Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

20 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Betydning i Forhold til Udvalget, og den vil saaledes have forholdsvis ftørre Betydning ved Udvikling af Haardfsrhed end af Ydeevne. En yppig Udvik- ling, der siyldes rigelige Ernæringsforhold, nedarves ikke og tabes hurtigt, naar Ernæringssorholdene ændres; men den rigelige Ernæring kan yde en vigtig eller endog nodvendig Støtte for Forædling ved Udvalg, hvor dette stiler mod at frembringe Former med stor Ydeevne. Man maa selvfslgelig ikke bringe Kulturformer, der ere udviklede under særdeles gunstige Ernærings- forhold, rinder saa tarvelige, at der af den Grund er Fare for, at Asgrsden rent mislykkes, men selv om de Forhold, man i Praksis kan byde, tvinge Udbyttet noget ned, kan der være stor Fordel ved at benytte saadan Sæd med noget storre Ydeevne, end de lokale Forhold strengt taget svare til, og det vil derfor være fordelagtigt i al Almindelighed at holde Adskillelse mellem Avl til Sæd og Avl til andet Brug. Ved strengere gennemfort Udvalg med enkelte særlig Udmærkede Individer som Grundlag vil man fornden det mindre Kvantum af den egentlige Stamsced have flere ftørre Afdelinger af mere uensartet Materiale, as hvilket der afgives til Udsæd i det store. Ved alt regelbnndet Udvalg til Forædling fslges et fast Princip, som fra et vist Stadium af Arbejdet har det Fornraal at udvikle og fæstne visse skattede Egenflaber hos den Plantegrnppe, man opererer med, idet man be- nytter sig af hojt kultiverede Sorters særlige Tilbsjelighed til at variere samt af de Udviklede ny Egenstabers Arvelighed, saaledes at der ved stedse flarpere Udvalg naas en hsj Udvikling i visse Retninger, ensartet hos alle Planteindivider og arvelig ved vegetativ eller konslig Formering, eftersom den ene eller den anden af disse Formeringsmaader benyttes for vedkommende Planteart. Denne Ensartethed hos alle Individer af den forædlede Plante- gruppe stal dog ikke blot gælde de Egenskaber, der have været særlig be- stemmende ved Udvalget, men bør omfatte saa at sige alle, baade Udvikling, kemist Sammensætning, Form og Stmrelse saavel af hele Planten som af de enkelte Organer. Dette vil lit Dels ske af sig selv ved siarpt fortsat Ud- valg. Vælges t. Eks. af en Vintersædssort hvert Aar de bedste Korn af de bedste Aks, vil Partiet af Sæd, der herved fremkommer, ikke alene blive storkornet og ensartet i Kornstsrrelse, men vil ogsaa indebære mellem de enkelte Planteindivider mere ensartet Evne til at modstaa Vinterkulde, mere ensartet Spiring, Blomstring og Modning. Det maa dog erindres, at man ved stadig at udvælge ester ganske en- sidige Hensyn vel kan naa meget vidt i een Retning, men ved Ensidigheden Udsætter man sig for samtidig at tabe i en eller flere andre Retninger. Eksempel herpaa kan bl. a. hentes fra Snkkerroens Forcedlingshistorie, idet man ved ensidigt Udvalg efter Procentindholdet af Sukker i Roerne vel fik dette bragt betydeligt op, men samtidig fik dannet smaa, grenede Roer, der ikke gav et tilfredsstillende Udbytte pr. Arealenhed og ikke vare heldige for