Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes almindelige Korhold. fommer ifølge de sidste Aarsberetninger fra „Danst Frokontrol" hyppigst og i störst Mængde Lngtlns Kamille i Timothe og Blandfrs, samt Vandgrenet Ranunkel og Meldrojer i forflellige Græsarters Fro. Ogsaa Brandkorn er optraadt ret rigelig i enkelte Græsser og i Blandfro, og i dette sidste er tillige fundet betydelige Mængder af Kloversilke. I det hele viser Bland- frset sig almindelig at staa saa lavt med Hensyn til Renhed, at der er al Anledning for Landmændene til at holde sig til de ublandede Frsvarer, som kunne renses og let kontrolleres. Gal Oksesje og Takkeklap ere i de senere Aar flet ikke foreftmdne i de af Danst Fro- kontrol undersogte Prover, Ager-Svinemælk, Kiddike og Klinte km: i ringe Mængde. Til Dels beror dette vel paa, at flere af de nævnte Ukrndtsplanters Fro væsentlig findes i Kornarter, af hvilke Frskontrollen kun har faa til Undersøgelse; men da de Frsarter, som nndersoges i Frskontrollen, dog ere dem, der have stsrst Betydning med Fig. 11. Skjaller. (Rhinanthus Crista galli). a og b, FrF i nat. St. og set fra forsk. Sider. d og c, samme forst. Heusyu til Kontrollen af Scedefro her i Landet, vil der kun kunne tillægges de nævnte Arter af Ukrudtsfro en forholdsvis ringe Betydning for Scedefrs- handelen. En Mængde Ukrudtsfro, som ikke ere anførte mellem de ondartede, forekomme derimod meget almindelig i Frsvarer, som forhandles her. Af saadanne kunne fremhæves Lancetbladet Vejbred (Plantago lanceolata), Rodknce (Rumex Acetosella), Fladstjerne (Stellaria), Honsetarm (Cerastium), Præstekrave (Chry- santhemum Leucanthemum), Gaasefod (Chenopodium), Pragtstjerne (Lychnis), Brunelle (Brunella vulgaris), Bunke (Aira) o. nt. fl. SSeb storkornede Frssorter skaffer man sig let et forelobigt Begreb om Renheden ved en Besigtigelse; ved mindre Froarter og særlig naar disse, som flere af Græssernes, ere af uregelmæssig Form og laadne, benytter man en Loupe') (Fig. 13). For at kende de forskellige fremmede Ukrndtsfro, som ere indblandede, er det til god Hjælp at have en Frosamling at sammenligne med, og saadanne Msnster- frssamlinger kunne nu temmelig let forskaffes gennem Frs- kontrolanstalterne. Formen afgiver for mange Froarter Kendetegn paa Udviklingens Standpunkt. Man taler om „Fuldkornethed" hos Fro, der, saaledes som t. Eks. Kornarterne, i vel udviklet, lufttørret Tilstand have en glat, afrundet Over- flade, modsat den rynkede, indskrumpede Form, som tyder paa mangelfuld Udvikling. Man lægger ogsaa r Almindelighed Vægt paa Ensartetheden i Form, idet denne giver <Sanb= A for ensartet Udvikling. Hos Bedens „Fro", der jo egentlig bestaar af hele Frugtstande, saakaldte „Hoveder" eller Regler, der sædvanlig indeholde flere Fro og have et uregelmæssigt rndflrumpet Udseende, yder Formen ingen Vejledning ved Bedømmelsen. Kulturfro og 6 Fig. 12. Klover-Silke. (Cuscuta Trifolii). a, Fr^» i nat. St. b, famine forst. ) En saadan Loupe kan kobes hvs optiske Instrumentmagere for et Par Kroner.