Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Byggemaade. 347 % Granen forekommer rigeligere i vore Skove og fortjener at benyttes i hojere Grad end hidtil. Fyrretræets Splint, de nærmest Barken liggende Lag, er nemlig los, raadner let og udgor Hovedmassen i det spinkle Fyrretræ, medens Granen udmærker sig ved, at Træmassen er lige saa god ved Barken som ved Marven, om ikke bedre. Der burde gores mere for en fyldigere Benyttelse af Træmassen, som nu delvis hugges op i Spaaner. Savmoller burde anlægges ved vore Skove, Træet opstceres til Tommer af Plankeform, som sat paa Kant giver forholdsvis ftørre Bæreevne end den kvadratiske Form, som nu almindelig bruges, Udstallerne flæres op til Forskallingsbroeder, Lægter, Hegnsraster m. m. og derved udnyttes fuldt. Prisen kan blive billigere end for alminde- ligt hugget Tommer fra Udlandet, og der spares en Del i Arbejdsløn ved det rette, til« skaarne Træ, som ogsaa fremfor det ophuggede er lettere at hovle, hvor dette kræves. Til Spær i Tagværk og til Stolper i Ladebygninger kan bruges rundt Træ rettet paa een Side, hvilket vil blive en Del billigere end flaaret. Hovedsagen er imidlertid, at Træet er vinterfceldet og bliver opflaaret eller afbarket snarest samt ordentlig lagret, for at det kan torres. Bliver Saften i Træet, vil det hurtig raadne, og særlig vil det blive sogt af Orm. At vor danske Gran i Almindelighed under kyndig Behandling skulde staa tilbage i Godhed for indfort Træ af samme Sort, er der ikke Grund til at mene. Almindelig Tagror (se S. 253) egner sig særlig godt til Tcekkeemne. Det kan holde paa Tag i 30—40 Aar og kan ved Omtcekning endda, paa ny redet, renskaaret og opbundet, bruges anden Gang. De storste Ror, som gro paa dybt Vand og derfor^ maa stæres om Vinteren (Jsror), bruges særlig til at paaflaa Brcedeforflalling under Loft og paa Broedevægge, som skulle kalkpudses (gipses), og tilvirkes nu almindeligt ved Hjælp af galvaniseret Jcerntraad som Rorvcev lige til at opslaa. Strå a til Tag og dets Tilvirkning til dette Brug er almindelig bekendt. Pap tilvirkes af Plantetrcevler eller af Træmasse og bruges dels uden Tilsætning til Indlæg i Træhuse mod Træk og Kulde, dels asfalteret til Beklædning af fugtige Vægge. Endvidere bruges det, behandlet med Kultjære, til Skillelag i Murværk mod Grund- fugtighed eller til Bestyttelse for indmuret Træ og endelig noget sværere til Tækning. Tjoere, Asfalt nt. nt. Brun Tjære udvindes af Fyrretræ. For saa vidt dette kan ffe, uden at Træet kommer i Brand, hvorved Tjæren bliver sort eller brun, kaldes den Trceolie (svenfl: Härsolie eller Harpiksolie). Tjæren er et godt Beskyttelsesmiddel for Træ og kan som Trceolie tilsættes Farvestoffer. Kultjære udvindes af Stenkul ved Fremstilling af Lysgas og er af kulsort Farve; den bruges dels til Bestyttelse af Tree, til Mætning af Tagpap, med Tilsætning af Kalk, Cement m. m. som Taglak for Paptage, dels ved Jnddampning til kunstig Asfalt. Asfalten findes i ovrigt som Jordlag i naturlig Tilstand i Palæstina og andre Steder i Asien, paa Trinidad o. fl. St.; den udvindes ogsaa ved Destillation af jordbegholdige Kalksten i Seysel (Frankrig) og Simmer (Hannover). Den egner sig fortrinlig til Gade- og Gulvbelægning paa Betonunderlag og til Bestyttelse mod Fugtighed. Andre Beskyttelses- midler for Tree er Karbolineum, Kreosot, Trcesyre o. lign. Metaller. Jærn er det mest anvendelige af Metallerne tikBygningsbrug. Som Myremalm (se Bd. I. S. 65) forekommer det her til Lands, men udvindes ej mere. I Sverige, England, Tyskland, Belgien o. fl. St. udvindes og tilvirkes det som Stobe- jcvrn, Smedejcern og Staal. Som Stobejcvrn bruge vi det til Ovne, Rense- og Fyrdore, stobte Ror (ogsaa anvendte til Sojler i Dragerværker), Ventiler, Riste, Hestekrybber m. m., derimod sjælden til Bjælker eller Dragere, da usynlige Støbefejl o.' lign, gore Bæreevnen upaalidelig. Som Smedejærn udvalses det i Plader og Stænger af mange forskellige Tvcersnitsformer og Tykkelser og bruges foruden til almindeligt Smedearbejde, som det gaar i Handel, med eller uden Tildannelse til lige og bolgeformede Tagplader, Underlags-