Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

344, Landbrugsbygninger. der tidlig indvandrede Tyflere. Esendommeligst er dog den erg eller Hejborg, der bedst kan sammenlignes med en lille svenske Landflab Smaaland), lagde Stald, Lade og Stuehus i stor Afstand fra hverandre paa de tre Sider af Gaardspladsen og med den fjerde aaben, flete dette sikkert af Hensyn til Brandfare, der er ftørre der, hvor Bygningerne saa godt som udelukkende ere af Tree. Vore Naboer mod Syd, Tyskerne, i de nedersaksiffe Landskaber, Holsten, Meklenborg o. s. v. gaa derimod til den modsatte Dderlighed, idet de forene alle nødvendige Rum, selv Beboelsen, under eet Tag. Syd for Sli og Dannevirke er denne Bygningsform ogsaa bleven almindelig med de ejderstedtste og frisifle Hou danfl firelænget Gaard, som er bragt under et eneste stort Tag, hvis Rygning kan ligge i ind- til 25 Alens Hojde over Gaardspladsen (Firkanten). Denne er da den egent- lige Holade, og en saadan Bygning kan rumme Hun- dreder af Læs, Ho og Korn, under de fra alle fire Sider sammenlobende Tage. Paa disse Byg- ninger, der have grund- murede Idervcrgge, er dog opsat murede Kvistgavle snart over Beboelsen med Vinduer til Loftsrum og snart over Porte og ®øre, for at beskytte disse Udgange mod Straatagets Nedstriden under Jldsvaade (se Fig. 121). Ogsaa Nord for Kongeaaen har man forsogt at samle Lade, Stalde m. m. under eet Tag. Staldene kunne da lægges i den ene Side, Roehus og Lade i Midten med Korelo langs den anden Side, ved en Ende Karlekammer, Huggehus m. m. og ved den anden Losgangsstald for Kalve, Kvier og Plagge, helst med udenfor liggende Friluftsfold. Redskabs- og Vogn- rum kunne finde Plads under Udskudstag langs Koreloen, hvor et Korshus kan give Plads saavel for Tvcerindkorsel som for Hestegangsrum og Forbindelse mellem indsat Tærskeværk og udenfor staaende Damp- maskine (Lokomobil). En saadan Indretning er angivet paa Bygningsplan V. Af Hensyn til Sol lægges Staldene i Syd og Vognporten i Nord. At bygge Lade over Staldene havde mange For- dele, men Indkørsel af Avlingen i de ovre Tagrnm er alt for besværlig i saa hoj en Bygning. Kun naar Byggegrunden hælder stærkt, kan man grave en Del af Staldhuset, som maa ti cere Mur- værk, ind i Bakken; fra den kan da lægges Vej ind i Koreloen oven for Stalden, over hvilken Laden bygges som Træbygning (Vallekilde Hojstole 1877). I Norge indretter man sig altid saaledes, at Avlingen kan kores op paa Rostet (Tagbjælkelaget) selv paa to eller tre Stokværk hoje Lader. Disse lægges da gerne med Gavlen mod Bakken (Fig. 122), men ofte maa man forst bygge en stor Stenrampe til Opkørsel og herfra fortsætte med stigende Træbro, ad hvilken man korer videre op i Bygningen. Fig- 121. Fig- 122.