Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
346
Landbrugsbygninger.
Kunstige Bygningssten og Bindemidler. Af saadanne har Teglsten af indenlandst
Tilvirkning störst Betydning for vort Landbrug. Foruden Lerror (Dræns) er saavel Mur-
stenen som Tagstenen af storste Betydning. Teglsten brændes af soltørrede Sten, som
enten kunne være haandstrogne i et dobbelt Stenkar, dannet af Tree, eller maskinformede,
hvor Massen kommer tildannet ud af Æltemaskinens Tud, i Størrelse som en Murstens
Bredde og Længde, og afskæres der i Tykkelser af 274" ved Hjælp af Staaltraade. For-
at Stenen skal blive god, maa Brændingen være fuldstændig, have nærmet sig Smelt-
ningsgraden, uden at Leret er blevet flydende, og Stenen har mistet Form, er strumpet
for stærkt ind eller bleven glasagtig paa Overfladen. De haardbrcendte Sten kaldes
Klinker og bruges til Gulve eller til Murværk i fugtig Grund. Sten, utilstrækkelig
brændte, gaa under Navn af halv brændte og kunne bruges til indvendige Skillerum,
hvorpaa der ikke hviler noget stort Tryk, og som ere fuldt bestyttede mod Fugtighed.
Stenene faa rod eller gul Farve, eftersom Leret er jcern- eller kalkholdigt. Graa Sten
faas ved Røgning af Lerstenen før Brændingen. Gule Sten blive ofte flammede under
Brændingen, iscer i de celdre Ringovne, selv om Leret er aldrig saa smukt til at frem-
stille gule Sten af. Almindlige Mursten-bor holde 82/3, 4ys og 2 Tommer, men ere
i Regelen mindre.
Teglvarer tilvirkes i mange forskellige Former til Mursten, Tagsten, Gulvfliser,
Krybbesten, Ledningsror o. s. v. Undertiden Presses Stenene for Brændingen for at blive
velformede og holdbare, men de fordyres en Del derved. Det samme gælder glasserede
Teglvarer, af hvilke Landmanden særlig har Brug for saltglasserede Krybbesten og Ror
til Svinestalde og Spildevandsledninger.
Glas er ogsaa en Stenart, sammensmeltet af Sand, Soda og Kalk. Det aim.
Rudeglas, 1 Linie tykt, udpustes som Kugle og udfoldes derefter som Plade. Det ud-
formes ogsaa som Tagsten af simplere Glas i */2" Tykkelse eller mere.
Bindemidlerne for Mursten ere Kalk og Cement; denne kan tillige være bindende
Middel ved Dannelse af kunstige Sten.
Kalken, som anvendes til Murbrug eller Mörtel med Tilsætning af Sand, faas af
den kulsure Kalk, som findes i Naturen, naar den brændes i stærk Ild, hvorved Kulsyren
drives bort. Kalken bliver da læskelig, d. v. s., kan kemifl forene sig med Band til en Kalk-
dejg tjenlig til Mortel, som forbinder Sandskornene indbyrdes og disse med Murstenene.
Cementen er en kunstig Blanding af Ler og tør, lidt sandet Kalk, som blandes,
brændes og finmales, hvorved den faar den Egenskab at hærdne langsomt med Vand og
danner et udmærket Bindemiddel med rent skarpt Sand til Cementmortel, under Tilsætning
af Vand. Med denne kan der mures, formes og, under Tilsætning af Skærver, dannes
den saakaldte Beton, som hcerdner efterhaanden til en stenhaard Masse, og som kan
taale en Del Tilsætning af Granitsten, helst Brudstykker, med hvilke Cementmortelen bedst
forener fig. *)
Træ, Ror, Straa og Pay. Egetræet findes nu sjældnere end forhen i vore Skove
og er steget i Pris. Da tavlmurede Bindingsværksbygninger, hvortil det fortrinsvis
bruges, derfor ere kostbare, kræve megen Vedligeholdelse og med de tynde Vægge ere
kolde som Opholdssted baade for Mennesker og Dyr, bruges Egetræ nu kun sjældent som
Bygningstræ.
Af Naaletrce giver Lærk det stærkeste Bygningstommer, men forekommer endnu saa
sjældent, at det er lidet kendt til dette Brug. Fyrren er noget mere udbredt i vore
Skove, men langtfra saaledes, at danst Fyrretræ har almindelig Anvendelse, og Fyrren
indsores derfor som Tommer og Breeder.
*) Gode danske Cementmærker ere „Dania", „Cimbria" 0. fl. As udenlandske er „Stern"
fra Pommern fortrinlig.