Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Landbrugsplanternes Formering. 31 efter dets Art, og man har saaledes i Frokontrollens Regler opstillet en Række af „ondartede" UkrUdtsplanter, hvis Fro forekommer i Frsvarer, som gaa i Handelen her i Nordeuropa. Disse særlig fremhævede ere: Ager-Tidsel (Cirsium arvense) (Fig. 1); Ager-Svine- mcrlk (Sonchus arvensis) (Fig. 2); Kornblomst (Cehtaurea Cyanus) (Fig. 3); Gul Okse- øie (Chrysanthemum segetum) (Fig. 4); Lugtlos Kanrille (Matricaria inodora) (Fig. 5); Ager-Kaal (Brassica campestris); Ager-Sennep (Sinapis arvensis) (Fig. 6); Kiddike 9 Fig. 7. Kiddike. (Raphanus Raphanistrum). a, Frp i nat. ®t.z b, Fro forst. c, Led nf Skulpen, belt paa langs. Fig. 8. Klinte. (Agrostemma, Githago). a og b, Frx> i nat. St. og set fra forft. Sider, cl og /„ samme forst. Fig. 9. Bandgrenet Ranunkel. (Ranunculus repens). a og b, Frugt i nat. ©t. og set fra forsk. Sider, d og c, samme forst. (Raphanus Raphanistrum) (Fig. 7); Orientalsk Takkeklap (Bunias ori en talis); Klinte (Agrostestemma Githago) (Fig. 8); Bandgrenet Ranunkel (Ranunculus repens) (Fig. 9); Almindelig Hejre (Bromus secalinus) Fig. 10); Skjaller (Rhinanthus Crista galli) (Fig. 11) og Klover-Silke (Cuscuta Trifolii) (Fig. 12). Om Rangfolgen med Hensyn til „Ondartethed" kan der være delte Meninger, idet denne bestemmes as forskellige Forhold, blandt hvilke kan nævnes Froenes lette Spiring, Spi- rernes Sejlivethed, Plantens Storrelse, Evne til at brede sig ved Udlsbere og mange Fro, dens Levetid og den ftørre eller mindre Vanske- lighed, man efter dens Udviklingsmaade har ved at bekæmpe den. Særlig ondartet maa Klsver- silken kaldes paa Grimd af dens Egenskaber som Snylteplante (fe Bind I S. 581) i en Frs- art, af hvilken vi ksbe meget betydelige Kvanti- teter, og man forlanger derfor ofte dette Frs absolut frit for Klsversilke. Blandt ondartet Ukrudt nævnes endnu Fig. io. Almindelig Hejre. Korn, som indeholder Sporer as Brandsvampe a oa b, sritgtZbYtoe^’i’nat.' St. og (se Bind I Side 589), og hvorfra let store fra fDrfL 6ibcr‘ 09 famme fDrft Partier kunne blive befængte med denne Syg- dom, samt endelig Sklerotier o: hvilende Organer, hvorfra Snyltesvampes Frugtlegemer udvikles (se t. Eks. om Meldrojer Bind I S. 594). Flertallet af de ovenfor nævnte Ukrudtsfrs ville uden Vanskelighed kunne kendes efter Afbildningerne, kun Ager-Kaal og Ager-Sennep ligne hinanden saa meget, at Forveksling let kan finde Sted. Af det nævnte ondartede Ukrudtsfro fore-