Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Vyggemaade. 353 Da Tommerets Belastning aldrig tor naa sin Brudgrcense, og det desuden kan have stjulte Svagheder og ved Ælde miste en Del as sin Bæreevne, ligesom ogsaa en tilladelig Bøj- ning kan fremkalde Sprækker i Gipsloftet, saa regner man sædvanlig med 10 Gange Sikkerhed for Bygningstommer. — Til Brug ved Udregningen af Bjælkers Tværsnit i Forhold til deres indbyrdes Afstand og deres fritliggende Længde (Afstand mellem Under- stotningspunkterne) anvendes almindelig folgende Formel: —2 L — 140 bh2; P er her Belastning, i Pd., L er Bjælkens fritliggende Længde i Fod, h er Bjælkens Hojde og b er Bjælkens Bredde i Tommer. For Bjælker med kvadratiske Tværsnit faas L — 140 h 3. Tværsnit af Dragere under Bjælkerne udregnes ester samme Formler. Til Murlcegd i Bjælkelag bor i Idervceg bruges 4x4" Krydstsmmer, som faas af 8x8" med Korssnit. Det spinkle Fyrretræ indeholder kun lidet Kernetrce, og den magre Splint vil snart opraadne. Hvor Murtykkelsen fortsættes over Bjælkerne, lægges disse paa Klodser eller bedre paa dobbelte 4" brede Egekiler, hvorved Bjælkerne med Let- hed hojderettes. Naar Bjælker faa saa stor fritliggende Længde, at de ikke kunne bære sig selv uden Bojning, eller de faa stor Belastning, maa de understottes med Drager. Denne kan Fig. 129. Fig. 128. Fig. 127. lægges oven Paa Bjælkerne, som da fastgores dertil med Bolte. Hvor Gulvet ovenpaa stal være frit, eller hvor Belastningen er stor, lægges Bjælkerne over Drageren. Da denne stal tage den samlede Bjælkebelastning, er- dens fritliggende Længde i Forhold til dens Tykkelse endnu mere begrænset end for Bjælkerne og maa derfor understottes i forstncevnte Tilfælde ved Hcengeværk over Drageren, i de sidste ved Stolper under samme, som man dels til Afstivning og dels til yderligere Stotte for Drageren kan forsyne med Hjorne- baand (Fig. 126 c), hvis Spids eller >Taa sænkes ind i Træet for at bcere (Forsætning). Hcengevcerk kan være enkelt (Fig. 126 a), med og uden Hængesojle, eller dobbelt med Spændlosholt mellem Baandene (b). I sidste Tilfælde gaar det oftest som Led ind i Tagstolen, idet Søjlerne tillige blive Stolper, der tjene til Stotte for Dragere under Landmandsbogen VI. 23