Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

18 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Anledning til en yppig Udvikling af Planten, medfsre sjældent arvelige JEndringer, og de spille derfor nærmest en Rolle for Forædlingen ved at tjene som Støtte for andre Forædlingsarbejder, der medfore LEndringer i lignende Retning, men af mere indgribende og arvelig Natur. Udvalg. Et Udvalg af de Korn, man benytter til Sæd, foretages egentlig i ethvert velordnet Avlsbrug, idet man sorterer det svange Korn fra Sædekornet, og paa mange Gaarde drives Sorteringen langt videre, saa at man knn benytter de stsrste og tungeste Korn til Udsæd. Formaalet hermed er dog ikke en varig Forbedring eller Forædling, men indstrcenker sig til at vedligeholde forholdsvis gode Afgrsder, idet Erfaringen lærer, at saadan Sortering under mange Forhold er nsdvendig alene for at huldre Tilbagegang. Allerede de gamle Romere kendte og anvendte Udvalg med dette Formaal. L. M. Columella skriver herom for over 1800 Aar siden, at man, naar Afgrøden har været daarlig, bor pille de bedste Vipper ud og opbevare dem til Scvdefro, og at man i al Almindelighed bor udskille de største og tungeste Korn til Saasæd, da Sæden ellers ud- arter. Noget lignende skriver P. Virgilius i sit Digt Georgica for over 1900 Aar siden. ©font alene en skarp Sortering og heldige ensartede Dyrkningsforhold gennem en længere Aarrække kmme fremkalde Dannelsen af en forædlet Stamme, forstaas dog sædvanlig ved Udvalg til Forædling en mere formaals- bevidst og fortsat Udssgning af Formeringsorganer som Fro, Frugter, Stængel- dele (t. Eks. Kartoffelknolde) eller hele Planter. Man lader da enten de samme for Dyrkningsformaalet nyttige Egenstaber straks være raadende ved Valget, eller man soger ved et Krydsningsprodukt forst at fremme Variabiliteten og at losne Forbindelsen til Stamformen ved nt udvælge de Planter, der variere mest, og forst naar et bsjeligt Materiale paa den Maade er tilvejebragt, soges bestemte Egenskaber fæstnede. Selv da kan Udsugningen være delt, saaledes at der fsrst udvælges hele Planter eller storre Plantedele efter et Hensyn, og dernæst af disse vælges Frugter eller Fro efter et andet Hensyn t. Eks. fsrst Aks med tætsiddende Korn, og af disse de mellemste og stsrste. Betydningen af det fortsatte Udvalg i bestemt Retning bestaar i, at de Egenskaber, efter hvilke der udvælges, fæstnes stedse mere. Har man frem- bragt eller forefundet en særegen Form, hvis Egenskaber man vil udvikle og fæstne ved Udvalg gennem Formering ved Fro, ndsaas disse, og de frem- komne Planter Undersoges m. H. t. de særlige Forhold, man lægger Vægt paa. Efter Omstændighederne vil et storre eller mindre Antal have arvet den snskede Type; disse udvælges, deres Fro ndsaas, og det vil da sæd- vanlig vise sig, at en stsrre eller mindre Procentdel af de fremkomne Planter i dette end i det foregaaende Slægtled svarer til Formaalet, og ved oftere gentaget Udvalg vil det kunne lykkes at faa visse Egenstaber konstant ned- arvede. Hvor vidt dette kan ste, beror væsentligst paa, om de Egenskaber, der soges fæstnede ved Udvalg, ere as saadan Art,, at de kun i ringe Grad paavirkes af Omgivelserne, eller at de ere nogenlunde i Overensstemmelse