Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
342
Landbrugsbygninger.
laget og Taget, hvor der paa Loft, Stænge eller Clyde i Udhusene som oftest er Trang
til Plads for Ho, Straa eller andre Foderstoffer og over Beboelsesrum undertiden ogsaa
til Loftsværelser. For at vinde Plads lofter man derfor Spærene op paa et Dukværk
(tysk: „Trempelwand") og tapper Dukkerne
op i Spærene eller i et Remstykke, paa
hvilket disse hvile, og som yderligere er
afstivet ved Tænger og ved Skraabaand,
der fores ned i Bjælken (Fig. 120). Her-
ved forhøjes Sidevæggene, og uden at
Lyset tages bort fra Vinduerne, gives
der Plads til, at Taget kan fores ud
over Væggene, som derved bedre beskyttes
mod Regnflag og nedlobende Tagvand,
naar Tagrender mangle. Hvor Taget
danner et saadant „Udhæng" over Side-
væggene, maa dette ogsaa gennemfores
over Gavlene, enten ved blot at forlænge
Lægter eller Tagbeklædning, hvis Ender
da stotte hinanden gennem Vindskeden,
eller ved at føre Ender af
bind under Lægter eller Tagbeklædning.
Fig. 118.
Remstykker eller Aase ud til at bcere et fritliggende Spcer-
Den forhøjede Sidevæg kan enten udfores af Tree alene og beklædes da med
Breeder, eller ogsaa opfores den af Murværk.
Det sædvanlige Murbryn, Taglisten (tysk: Ge-
sims), bortfalder da (se Fig. 120), men under-
tiden træder en smal Murliste ud for Bjælkehojde
i Stedet og stiller den glatte Murfrise i For-
højelsen fra Væggen nedenfor.
Hvor Sidevæggene i Staldbygninger o. l.
forhojes ved Dukværk, folger naturligt, at Side-
væggene i Ladebygningen forhojes umiddelbart,
,„,r t hvorved rigeligere og bekvemmere Laderum
Fig. 119. vindes, selv med fladere Tag.
For at tilvejebringe et smukt og tiltalende
Udseende af en Bygning, maa der være passende Forhold mellem dens Længde, Bredde
og Hojde, tillempet efter dens Brug. Pladsen for Dore og Vinduer og deres Form
giver for en Del Bygningen sit Præg, hvorfor man
maa soge ved Bestemmelsen af deres Plads at frem-
kalde saa gode og smukke Forhold som muligt. Den
saakaldte Symmetri, Overensstemmelse mellem de
modsatte Halvdele fra Midtlinien, spiller ofte en stor
Rolle her, men den kan let blive odelceggende baade
for Skonhed og Bekvemmelighed, hvis den misbruges.
Det vil altid være forkasteligt forst at bestemme
en Bygnings ydre Form i det enkelte ved at give
Fig. 120.
Vinduer og Dore Plads, og derefter indrette Lejligheden, som det kan falde sig. En vel-
indrettet Lejlighed, passende for sit Brug, maa helst bestemme den ydre Form. For
ægte og sand Dannelse gælder det „indenfra udad", og dette gælder ogsaa her. Lad Byg-
ningens 9)bre være et Udtryk for dens indre Indretning og for, hvad den stal rumme.