Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

348 Landbrugsbygninger. plader, Skinner, Tække- og Rortraad, Ledningsror, Spcer, Bjælker, Dragere, Vindues- sprosser o. s. v. (Mg. 123). Flere af forannævnte Bygningsdele, som Bjælker og Plader, kunne nu faas i Staal (Bessemerstaal), hvorved deres Bæreevne er bleven forøget i For- hold til Vægt og Pris. Tabeller over Bæreevne öf J og [J| Jcern (ogsaa i Staal), faas hos Forhandlerne med Opgivelse af fornoden Tvcermaalsstorrelse i Forhold til Bjælkens fritliggende Længde, og den herpaa faldende samlede Belastning og med Opgivelse af Vægten pr. Fod. Som Sojler til Dragervcerker bruger man de almindelige alO Fig. 123. støbte Gas- og Vandror, der ere prøvede med Vandtrykkraft og sælges med Sikkerhed for Støbefejl; de faas i forskellige Længder og Tykkelser og kunne udvælges efter beregnede Tabeller for Bæreevnen ifølge Tvcermaal og Længde. Enderne bor dog afdrejes, og de forsynes derefter med plane Fodplader af passende Storrelse samt Hoveder til at bære Drager og Bjælke, undertiden med Sko til Tagstol, alt af Stobejærn. Plader til Under- lag og til Lasker for Sammenføjninger kunne bestilles hos de handlende tillige med Bolte eller Nitnagler hertil. Det bemærkes, at Prisen paa Jcernbjælker nedsættes med indtil 40 %, naar de bestilles med 2—3 Maaneders Leveringsfrist at modtage ved Ankomst af Skib. Som Spiger og Som (Traadstifter, runde og firkantede i alle Længder fra 7" til Vi") har Joernet desuden en uhyre Anvendelse ved Bygningsarbejde. Zinken er efter Jærnen taget mest i Brug, særlig som Plader til Tækning, Tag- render m. m., men har tillige faaet stor Betydning som Overtræk (Galvanisering) af Jcrrn til dettes Beskyttelse mod Iltning (Rust). Zinken iltes ganfle vist ogsaa i Luft og Fug- tighed, men det forste derved dannede Overtræk beskytter nu mod videre Iltning. Nikkel, Kobber, Messing og Bronze bruges sjældnere. Byggearbejdet. Det er af stor Vigtighed ved Udforelsen af Byggearbejder, at Bygherren i Tide træffer de rette Forberedelser og Under selve Arbejdet folger dette med Forstaaelse og Interesse. Hertil tænkes nedenstaaende at yde Stotte, medens Indholdet af de fremsatte Bemærkninger selvfslgelig for- udsættes bekendt for de paagceldende Haandvcerkere. Forberedende Jordarbejde og Afvanding. For en ny Bygning stal opfores, bor Muldjorden afgraves, for at de organiste Stoffer ikke flulle fremme Svampdannelser, medens Muldjorden kan gøre Gavn ved Paasyldning i Have og Mark. Naar Bygningen er afsat ved Hjornepcele og Stcenter eller Bukke med Hojdelcegter til Snore, foregaar Udgravningen af Kælder, hvis der skal være saadan. Er Jorden fugtig, bor den straks afvandes ved Dræning, ogsaa under Kældergulve, hvor Rorledningerne lægges mindst 1/2 Alen under disse og i en Afstand af ikke over 5 Alen indbyrdes. Uden om Bygningen lægges de V/2 til 2 Alen fra denne. Angaaende Enkelthederne herved henvises til Bd. I. S. 304 og folgende. Ledningerne under Bygningen lægges ligelobende med Ydermurene og tværs under Skillevæggene. Grund- og Murarbejde. Syldgrofter udgraves i en Dybde af mindst 1 Alen for at være frostfri, og i hvert Fald til fast Bund. Hvor tilstrækkelig Mængde af Smaasten haves, nedkastes disse umiddelbart i Syldgroften til en Hojde af indtil 6" under Jord- anien, som den er eller stal være, og Stenene stodes derefter med 4 Mands Stempel. Sylden kan ogsaa lægges af ftørre Kampesten med Fladen nedad, som da efterpakkes med