Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Landbrugsplanternes almindelige Forhold.
denne Iagttagelse praktisk Anvendelse ved Udvalget har man konstrueret Apparater, ved
hvilke man Paa en let Maade kan sortere Aksene efter Antallet af Smaaaks og Korn paa
en Længdeenhed, hvorved der erhverves et let Overblik over dette vigtige Forhold. Man
benytter der ogsaa Meletheden som Udvalgshensyn for Hvede og Byg og undersøger
denne Egenskab uden at skade Kornene ved i et serreget Apparat at anbringe disse soran
et stærkt Lys, hvis Skin ses gennem de glassede Korn, medens de melede ere ganske
uigennemskinnelige.
Efter Formaalet kan itu flere eller færre af de t det foregaaende nævnte Udvalgs-
hensyn udskydes, indtil man som den simpleste Foranstaltning indskrænker sig til af en
Bestand af en ren Sort at udsoge de bedst udviklede Aks eller af en blandet Bestand,
som jo desværre endnu maa siges at være Regelen hos os, udsøger ensartede, sortsrene
Aks, og i begge Tilfælde udskilles de mindste, letteste og daarligst formede Korn med
Haanden eller ved dertil egnede Redskaber. Udvalg saavel efter Sortstype som ester Ud-
vikling er nodvendig for ben, der af almindelig Handelsvare vil tilvejebringe virkelig god
Sæd, som kan sælges med Garanti for Sortsrenhed, og som er repræsenteret ved gode
Korn. Nogen stor Præmie for Sortsrenhed kan man jo ikke sige, at Landmændene ere
tilbøjelige til at yde her i Landet, i hvert Fald naar man undtager Maltbygget, vg
mange Landmænd ville endog — og undertiden med Rette — netop sætte Pris paa
en blandet Bestand som en Assurance mod den Veksel i ydre Levevilkaar, særlig Vejr-
forhold, som man nu engang ikke kan forudse eller undgaa. I det langt overvejende
Antal Tilfælde, hvor man ser Kornmarker med en Blanding af forskellige Sorter, er
dette Hensyn ikke berettiget og vil ej heller blive hævdet af vedkommende Landbrugere,
saa meget mindre som disse meget hyppig ikke engang vide, at de dyrke forskellige Sorter
i Blanding.
Mere almindelig Dyrkning af rene Sorter er nodvendig, hvis vi skulle
naa væsentlige Fremskridt paa Plantedyrkningens Omraade, og der er saa
meget mere Anledning til med Energi at virke herfor, som der næppe
findes noget billigere og mere rentabelt Middel til at forøge Ud-
byttet af Danmarks Jord end at dyrke de rette Varieteter, Sorter
og Stammer af Landbrugsplanter paa de rette Steder. Det har
netop været Hovedopgaven for flere af vore offentlige Institutioner til Plante-
avlens Fremme at yde Vejledning i denne Retning, og et ikke Ubetydeligt
Materiale foreligger allerede. Dette bør benyttes til forelobigt Valg af de
Varieteter, Sorter eller Stammer, der kan være Tale om, men dernæst bsr
der i hvert Fald paa alle ftørre Ejendomme ved lokale Markforssg (fe 1ste
Bind S. 43) træffes endeligt Valg mellem disse. De benyttede Varieteters
Ideevne maa naturligvis svare til Stedets lokale Kulturtilstand, og efter
som denne stiger, maa vi have Varieteter med storre Ideevne. Paa en stor
Del af Landets Jorder udnytte vi ikke fuldt ub Ideevnen hos de Varieteter,
vi dyrke; paa de bedste og hojest kultiverede Jorder dyrkes derimod hyppig
Varieteter med en saa ringe Ideevne, at de lokale Forhold ikke tilborlig
udnyttes. Særligt her vil der derfor være al Anledning til at soge indfort
de bedst ydende Varieteter og at ssge disses Ideevne bevaret eller forbedret
ved Udvalg, der kan foretages mere eller mindre skarpt og med kortere eller
længere Tids Mellemrum efter Formaalet og efter Varietetens Overens-