Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

352 Landbrugsbygninger. Tagsten af almindelig n-formede Tegl have den Mangel, at de for at passe flulle sammenhugges af Murerne, før de understryges. Tilhugningen kan let blive uregelmæssig, og det er derfor af Vigtighed, at dette Arbejde sker med Omhu, hvilket ligeledes gælder om Understrygningen, der bor foregaa paa en Tid, da Mørtelen ikke torrer for brat; 1/3 Del Cement i Kalken anbefales. Tsmrer- og Snedkerarbejdet. Bindingsværk af Egetræ udfores saa godt som ikke mere til Landbrugsbygninger, da Eg er for kostbart. Naaletrce egner sig ikke til tavl- muret Bindingsværk; det er for modtageligt for Regnens og Solens Paavirkning, raadner let af Murstenens Fugtighed og torrer ind i Solheden, saa Tavlene gaa lose. Derimod beklædt med Spaan eller Breeder og beskyttet mod Grundfugtighed, egner det sig godt til Ladebygninger, Bygninger for Redskaber, Vogne, Brændsel m. m., Overbygning for Mod- ding, Gavl- og Dukvægge under Tage til Undervceggens Forhøjelse. Ja, selv til billige Beboelsesbygninger egner en saadan træklædt Bindingsværksbygning sig, naar den ind- vendig udmures med soltørrede Lersten i mindst 8/4 Stens Tykkelse, saa Murfladen bliver gennemgaaende ved Stolperne. Et saa- dant Hus bliver lunere og mere tort end et almindeligt grundmuret Hus og er især for Smaamcend, som have godt Ler paa Byggepladsen, men vanskeligt ved at saa brændte Sten tilkørte og betalte, forholdsvis billigt at bygge. Beklædning til Bindingsvcerks- vægge som ovennævnt kan Deere: Spaan, slaaet paa Lerstensmur, Lægter eller For- skallingsbræder, Breeder, flaaede vandret paa Stolperne, enten pløjede med Tappen op og Kanten under samme skraa (se Fig. 125 a) eller paa Klink (b), skraat staarne Bree- der falsede (c) eller pløjede (<Z); Breeder flaaede lodret over Fodstykke og Losholt eller Remstykke enten ru listede (e), et paa to (/), eller sammen- plojede (g). Saadan Beklædning maa helst forsynes med Vandbrceder over og under Vin- duer, og hvor der er Afveksling i Beklædningen mellem lodrette og vandrette Breeder eller delvis Spaanbeklcedning. Det hele kan være af ru Breeder, som da males billigt med Vitriolmaling (rodt, gult o. s. v.). Hovles Træet, maa det oliemales for at være beflyttet. Bjælkelag, som ligge op til Mur, eller som indmures med Enderne i Ydermure, bor helst ti ære kernefuldt Fyrretræ. Kcelderbjælker og Bjælker under beboede Rum lægges i en Afstand fra hinanden af 3, hojst 31/, Fod, fra Midte til Midte og forsynes med Jndfludsgulv for Lerlag af 2" Tykkelse. Jndskudsbrcvderne kunne indnotes, naar Bjælken er mindst 6" i vandret Bredde, og Noten hojst 8/4" dyb midt paa Siden. Hovles Bjælken under Noten, og Indskuddet lægges af hovlede, plojede Breeder, kunne disse danne Loft. Er Bjælken smallere, lægges Indskuddet paa Lister. Leret vil dæmpe Lyden og optage Gulvvand, som trænger gennem Fugerne. Bjælker, smallere og hojere (paa Hoj- kant), give ftørre Bæreevne for lige Fladefang af Tværsnittet og er derfor at foretrække for Bjælker af kvadratisk Tværsnit. Storrelsen og Formen af Tværsnittet saavel som Afstanden mellem Bjælkerne indbyrdes maa rette sig efter Belastningen; denne kan for Egenvægt af Bjælkelaget med Tilbehor sættes til 30 å 40 Pd. for hver Fod. Tilfældig Belastning i Beboelser regnes desuden til 40° Pd. og for Kornlofter indtil 200 Pd. for hver □ Fod.