Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Byggemaade. 355 Hvor man vil have dobbelte Vinduer, bor Karmen falses, ogsaa indvendig, men Ram- merne bor i hvert Fald tilpasses paa Karmen. Hvor der er Tværpost, maa den udvendig forsynes med Vandnæse til Afdryp, da Vandet ellers lober ind over de undersiddende Rammer. Det anbefales her at hænge Overrammerne i Overkant og lukke dem med Stang til Indstilling under Opluk, som da ogsaa kan foretages i Regn og Storm. Hvor man vil bruge Vinduer til at føre ftørre Ting igennem (ogsaa Ho og Straa i Udhuse), kan man udelade Vinduespost og give Rammerne Slaglister ud- og indvendig, da Vin- duerne let aftages. Beslag bor monjemales, for det paascettes, og Rammerne, der bor være af l1/.," Tree med dyb Glasfals, være grundede med Oliefarve, for Ruder isættes. Den gamle Skik at panele Stuernes Iderveegge fortjente at blive optagen paa ny, for saa vidt man ikke vilde panele hele Værelset. Panel i Vindueslysningen med Indfatning om Vcegkanten er i hvert Fald vcerd at bruge, da Puds og Maling holder daarligt der. Dore. Udvendige Dore bor have Karm af mindst 2y2 x 6" Planker, og i Be- boelsesrum Fyldingsdore være af godt fedt Fyrretræ, mindst l?/2 x 5De bor helst oplukkes indad. Overkant af Ramstykket mod Fyldingen bor gores asskraaet for Vaud- aflobs Skyld. Underkarmstykke af Tree bor være skraat udad og uden Fals, helst med en halvrund Skinne paa Kanten under Doren, hvis Underkant gores hul, saa Regnvand kan dryppe af, og den forsynes med en af Jcern paaskruet Slagliste mod Karmen forneden. I Falstærskler, hvor Doren gaar indad, lober Vandet ind, og der samler sig let Sne og Snavs. Indvendige Dore i Beboelsesrum udfores af l1//' Træ med 3/<—1" Breeder til Fyldinger. Karme med Indfatning bor slutte godt og fast til Væggen. Det er behageligt at udelade Underkarmstykket, der snart slides, men Gulvet maa da lægges helt gennem Doraabningen. Hvis man om Vinteren foler Træk under Dorkanten, skrues et x/2" tykt Bræt paa Gulvet op til Doren og kan aftages om Sommeren. Til indvendige Dore er Trcehaandgreb bedst; udvendige bor have Metalhaandgreb. Dore og Porte i Udhuse ud- fores bedst af hovlede, plojede og staffede Breeder med paastruede Revler, hvor Skraarevlen ikke maa mangle. De gammeldags overskaarne Stald- døre, der en Tid gik af Mode, vinde Plads paa ny. I Grundmur for- synes Dorene med 2^—3" Plankekarm med Underkarm uden Fals, som Doren bor falde mod. Tcerftel kan ogsaa lægges af Kampesten, tilhugget, hvad der er varigt. Ved Porte og Stalddøre bor Klinkefald og Haandgreb dannes saaledes, at de ikke fange og fastholde Seletojet, naar Hesten gaar forbi med dette paa. Fig. 132 viser en brugbar Form herfor. Porte bor gaa i „Aal", en Opstander, hvori Revlerne ere indtappede, og som har Gangpigge i Sten ved Gulvet og i Jcernoflen foroven. De lukkes bedst ved at stænges indvendig fra paa tværs over begge Floje eller paa straa med svcere Jcernkroge eller med Trcestcenger fra Binkelvæg. Porte og Dore til at styde til Side kunne blive nødvendige og Deere meget formaalstjenlige. De bor ophænges i Overkant og lobe med Ruller paa en over Dor eller Port paa Væggen fæstet Jærnstang. Over Rullerne maa sættes en Lægte, som hindrer disse i at hoppe as. Forneden sættes Styretappe, som lobe i en Rille i Gulvet, der dannes af Jcernfliimer paa Underlag. Trapper udfores af Planker fra l1/.,—2*/.2" Tykkelse i Trin og Vanger. De kunne med indstemte eller opsadlede Trin have Underklædning, Stødtrin (et lodret 1/2 til 3/<" Bræt mellem Trinene) eller begge Dele og ere da ofte af Hensyn til Brandfare gipsede paa Undersiden. De kunne have enkelt eller dobbelt Lob for hvert Stokværk, kunne vende i ret Vinkel eller helt om fra den mellem Lobene værende Hvileplads (Repose). Dog kan denne helt undværes, men Trappen faar da i begge Tilfælde spidse 23*