanterne, som ere erhvervede ved
Kulturen, langt bedre, end naar Formeringen sker ved Frs, idet denne giver
Rum for Variationer og Udartning i forskellig Retning.
I. Avl eller Veksel af Ud seed.
Bed Udsæd forstaas her alt, hvad der benyttes til Landbrugsplanternes
Formering, saavel den konslige som den vegetative. Ved Veksel forstaas et
regelmæssigt med visse Tidsmellemrum gentaget Ksb af Udsæd, uden at det
dermed er Hensigten at indfsre ny Varieteter. En saadan Veksel er Under-
tiden anfort som nyttig i al Almindelighed, idet man har villet gøre gældende,
at Overforelse af Sædefro fra et Sted til et andet skulde give Anledning til