Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Byggemaade.
351
Piller for Jcerndragervcerker maa mures i Cement med mindst 5—6 Skifter af P/g til 2
Stens Mur i Kvadrat og afdcekkes med en Stobejcernsplade til Stolpe eller Sojle.
Fladbuede Hvælvinger til Lost paa Jcernbjcelker kunne ester Omstcendighederne mures
af Sten paa Fladen eller paa Kant og i Cement. Vægten sormindfles ved Anvendelse
af hule Sten. Foroven udliges de med Ler eller Beton. Paa Undersiden rappes eller
pudses Hvælvingerne med Cement eller Kalk. Ved Hvælving mellem Træbjcelker op-
raadner disse i Lobet af kort Tid.
Indvendig rappes og afkostes Murværket til Hvitning og kan ogsaa ffures eller
pudses, hvis det onfles mere jævnt. I Værelser og andre Beboelsesrum finpudses der i
federe Kalk med et Filtbræt,
derved opnaa ftørre Haardhed.
■
Cementpuds glittes undertiden med Staalbrcrt og kan
Glitning af Cementpuds bruges iscer ved Vandkummer
til Vadskerier og Vandafkoling, Baderum m. m. Kalk-
puds paa Trælofter bruges mest over Husholdnings-
og Beboelsesrum; de udfores paa Trceforflalling med
Gipsror (Rorvcev) paasommet med galvaniseret Staal-
traad og Som. Disse Lofter ville med Vandspild for-
oven let blive skjoldede, og ved stærk Belastning af
Bjcelkelaget eller anden Bevægelse deri ville de sprække.
Skorstensror mures i Bygninger med brand-
frit Tag (Sten, Metal og Tagpap af l.s Lin. Tykkelse)
helst med 9" kvadratisk Lysning, da de trække bedst,
ere lette at holde rene med Snoreappater og tage mindst
Plads op i Værelserne. I brandfarlige Tage paa Landet
(dog ogsaa i Tagpap) flulle de gaa igennem disse med
fuld 1 Stens Mur foruden det over Taget nødvendige
Fremspring af 1/i Sten. I Straatage maa de flet ikke
opfores; Roret flal her være mindst 16" indvendig, gaa
gennem Taget med fuld 1 Stens Mur og have Rense-
dore ved Gulvet af 16 x 16" Størrelse og i Karm med Fals. Forsommelser mod Brand-
lovgivningen i dette og andre Tilfælde vedrorende Bygningens Opsorelse paahviler det
dog Håndværksmestrene, som udfore Arbejdet, baade at bode for og at rette. Skorstens-
ror af 1372 " Aabning ere ogsaa tilladte i mindre brandfarlige og i brandfri Tage. For
9" og for 1372 “ Skorstensror sættes Rensedore under Taget af Skorstensrorets ind-
vendige Størrelse til Rensning af dette. Piberne skulle vcere mindst P/4 Alen hoje, men
bor vcere 2 Alen. De opfores af fuldbrcendte Sten og afdcekkes med en skraa Beton-
karm foroven.
Lufttrcekror for Em eller for almindeligt Luftskifte i Værelser opfores sammen med
Skorstensrorene og virke da paa Grund af Opvarmning fra Rogen. De fores op gennem
Piben, men kunne afdcekkes og forsynes med Sideaabninger. Aftrceksriste (Ventiler) hertil
sættes ved Gulvet til Vinterbrug. Indsatte ved Loftet tjene de kun til at lukke den varme
friske Lust bort af Rummet (Sommerudluftning). Emklap sættes dog ved Loftet.
Gulve af Mursten og Fliser kunne lægges i Sand og udgydes med Kalk eller
Cement. Skulle de vcere vandtætte, maa Stenene vcere haardbrcendte (Klinker) og vcere
lagte i Cement paa fast Underlag som velstampet Lerjord, Smaasten fra Grusharpning
eller gamle Mursten. Murstensgulv lægges paa Fladen; det flides jævnt, er let at istand-
sætte og egner sig fortrinligt til Gulv i Bryggers, Mejeri, Kvæg- og Svinestalde. Det
modsatte er helt igennem Tilfældet med Gulv af Mursten paa Kant, hvilket tillige er
dobbelt saa dyrt. Mcrlkerigulve lægges af haardtbrcendte Fliser paa Betonunderlag og
kunne lægges i Asfalt.