Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
24 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. denne Iagttagelse praktisk Anvendelse ved Udvalget har man konstrueret Apparater, ved hvilke man Paa en let Maade kan sortere Aksene efter Antallet af Smaaaks og Korn paa en Længdeenhed, hvorved der erhverves et let Overblik over dette vigtige Forhold. Man benytter der ogsaa Meletheden som Udvalgshensyn for Hvede og Byg og undersøger denne Egenskab uden at skade Kornene ved i et serreget Apparat at anbringe disse soran et stærkt Lys, hvis Skin ses gennem de glassede Korn, medens de melede ere ganske uigennemskinnelige. Efter Formaalet kan itu flere eller færre af de t det foregaaende nævnte Udvalgs- hensyn udskydes, indtil man som den simpleste Foranstaltning indskrænker sig til af en Bestand af en ren Sort at udsoge de bedst udviklede Aks eller af en blandet Bestand, som jo desværre endnu maa siges at være Regelen hos os, udsøger ensartede, sortsrene Aks, og i begge Tilfælde udskilles de mindste, letteste og daarligst formede Korn med Haanden eller ved dertil egnede Redskaber. Udvalg saavel efter Sortstype som ester Ud- vikling er nodvendig for ben, der af almindelig Handelsvare vil tilvejebringe virkelig god Sæd, som kan sælges med Garanti for Sortsrenhed, og som er repræsenteret ved gode Korn. Nogen stor Præmie for Sortsrenhed kan man jo ikke sige, at Landmændene ere tilbøjelige til at yde her i Landet, i hvert Fald naar man undtager Maltbygget, vg mange Landmænd ville endog — og undertiden med Rette — netop sætte Pris paa en blandet Bestand som en Assurance mod den Veksel i ydre Levevilkaar, særlig Vejr- forhold, som man nu engang ikke kan forudse eller undgaa. I det langt overvejende Antal Tilfælde, hvor man ser Kornmarker med en Blanding af forskellige Sorter, er dette Hensyn ikke berettiget og vil ej heller blive hævdet af vedkommende Landbrugere, saa meget mindre som disse meget hyppig ikke engang vide, at de dyrke forskellige Sorter i Blanding. Mere almindelig Dyrkning af rene Sorter er nodvendig, hvis vi skulle naa væsentlige Fremskridt paa Plantedyrkningens Omraade, og der er saa meget mere Anledning til med Energi at virke herfor, som der næppe findes noget billigere og mere rentabelt Middel til at forøge Ud- byttet af Danmarks Jord end at dyrke de rette Varieteter, Sorter og Stammer af Landbrugsplanter paa de rette Steder. Det har netop været Hovedopgaven for flere af vore offentlige Institutioner til Plante- avlens Fremme at yde Vejledning i denne Retning, og et ikke Ubetydeligt Materiale foreligger allerede. Dette bør benyttes til forelobigt Valg af de Varieteter, Sorter eller Stammer, der kan være Tale om, men dernæst bsr der i hvert Fald paa alle ftørre Ejendomme ved lokale Markforssg (fe 1ste Bind S. 43) træffes endeligt Valg mellem disse. De benyttede Varieteters Ideevne maa naturligvis svare til Stedets lokale Kulturtilstand, og efter som denne stiger, maa vi have Varieteter med storre Ideevne. Paa en stor Del af Landets Jorder udnytte vi ikke fuldt ub Ideevnen hos de Varieteter, vi dyrke; paa de bedste og hojest kultiverede Jorder dyrkes derimod hyppig Varieteter med en saa ringe Ideevne, at de lokale Forhold ikke tilborlig udnyttes. Særligt her vil der derfor være al Anledning til at soge indfort de bedst ydende Varieteter og at ssge disses Ideevne bevaret eller forbedret ved Udvalg, der kan foretages mere eller mindre skarpt og med kortere eller længere Tids Mellemrum efter Formaalet og efter Varietetens Overens-