Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
346 Landbrugsbygninger. Kunstige Bygningssten og Bindemidler. Af saadanne har Teglsten af indenlandst Tilvirkning störst Betydning for vort Landbrug. Foruden Lerror (Dræns) er saavel Mur- stenen som Tagstenen af storste Betydning. Teglsten brændes af soltørrede Sten, som enten kunne være haandstrogne i et dobbelt Stenkar, dannet af Tree, eller maskinformede, hvor Massen kommer tildannet ud af Æltemaskinens Tud, i Størrelse som en Murstens Bredde og Længde, og afskæres der i Tykkelser af 274" ved Hjælp af Staaltraade. For- at Stenen skal blive god, maa Brændingen være fuldstændig, have nærmet sig Smelt- ningsgraden, uden at Leret er blevet flydende, og Stenen har mistet Form, er strumpet for stærkt ind eller bleven glasagtig paa Overfladen. De haardbrcendte Sten kaldes Klinker og bruges til Gulve eller til Murværk i fugtig Grund. Sten, utilstrækkelig brændte, gaa under Navn af halv brændte og kunne bruges til indvendige Skillerum, hvorpaa der ikke hviler noget stort Tryk, og som ere fuldt bestyttede mod Fugtighed. Stenene faa rod eller gul Farve, eftersom Leret er jcern- eller kalkholdigt. Graa Sten faas ved Røgning af Lerstenen før Brændingen. Gule Sten blive ofte flammede under Brændingen, iscer i de celdre Ringovne, selv om Leret er aldrig saa smukt til at frem- stille gule Sten af. Almindlige Mursten-bor holde 82/3, 4ys og 2 Tommer, men ere i Regelen mindre. Teglvarer tilvirkes i mange forskellige Former til Mursten, Tagsten, Gulvfliser, Krybbesten, Ledningsror o. s. v. Undertiden Presses Stenene for Brændingen for at blive velformede og holdbare, men de fordyres en Del derved. Det samme gælder glasserede Teglvarer, af hvilke Landmanden særlig har Brug for saltglasserede Krybbesten og Ror til Svinestalde og Spildevandsledninger. Glas er ogsaa en Stenart, sammensmeltet af Sand, Soda og Kalk. Det aim. Rudeglas, 1 Linie tykt, udpustes som Kugle og udfoldes derefter som Plade. Det ud- formes ogsaa som Tagsten af simplere Glas i */2" Tykkelse eller mere. Bindemidlerne for Mursten ere Kalk og Cement; denne kan tillige være bindende Middel ved Dannelse af kunstige Sten. Kalken, som anvendes til Murbrug eller Mörtel med Tilsætning af Sand, faas af den kulsure Kalk, som findes i Naturen, naar den brændes i stærk Ild, hvorved Kulsyren drives bort. Kalken bliver da læskelig, d. v. s., kan kemifl forene sig med Band til en Kalk- dejg tjenlig til Mortel, som forbinder Sandskornene indbyrdes og disse med Murstenene. Cementen er en kunstig Blanding af Ler og tør, lidt sandet Kalk, som blandes, brændes og finmales, hvorved den faar den Egenskab at hærdne langsomt med Vand og danner et udmærket Bindemiddel med rent skarpt Sand til Cementmortel, under Tilsætning af Vand. Med denne kan der mures, formes og, under Tilsætning af Skærver, dannes den saakaldte Beton, som hcerdner efterhaanden til en stenhaard Masse, og som kan taale en Del Tilsætning af Granitsten, helst Brudstykker, med hvilke Cementmortelen bedst forener fig. *) Træ, Ror, Straa og Pay. Egetræet findes nu sjældnere end forhen i vore Skove og er steget i Pris. Da tavlmurede Bindingsværksbygninger, hvortil det fortrinsvis bruges, derfor ere kostbare, kræve megen Vedligeholdelse og med de tynde Vægge ere kolde som Opholdssted baade for Mennesker og Dyr, bruges Egetræ nu kun sjældent som Bygningstræ. Af Naaletrce giver Lærk det stærkeste Bygningstommer, men forekommer endnu saa sjældent, at det er lidet kendt til dette Brug. Fyrren er noget mere udbredt i vore Skove, men langtfra saaledes, at danst Fyrretræ har almindelig Anvendelse, og Fyrren indsores derfor som Tommer og Breeder. *) Gode danske Cementmærker ere „Dania", „Cimbria" 0. fl. As udenlandske er „Stern" fra Pommern fortrinlig.