Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Dannelse og Korccdling. 19 med disse. , Herved tænkes nærmest paa Klima, Jordbund og ovrige alminde- lige Dyrkningsvilkaar, men der kan ogsaa herunder indbefattes Befrugtnings- forholdene. Planter med Fremmedbefrngtning, der formeres ved Frs, ville i Almindelighed ikke kunne bevare deres særegne Type, naar de dyrkes i Nærheden af beslægtede Planter med afvigende Type, og desto mindre, jo lettere en naturlig Fremmedbefrngtning kan finde Sted; men dette er jo meget forstelligt bl. a. som Folge af Blomstens Bygning. Lige over for Klima, Jord- bund og Ernceringsforhold ville navnlig saadanne Planteformer, som ere frem- bragte ved Pleje, vise sig afhængige, medens Krydsningsprodukter ofte ville vise sig forholdsvis uafhængige. Dette gælder i endnu hsjere Grad de saa- kaldte spontane Former; hvorved forstaas Planter med særegen, arvelig Type, som optræde ganske enkeltvis i en Bestand af rene Sorter. Den særegne Form kan omfatte saavel hele Planten som dens enkelte Dele. Man kan t. Eks. i en stor Scedmark Undertiden træffe et eneste Aks af en gaufle anderledes Type end alle de andre og under saadanne Forhold, at Særegenhederne ojensynlig ikke styldes en direkte Paavirkning af Jordbund og Pleje. LEndringer, der skyldes disse, give sig jo altid Udslag paa et stsrre Antal Individer og forsvinde hurtig, naar de Forhold, der have frembragt dem, ophore at virke, men disse spontane Typer, der optræde mkeltvis og ofte med lang Tids Mellemrnm trods Omgivelsernes udjcevnende Indflydelse, have særlig Evne til hurtig at blive konstante, naar Særegen- hederne stottes ved starpt og gentaget Udvalg. Dette gcylder derimod ikke om naturlige Krydsningsprodukter, som undertiden optræde paa saadan Maade, at der kan være Tale om Forveksling med spontane Typer, nteit Krydsnings- produkter variere altid stærkt i de forste Slægtled, og i nogle af de derved fremkomne Former genfinder man hyppig Stamformernes Egenskaber ganste tydeligt. Selvfolgelig gaa Særegenhederne hos de spontane Former ikke altid i en for Formaalet med Dyrkningen heldig Retning, og i saa Tilfælde kan et Udvalg for at fæstne dem ikke kaldes en Forædling. Vise de spon- tane Typer derimod Særegenheder af okonomisk heldig Natirr, kan en enkelt Plante i den kyndige Opdrætters Haand blive en Rigdomskilde, men selv den kyndige maa være forberedt paa meget forgæves Arbejde og mange Skuffelser. Disse gaa navnlig i Retning af, at de dannede Sorter vise sig uben Ökonomist Betydning, stsnt deres Udseende tydede derpaa; derimod er bct ikke vanskeligt at opnaa en saadan Koilstanthed, at den dannede Form ined Nette fortjener Navnet Sort. Ogsaa ved Krydsning i Forbindelse med Udvalg kan, om end langsommere og med mindre Sikkerhed, skabes ny, ud- prægede Varieteter eller Sorter, medens dette ikke kan vindes ved Pleje, medmindre den dannede Form holdes under fortsat Paavirkning i ensidig ^retnmg, og denne Paavirkning stottes ved Udvalg, naturligt eller kunstigt, ^fter Formaalet med Forædlingen vil Plejen kunne faa stsrre eller mindre