Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Landbrugsplanternes Dannelse og Forccdling. 21 Behandlingen i Fabrikkerne. Man lærte da, at der ved Siden af Sukker- procenten ogsaa maatte tages Hensyn til Form og Stsrrelse ved Udvalg af Stamplanter. Hvor vegetativ Formering anvendes, som t. Eks. ved Kar- toffelen, vil man forholdsvis sikkert og regelmæssigt kunne udvikle særegne Egenskaber ved Ildvalg, idet man her er fritaget for de mange uberegnelige Variationer, som den ksnslige Formering under Udvalget giver Anledning HL Det vegetative Organ, Stiklingen, som anvendes af den ildssgte Stam- plante, udgsr en Del af denne selv, indebærer dennes Egenskaber og vil forholdsvis sikkert nedarve disse ved fortsat vegetativ Formering. Selv om den vegetative Formering ikke fortsættes, men kun benyttes i et eller faa Led, vil maiT dog kunne have Fordel deraf, idet man faar mange ensartede Individer af en enkelt Plante og derfor kan anvende ganske særlig Omhn paa Udssgelsm af denne. Denne Fremgangsmaade kan ved normal Formeringsmaade anvendes ved Kar- toffelen, og den er t. Eks. i nyeste Tid indfort ved Sukkerroens Forædling. Denne frembyder i flere Henseender et lærerigt Eksempel paa, hvorledes et regelbundet, skarpt gennemfort Udvalg kan forandre en Plantes Egenskaber. Bestræbelserne have selvfolgelig her været rettede paa at tilvejebringe et hojt Sukkerindhold, og skont Udvalget af Fro- roer ester dette Hensyn forst begyndte ved Aarhundredets Midte og i lang Tid foregik paa en mangelfuld Maade, har man dog naaet at bringe Proeentmængden af Sukker i Roerne op til omtrent det dobbelte af, hvad den var ved Forædlingens Begyndelse. Det maa dog siges at være en Misforstaaelse af Forfattere stadig at henvise til Sukkerroen som et Eksempel paa, hvad der i det hele kan ventes ved Forædling af vore Kultur- planter; thi der er forskellige Forhold, som bevirke, at man er kommen og i det hele kan komme langt videre med Forædling af denne Kulturplante end med de fleste andre. Blandt saadanne Forhold kan nævnes 1) Deri overordentlig store Fordel, der er ved at hæve Procentmcengden af Sukker i Roen, hvilket medforer, at man kan anvende stor Bekostning og stor Omhu paa Forædlingen i denne Retning. 2) Plantens Tilbøjelighed til at variere i den paagcrldende Retning og 3) dens Evne til at nedarve Sukkerrigdom ved Formering gennem Fro, hvilket staar i Forbindelse tneb 4) de ensartede, systematifl gennemførte Dyrkningsvilkaar, der bydes denne kulturplante. Endvidere tillader det store Noelegeme Proveudtagning og 5) kemisk Undersøgelse af hvert enkelt Plante- individ, og 6) en saadan Undersøgelse kan betale sig, fordi der af det undersogte Planteindivid i et Aar kan produceres et Par Hundrede ny Roer ved vegetativ For- mering og i 2 Aar en halv Snes Tusinde ved Froformering. Endelig er det en meget vigtig Spore for energisk og solidt Arbejde ved Forædling af denne Kulturplante, 7) at forholdsvis ringe Svingninger i Udbyttet er en Velfærdssag for Rentabiliteten, og at Oparbejdelsen af Roerne i store Fabrikker give Anledning til en noje Kontrol med deres Sammensætning, hvoraf atter folger, at 8) Froet bliver omhyggelig vurderet, og det gode Fro betalt hojt. Hertil kunde fojes endnu mere, saaledes bl. a. at den hojt forædlede Sukkerroe med stort Sukkerindhold herover Jorden mindre Plantencrring end samme Centnervægt af en Roesort med ringe Sukkerprocent. Der er ingen anden dansk Land- brugsplante, for hvilken alle disse Forhold gælde i den Grad, som for Sukkerroen, og saa længe dette er Tilfældet, kan der derfor heller ikke ventes et lignende Udslag af Forædlingen. Fremgangsmaaden ved Udvalget af Stamplanter eller Plante-