Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bygningernes Form og indbyrdes Beliggenhed. 341 rette Spidsgavle af Breeder forsynede med Husbrande (se Fig. 117), og som Tække- emne kan man sinde Rejnfan (Kurveblomst). Midt- og Vestjylland blev derimod for- Å medelst Landets Skovfattigdom det forste Hjemsted for grundmurede Landbrugsbygninger, og her træffer man ogsaa af samme Grund den murede Bue over Porte og Dore uden Karm i Lighed med frisisk Bygningsskik (se Fig. 118). I Hedeegnene blandes Tagstraaet ofte med Lyng og den fra Øerne kendte Tagmonning af Tang eller Halm, fastholdt af Kragetræer, afloses her af ofte smukt tilflaarne Montorv af Lyngstjolden (se Bd. I. S. 192: Hus fra Mors og sw Gaard fra Herningegnen). I det nordlige Jylland forekom Fig. 115. almindelig en Udvidelse af Bygningens Bredde (Dybde), „Udstud" kaldet, som undertiden er fort helt rundt om Husets Gavl, der som oftest, men i dette Tilfælde altid, er tcekket som hel Skraagavl (se Billedet af ovennævnte Hus fra Mors). En anden Form af Udstuddet findes i den store nord- og vestjydske Ladebygning med dens to Bjcelkehojder i Midthuset, og hvor Udfluddene afgive ubmærfet Plads til Korelo paa langs i Bygningen (se Fig. 119). Alle disse Bygningsformer havde efterhaanden udviklet sig med hver sit ejendommelige Prceg for de forskellige Egne og med Betingelser for en stilfuld Udførelse. Maatte vore Kunstnere faa Lyst og Held til at fortsætte, hvad der allerede er begyndt paa, at udforme alle disse Enkeltheder til en ejen- dommelig danst Bygningsstil, passende for vore nuværende Landboforhold (se Bygmngsplan II). Men hertil horer ogsaa, Fig. 116. at vore Landmænd benytte, hvad der i den Retning tilbydes dem. Professor Mejborg har foruden i sit Bcerk „Gamle danske Hjem", et Festskrift fra 1888, paabegyndt Ud- vis lave Sidevægge og stejle Tage endnu den brugsbygninger. givelsen af et ftørre Værk, „Nordiske Bondergaarde i det I6de, 17de og 18de Aarhun- brebe", hvor han i 1ste Bind: Slesvig, paa en fortrinlig Maade har samlet og tilrette- lagt Stoffet, ledsaget af ypper- lige Tegninger, et Værk, man maa ønff'e ham Held til at gennemføre. Nyere Byggeformer. Tagenes Art og Hældning er for en stor Del be- stemmende for Bygningens Ådre, og derfor er Husenes ældre Form med forholds- fremherflende i vore Land- En Taghoeldning af 45 °, „Vinkeltag", maa fremdeles bruges til Straa, Spaan eller Tegl. Derimod kan Skifer, sammenfalset, galvaniseret Pladejcern og særlig Tagpap nojes med en fladere Taghældning. Herved sormindfies imidlertid Rumfanget mellem Bjælke-