Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

354 Landbrugsbygninger. Hanebjælker eller for Aase (Fig. 127). Bjcelkelag af Jcern (Staal) indlægges og fast- ankres paa samme Maade som af Træ, kun at de hvile paa Jcernplader 2 — 3 Linier- tykke i Murværket og understottes for ftørre fritliggende Længder af et Jcerndragervcerk. Ankerne paanittes eller fastboltes saavel som de saakaldte Lasker, hvormed Jcernbjcrlker samles. Til Sojler bruges stobte Muffersr, 4 å 41/, Alen lange. De hvile med Muffen paa en Underlagsplade og forsynes i den modsatte Ende med et Hoved, som bærer Drageren (Fig. 128). Hovedet kan fortsættes op over Bjælkelaget med en Sko til Stolpe- vcerk for Tagstol eller lign. Fodstykke til Spær eller Dukværk lægges paa Bjcelkeenderne og fastholdes as Ankerne. bagværk til stejlere Tag dannes almindeligt som Sperrtag. Spærene kunne staa i Bjælken med Foden (som Fig. 129), paa Opklodsning (Fig. 130) eller paa Spærsod enten med Klo (Fig. 128) eller oversadlet (Fig. 131). Spærsoden kan hvile paa Bjælken eller være tappet paa Dukker som et Remstykke (Fig. 120); i saa Fald maa Spæret for ikke at skyde ud, stottes af Stiver og yderligere fastholdes dertil af Tænger, som flaas tværs over begge paa en eller begge Sider. Tængerne kunne være Breeder eller Halvtommer. Til fladere Tage, særlig over aabne Rum, bruges undertiden Aastag, der dannes ved at lægge Tagtommeret paa langs ad Bygningen, hvilende paa Tværtagstole. Disse kunne være udforte som Hængevcerk eller som Gittertagstol (antydet ved Fig. 134). Tagbeklæd- ning af Breeder lægges da tværs paa disse. Flade Aastage egne sig særlig til Over- bygning over Moddingsted. Begge Tage kunne forenes, idet Spærene kcemmes over Aasene (Fig. 127). Underlaget for selve Taget kan være Lægter eller Bræder; de sorste bruges til Straa, Spaan, Tagsten og Skifer, de sidste til Pap, og maa da helst være plojede, samt trl Metaltage. Hvor Skifertage springe frem over Murværkets Side og Gavlvægge, v:l det være rigtigst at lægge Breeder mellem Lægterne, og paa Straatage med lignende Udhæng over Gavle at beklæde Undersiden as Lægterne med tynde Breeder, alt af Hensyn til Vinden. Til Tegl, som flal understryges, bor Lægterne være mindst 2" brede og af IV," Tykkelse, og Afstanden mellem Spærene hojst l3/4 Alen. Samme Lcegtetykkelse bruges til Skifer. Hvor Tage stode sammen fra Vinkelbygninger, lægges paa lægtede Tage de saakaldte Skotrender af Breeder, paa hvilke Lægteenderne fastsommes, saa der dannes en fordybet Nende til at samle Vandet fra begge Tage. Renden beklædes med Zinkplader; de anbefales ogsaa til Straatage, som vanskelig holde i de tækkede Render, da Hældningen her er for ringe. Loft paa Tagbjælkelaget kan, naar dette er hovlet, lægges af hovlede og plojede Bræder med Retsiden nedad, og er da smukkest, naar det staffes ved Fugen eller forsynes med Liste over samnie. Loftet kan ogsaa forskalles til Kalkpuds (Gipsloft) eller med tynde, hovlede, plojede og staffede Bræder (Panelbræder), som ogsaa kunne indskydes mellem Bjælkerne paa Lister. Glat forftallede Trælofter kunne inddeles i Felter ved Hjælp af Bræder. Saadanne oliemalede Trælofter ere smukke, varige og kræve ingen anden Vedligeholdelse end Afsæbning en Gang eller to om Aaret. Gulv af hovlede, plojede ll/4—l1/," Breeder lægges paa Bjælkelagene. Tap og Not maa i Gulvbrceder ligge lidt dybt af Hensyn til Slid. Hvor der ingen Kælder er, indlægges ved Jorden Gulvstroer paa Piller, og for at hindre Svampdannelse ledes frist Lufttræk under Gulvet. Bliver der herved noget fodkoldt om Vinteren i Stuen, kan det forebygges ved at lægge Indskud med Ler mellem Gulvstroerne. Langs Fodbræderne ved Væggene anbefales det at lægge en tommetyk trekantet Gulvliste; der er da lettere at holde rent, end i den retvinklede Gulvkant. Vindueskarmene kunne i Grundmur altid nojes med at være af 2" Fyrreplanker, der, marvklovede med Kernetræet udad, ere mere holdbare mod Vejrets og Murens Fugtighed.