Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Bygningernes Form og indbyrdes Beliggenhed. 343 Endelig bor man ogsaa sorge for bekvemme Indgange, rigeligt Lys og særlig Ad- gang for Sol i de daglige Opholdsrum saavel for Mennefler som for Dyr; hojt siddende Vinduer give rigeligere Lys i Rummene og gøre god Udluftning lettere. En bred Enkelt- dor er bekvemmere at færdes igennem end en almindelig Dobbeltdør. Dog kan Dobbelt- døre ogsaa være Paa deres Plads, særlig ved Hovedindgangen til Beboelsen, som man ogsaa bor give et indbydende Udseende, ligesom vore Huse i det hele ikke bor savne et festligt Præg baade for Gæsters og for Husstandens Skyld. Valg af Byggeplads. Ved Valg af Byggegrund og Plads for de enkelte Bygninger bor man tilstræbe: 1) Let Adgang til godt og rigeligt Drikkevand for Mennester og Dyr. 2) God og tilstrækkelig fast Undergrund for Byg- ningerne i ikke for stor Dybde. 3) Tilstrækkeligt Aflsb for Grundvand saa- vel som for Tag- og Spildevand fra Bygningerne og deres Omgivelser. 4) Bekvemme Tilgangsveje. 5) Lce for Have og Bygninger mod fremherstende stadelige Vinde. 6) Bedst mulig Udsigt fra Beboelsen eller i alt Fald fra Haven. I Stuehuset bor Dagligstuen og de forstellige Soverum helst have Vinduer mod Syd; Ost kan dog for de sidstes Vedkommende til Dels to ære heldig; Kokken og Spise- kammer bor vende mod Nord, hvor Forstuer ogsaa kunne have Plads. Stuehuset lægges derfor bedst med Gavlene i Dst og Vest og med de daglige Værelser mod Syd. I de korte Dage falder da Sollyset ind i Værelserne, medens Solen om Sommeren er saa hojt paa Himlen, at den ikke kan volde nogen Ulempe. Med Vinduer i Ost og Vest mangle Værelserne Sol om Vinteren, medens den om Sommeren fra Vest kan blive i hoj Grad trykkende. Stuehuset bor dernæst ligge saa hojt, at Kælderrum i samme om fornødent kan tørlægges. Vælger man efter gammel Skik den firkantede Gaardsplads Nord. for Stuehuset med Avlsbygningerne paa de andre 3 Sider af denne, bor Staldbygningerne helst ligge mod Ost med Moddingsted udenfor. Dette vil da faa nogen Skygge for Efter- middagssol af Staldbygningen. I denne kan Karlekammeret, om det flal findes her, ligge i Sydgavlen, og Staldene faa Sol baade fra Ost og Vest (se Bd. II. S. 142, 2). Syd eller Dst for Møddingen kan man lægge Svinestalden. Svinegaarden bor ikke vende mod Nord, hvis Svinene stulle faa godt af Solen. Overbygning over Møddingen til Skcerm mod Sol, Regn og Vind maa anbefales; mulig den tillige kan dække Ajlebeholderen med Pumpe. Til Ajlebeholderen maa der være let Aflob fra Staldene og bekvem Adgangsvej fra Marken. Paa mindre Gaarde sætter man ofte Pris paa let Adgang mellem Kostaldens Foderlo og Ladebygningen og opnaar let dette, naar Stald og Lade sammenbygges. Hvad enten Laden har Gennemkorsel paa langs eller paa tværs, bor denne staa i nem Forbindelse baade med Foderlo og med Rum til Roer og andre Foderstoffer, hvad der letter Aflæs- ningen heraf saavel som af Sommerstaldfoder. Lcegges Ladebygningen modsat Stuehuset, kan Vognport- og Redflabsbygningen lægges modsat Staldene. I denne Bygning kunne ogsaa Karlekammer og Huggehus faa Plads saavel som Brændselsrum, Losgangsrum for Plagge og Ungkvæg, Faarehus, Gceste- eller Sygestald. Til disse Rum bor der være let Forbindelse fra Laden af Hensyn til Fodringen og bekvem Adgang for Udkørsel af Gødningen (se Bind I. S. 481). Hvor et ftørre Landbrug kræver Plads for særskilt Mcelkeri med Bottevadsk, Bryggers, Bagerovn, Rulle- og Strygestue, og man ikke vil benytte Stuehusets Kælderetage hertil, kan man henlægge disse Rum til en scerstilt Husholdningsbygning. Naar vort Nabofolk mod Nordost, Svenskerne (dog ej nærmere end i det gammel-