Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

356 Landbrugsbygninger. Trin mod Omdrejningspunktet. Saadanne Trapper tage mindre Plads op, men ere noget dyrere at faa udforte og mindre bekvemme at gaa paa. Naar alle Trin ere spidse, samles de i en Søjle. Rækværkets Stigning folger den fritliggende Vanges (Forvangen), og det gælder altsaa begge, at Stigningen er jævn og om ikke lige, saa dog jævnt buet eller 8-formet. Denne Form betinges as de spidse Trins jævnt af- eller tiltagende Bredde. Til Rækværk bruges en Haandliste med eller uden drejede eller maflintrukne Rundstokke og stottet til Opstanderen, som forbundet med Trappen kan være en drejet Sojle eller en saakaldt Mægler, der er udformet af Tommer efter Vangens Tykkelse og Ombojnings- linie. Trapper til Beboelsesrum o. lign, bor i Trinene ikke have over 8" Stigning og ikke mindre end 8" Grund (Trinbredde i Ganglinien) med et Tillæg af 2 til 274" Frem- spring over det nedenfor liggende Trins Bagkant. Tækkearbejdet. Hvor man af Mangel paa Tagror maa tøffe med Straa, anbefales det dog at lægge Brolag af Ror. Tækning med Ror og Straa er lige saa almindelig kendt som Brandfaren derved. Det vil derfor ti ære tilstrækkeligt at fremhæve, at Paa- syning af disse Tage med Metaltraad i hoj Grad Hemmer Ildens Udbredelse og fremmer Redningsarbejdet under det brændende Sag,.' som i dette Tilfælde ej strider ned, men falder med Lægter og Spær ind over Lofterne. Spaantage ere langt mindre brandfarlige. De kunne lægges saavel af staarne som af hovlede Spaan. De forste faas almindelig fra Sverige, i Regelen gennemtrukne med Jcernvitriol, der farver Træet morkt og gør det vanskeligt at skelne den gode Spaan fra den, som er af mindre sundt Træ. Fyrrespaan indeholder en stor Del mager Splint, som let raadner. Gran er mere ensartet i Træmassen, og naar Spaanen gennemtrænge^ as Kobbervitriol, som ikke farver Trceet, lader Spaanen sig bedre sortere. Saadan Spaan fra Hillerød Savværk har vist sig holdbar endnu ester at have ligget som Tag i 24 Aar og kan derfor anbefales. Hovlede Spaan af fedt udsogt Fyrretræ, frit for Farve eller anden Tilsætning og derfor lettere at skonne Godheden af, faas fra Sverige. Skaarne Spaan lægges i 3 eller 4 Lag, det er 4 og 6 Rækker paa 1 Alen. Det tilraades at lægge et enkelt Lag hovlede Spaan udbredt paa Lægterne forst, da Gennemfygning af fin Sne derved udelukkes. Det samme bor finde Sted ved Lægning af hovlede Spaan. Disse lægges med indtil 6 Rækker paa 1 Alen og med fra 1/2 til 2 " i Sideoverlæg. Paptage af presset Pap, som nu almindelig bruges i Sverige, ere mindst udsatte for at briste under Oplægningen. Munksjö Papfabrik i Jönköping leverer ogsaa Pap, som kan stryges med rod og graa Tagfarve, samt Oliefarve, i Stedet for den almindelige Taglak, hvis flydende Masse er Kultjære. De nævnte Farver ere dog kun lidet provede her til Lands. Tagpappen kan flaas glat paa Tagbeklædningen, og Papbanerne lægges da i hel eller halv Bredde langs med Bræderne, oftest ligelobende med Tag- skægget. Der kan ogsaa paasommes trekantede 2" Lister, og Banerne lægges da lodrette, hæftes til Listerne, og disse overdækkes atter med en Strimmel Tagpap. Hvor Som er til Syne paa Pappens Overflade, maa der altid være to Lag Pap under Hovedet. Over storre aabne Rum ere Luftskorstene gavnlige for Paptaget. Paa Paptage kan man i Stedet for underhængende Tagrender scette en bred Lcegte paa Kant langs Tagskægget, saaledes at Bandet falder hen imod det Sted, hvor man vil tilsætte Nedløbsroret. Falstagsten, blaa og rode, af Tegl efter tysk Monster have været brugte her i Landet i en Del Aar; de have været anbefalede til Landbrugsbygninger, fordi Under- strygning fiulde Deere unødvendig. Uden denne eller anden Tætning har dog Sne kunnet fyge ind. En noget lignende Falstagsten, stobt af Cementinortel og gennemtrukken med Asfalt, er ogsaa bragt i Handelen; de stulle understryges i de vandrette Fuger, men ikke i de lodrette, der have dobbelt Fals. En ny Form med Hjørnerne op og ned tættes med en Snor.