Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

22 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. organer til Grundlag for det videre Udvalg er allerede antydet i det fore- gaaende. Den vil være væsentlig forstellig efter Plantens Art og Udvalgets Formaal og kan herefter bestaa i en Undersogelse alene af Plantens Ådre eller tillige af dens Indre. Den ydre Undersogelse vil fornden en nøje Besigtigelse med det blotte Øje, med Forstsrrelse eller med særlig Belysning kunne omfatte Maalinger, Vejninger og disse i Forbindelse med Vægtfylde- bestemmelser nt. m. Undersogelsen af Plantens Indre gælder væsentligst den kemiste Sammensætning, og for at fastslaa denne maa man lldtage en Prove af en saadan Storrelse, at kun store Planteorganer som Roer og Kartoffel- knolde kunne afgive den og taale et saadant Indgreb. Foruden disse direkte indre og ydre Undersøgelser maa det udvalgte Materiale underkastes en nærmere Prove ved Dyrkningsforsøg for at faa Oplysning om Nedarvnings- evnen og om eventuelle ny optrædende Egenskaber. Naar da det endelige Valg af Stamplanter er truffet, og der er tilvejebragt et ftørre Kvantum af Formeringsorganer, maa ny Dyrkningsforsog i ftørre Maalestok afgøre, hvad man i Praksis kan vente sig af det udforte Arbejde. Som Eksempel paa et stærkt gennemfort Udvalg af eit Rodfrugt med stort Resultat er allerede nævnt Sukkerroen. Man udvælger her forst de mest typist velformede Roer af passende Storrelse paa Marken, og af disse foretages et skærpet Ildvalg efter Roernes Vægtfylde, hvorom man skaffer sig Oplysning ved at anbringe Stykker, der udtages paa et bestemt Sted af Roen i en Saltopløsning. Dennes Styrke er saaledes afpasset, at de mest vccgtfyldige og sukkerrige Roestykker synke, medens de andre svomme ovenpaa. Af hver enkelt Roe, som har bestaaet denne Prove, udbores dernæst en Prop ester bestemte Regler, og Procentindholdet af Sukker i Saften af en saadan Prop bestemmes ved særegne Apparater. Ved Vejning af Roer og Beregning vindes dernæst et Grundlag for det endelige Udvalg. Antallet af de paa Marken udsogte Roer reduceres herved mere eller mindre efter den Maalestok, man anlægger paa hvert Trin af Udvalget, men Reduktionen er ved de store Avlscentrer altid meget betydelig og kan g aa til 99 pCt. eller derover. Hvor et saa skarpt Udvalg gennemføres, bliver det selvfølgelig meget dyrt Fro, man faar af de forholdsvis fan Roer, der have bestaaet alle Prover. Ved Udsaaning af dette Fro under gunstige ydre Forhold og omhyggelig Dyrkning af de deraf voksende Planter faas Elitemateriale til nyt Udvalg paa samme Maade, som ovenfor aufort, medens de Roer, der ikke benyttes hertil, blot underkastes en Sortering efter ydre Form og Storrelse, saaledes at Hovedmcengden benyttes til Avl af Handelsfro. For andre Rodfrugter og Knoldvækster kan anveildes lignende Fremgangsmaader, der dog naturligvis niaa afpasses efter Plantens Art og be Egenskaber, der on skes udviklede. Som Grundlag for Stamplanter af S «darter, hvor det gælder en Forbedring af en bestaaende Sort, anvendes et eller flere Korn, der tages af det bedste og for Sorten mest typiste Aks, man kan sinde. Det er imidlertid ikke givet, at ethvert stort og vel udviklet Korn af et typisk og tiel udviklet Aks besidder Evne til Nedarvning af disse Egenskaber, og dette maa derfor proves ved Dyrkningsforsog. Det viser sig nemlig, at der kan være stor Forskel paa Nedarvningsevnen hos forskellige ens udseende Korn fra samme Aks, et Forhold, der bl. a. maa kunne skyldes en forskellig Befrugtning af Moder- blomsterne. En af de forste og mest bekendte Sccdforcrdlere, Englænderen Hal let, som fort- satte dette Udvalg paa Grundlag af eet Korn hvert Aar i længere Tid, hævder som en Lære- sætning for Forædlingen, at der paa enhver fuldt uboiHct Sædplante med flere Aks sindes et,