Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

345 B. Byggemaade. Byggeemner. Disse kUnne henfores dels til Sten- og Metalriget, dels til Planteriget. Som den i Bd. I. S. 49 og folgende givne Fremstilling af Jordlagene i Danmark viser os, hvorledes Kulturjorden er fremstaaet, saa kunne vi ogsaa deraf lære at kende de Jordlag, fra hvilke vi til vore Land- brugsbygninger hente stsrste Delen af vore Byggeemner fra Stenriget. Dette har sin Betydning, da deres Forekomst ofte betinger Byggemaaden. De nyere Kridtdannelser (Bd. I. S. 51—53) yde os dels naturlige Bygningssten, dels Kalk til Bindemiddel; Glacialdannelserne yde os Kampesten, Sand og Ler (Bd. I. S. 56-62). Naturlige Bygningssten. Kridt- eller Limstenen har stor stedlig Betydning, hvor Adgangen dertil, som i Stevns, Hanherred o. a. St., er let, og hvor den med Sav ud- skæres til store Mursten, 17^", 8%", 41//'. I Stevns, hvor Kampesten forekomme yderst sparsomt, benyttes de i Kridtdannelserne forekommende Flintlag almindelig til Syldsten (Fundament). Flint lader sig ikke godt tildanne. „Marmor" fra Fakse har kun Betydning som Prydsten i Pragtbygninger, undtagen i Omegnen, hvor den som Brudsten benyttes lige som Kampesten andensteds. Den kan ogsaa bruges til Gulvfliser, men da de blödere Dele let smuldre eller slides, maa Fliserne være godt sorterede. Derimod afgiver Faksekalken brændt og lcestet en udmærket Kalk til Murbrug (blandet med Sand til Kalkmörtel). Saltholmskalken — og Blegekridtet for en Del — bruges paa samme Maade. Kampestenen findes som før omtalt rundt om paa vore Marker og i de ovre Jordlag i Dimensioner fra et lille Gruskorns til en lille Kæmpehøjs Størrelse. I raa Tilstand bruges den til Syld, Brosten, Vejfyld og til Fyldesten i Cementbeton enten slaaet i 2" Skærver og ftørre Brudstykker eller hele i Størrelse med Skærverne (Singels). Klovet og mer eller mindre tildannet bruges den til Murværk i Kældere, Sokkelmur eller Adermur, særlig til Stalde. Ligeledes tildannes den til firkantede Brosten, til Trappesten, Sokkelsten, Tærfller til Stalddøre m. m. Sten med finere Tilhugning faas mest fra Klippebrudene paa Bornholm eller fra Sverige og Norge. Af naturlige Bygningssten tnbførte udenlands fra kan nævnes Kalksten fra Sverige, særlig fra Kinnakulla og Hellekies, mest brugte som Gulvfliser, medens der fra de to Steder ogsaa indfores Bygningssandsten saavel som fra Gulland. Endvidere indfores Skifersten, dels 1/5 “ tykke til Tage, dels i tykkere Plader til Afdækning og Beklædning af Mure, til Trappetrin m. m. De bedste Skifersten komme fra England (Port Madock). Sand og Ler. Sand bruges særlig til Mortel, et Bindemiddel af lcestet Kalk eller Cement blandet med Sand. Dette maa være rent, det vil sige frit for Ler (i Bakkesand) og Salt (i Strandsand) og maa ikke ti ære for gruset (blandet med Smaasten), hvorfor man afharper eller afsigter Stenene i et Traadnetsold (med 4 Traade paa 1 Tomme) til almindeligt Mursand. Til fint Pudsesand bruges oftest Strandsand, som man har ladet Regnen vadste Saltet af. Fint leret Sand kan bruges til Underlag for Stenbro og Murstensgulv. Ler bruges i raa, men opblodt og æltet Tilstand til Klining af Lervægge, til soltørrede Lersten, til Opmuring af disse saavel som til Pudslag herpaa. Desuden egner det sig godt til Mellemlag under Brædegulve paa det saakaldte Jndstudsgulv, til Gulve i Lo, Lade, Vognporte, Huggehus og lignende Steder samt, naar det er fedt (helst Blaa- ler), til Bundlag i Moddingsted og til Tætning omkring Samling af Ror i Spildevands- ledninger. Endvidere har Leret stor Betydning til Brænding as Tegl.