Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrugsplanternes Dannelse og Forædling.
23
som er de mtbre Aks af samme Plante overlegent i Produktionsevne, og paa dette Aks
findes et Korn, som (ved Forsog) viser storre Produktionsevne end noget af de andre
Korn paa hele Planten, en Evne, der ved Udvalg yderligere kan foroges. Da man
imidlertid ikke kan bedomme et Korns Produktionsevne efter dets Mre, saaede H. alle
Korn af de bedst udseende Aks og gav hvert Korn et meget stort Voksernm (omtr. 1 Fod)
for bedre at kunne iagttage hver enkelt Plante, og for at denne uhindret kunde udvikle
sig. Af de fremkomne Planter udvælges de bedst ildviklede, af disse de bedste Aks, og
ny Dyrkningsforsøg anstilles for at udfinde, hvilket Korn der giver den mest fuldkomment
udviklede Plante. Et saadant Udvalg, hvorved der i eit Aarrcekke gaas ud fra et enkelt,
ved Forsog probet Korn, er jo — ved Fro formering — det mest omhyggelige og vidt-
gaaende, man kan tænke sig, og det frembyder saa stor Sikkerhed for Dannelsen af en
ren og ensartet Plautegruppe med gode Egenstaber, som iltern i det hele karl naa. At
det storre Vokserum, der er nødvendigt for at kunne holde de enkelte Plaitter adskilte
under Observationer og for at give Produktionsevnen Lejlighed til at udfolde sig, med-
sorer en Udvikling (særlig stærk Buskning), som nødvendig maa trænges tilbage, naar
Planten skal dyrkes i det store med normalt Vokserum, er en Selv folge og sorer let til
fejlagtige Slutninger om Ydeevnen unter normale Forhold. Hvor Forcedlingsmaaden
ikke kræver nøje Isolering af de enkelte Planter, undgaar man derfor helst særlig stærk
Ernæring, stort Vokserum og i det hele al unaturlig Pleje af Planterne, som underkastes
Forædling vod Udvalg, selv out Fvrmaalet væsentligst er at skabe ©tommer med stor
Ndeevne. Man bor endog meb stor Omhu soge at holde Planterne under ganske normale
vg ensartede Forhold for med desto storre Sikkerhed at kunne drage Slutninger om de
enkelte Planteindividers Egenskaber og Nedarvningsevne.
En Stamavl i den ovenfor antydede strengeste Betydning af Ordet gennemfores
saa godt som aldrig for Korn, og en meget væsentlig Forædling kan da ogsaa iværk-
sættes blot ved gentaget Udvalg af de bedste og mest typiske Aks af en Mark med en
ren Sort, især naar Udvalget skærpes ved kun at benytte de bedste Korn, join sædvanlig
vcb Aksblomsterstanden findes omtrent ved Midten vg hos Havre nederst i Toppens
Smaaaks. Herved kan man uaa at tiltrække en Stamme, som udmærker sig tydeligt
fremfor den oprindelige Sort ved Ensartethed, sikrere Nedarvning, storre Korn vg storre
lldbytte pr. Arealenhed; dette selvfølgelig dog kun under Forudsætning af, at de ydre
Forhold ikke samtidig ændres paa en for Plantens Udvikling uheldig Maade. Forskellige
andre Hensyn ved Udvalget kunne tjene til Udvikling og Fæstning af almindelig skattede
Egenskaber. Man kan saaledes udvælge Planterne efter Antallet og Udviklingen af Straaene
baade i Henseende til Modenhed, Længde og Tykkelse, særlig forneden, samt til Antallet
f Stængelled og disses indbyrdes Længde. Som foran nævnt bor man sædvanlig fore-
trække Planter med et ringe Antal, t. Eks. ikke over 3 Aks. Selv om der udsoges ens-
artede Planter, vil der dog være Forskel paa de enkelte Straa og Vipper, og der kan da
være Anledning til at vælge det bedst udviklede Aks af hver Plante, hvilket sædvanlig
vil være det ældste. Mellem de saaledes udvalgte Aks kan atter udvælges bent, hvis
Straa foruden at være vel formede have störst Diameter i de nederste bærende Led.
Endvidere de tungeste Aks med et stort Antal tæt siddende Smaaaks med regelmæssigt
udviklede, forholdsvis ensartede og gode Korn. Af disse kail endelig udvælges efter
Størrelse, Vægt og Form m. m.
Paa Forsogsstationen Svalöf i Sverrig gennemføres et lignende Udvalg paa en
meget systematisk Maade, hvilket stottes ved formaalstjenlige Redskaber, der til Dels ere
opfundne af Anstaltens Ledere. Man har der gjort den interessante og uden Tvivl
økonomisk vigtige Iagttagelse, at der med en ringe Afstand mellem Smaaaksene folger et
stift Straa, noget, soni jo paa Forhaand maatte synes ganske naturligt. For at give