Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
342 Landbrugsbygninger. laget og Taget, hvor der paa Loft, Stænge eller Clyde i Udhusene som oftest er Trang til Plads for Ho, Straa eller andre Foderstoffer og over Beboelsesrum undertiden ogsaa til Loftsværelser. For at vinde Plads lofter man derfor Spærene op paa et Dukværk (tysk: „Trempelwand") og tapper Dukkerne op i Spærene eller i et Remstykke, paa hvilket disse hvile, og som yderligere er afstivet ved Tænger og ved Skraabaand, der fores ned i Bjælken (Fig. 120). Her- ved forhøjes Sidevæggene, og uden at Lyset tages bort fra Vinduerne, gives der Plads til, at Taget kan fores ud over Væggene, som derved bedre beskyttes mod Regnflag og nedlobende Tagvand, naar Tagrender mangle. Hvor Taget danner et saadant „Udhæng" over Side- væggene, maa dette ogsaa gennemfores over Gavlene, enten ved blot at forlænge Lægter eller Tagbeklædning, hvis Ender da stotte hinanden gennem Vindskeden, eller ved at føre Ender af bind under Lægter eller Tagbeklædning. Fig. 118. Remstykker eller Aase ud til at bcere et fritliggende Spcer- Den forhøjede Sidevæg kan enten udfores af Tree alene og beklædes da med Breeder, eller ogsaa opfores den af Murværk. Det sædvanlige Murbryn, Taglisten (tysk: Ge- sims), bortfalder da (se Fig. 120), men under- tiden træder en smal Murliste ud for Bjælkehojde i Stedet og stiller den glatte Murfrise i For- højelsen fra Væggen nedenfor. Hvor Sidevæggene i Staldbygninger o. l. forhojes ved Dukværk, folger naturligt, at Side- væggene i Ladebygningen forhojes umiddelbart, ,„,r t hvorved rigeligere og bekvemmere Laderum Fig. 119. vindes, selv med fladere Tag. For at tilvejebringe et smukt og tiltalende Udseende af en Bygning, maa der være passende Forhold mellem dens Længde, Bredde og Hojde, tillempet efter dens Brug. Pladsen for Dore og Vinduer og deres Form giver for en Del Bygningen sit Præg, hvorfor man maa soge ved Bestemmelsen af deres Plads at frem- kalde saa gode og smukke Forhold som muligt. Den saakaldte Symmetri, Overensstemmelse mellem de modsatte Halvdele fra Midtlinien, spiller ofte en stor Rolle her, men den kan let blive odelceggende baade for Skonhed og Bekvemmelighed, hvis den misbruges. Det vil altid være forkasteligt forst at bestemme en Bygnings ydre Form i det enkelte ved at give Fig. 120. Vinduer og Dore Plads, og derefter indrette Lejligheden, som det kan falde sig. En vel- indrettet Lejlighed, passende for sit Brug, maa helst bestemme den ydre Form. For ægte og sand Dannelse gælder det „indenfra udad", og dette gælder ogsaa her. Lad Byg- ningens 9)bre være et Udtryk for dens indre Indretning og for, hvad den stal rumme.