Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrugsplanternes Formering.
33
Farben giver hyppig Oplysning om Modenhedsgraden, idet det umodne Fro oste
har et grønligt Skær eller en anden, sædvanlig lysere Farvetone end det modne Fro.
Mangelfuld Hostning under ugunstige Vejrforhold eller uheldig Opbevaring medforer sæd-
vanlig Angreb af Snyltesvampe og uheldige kemiske Omdannelser, som give sig til Kende
ved en mat, sortegraa Farve.
Glansen er hos mange Frøarter karakteristisk for det vel udviklede samt godt hostede og
godt opbevarede Fro, medens et graat, mat Udseende hos saadanne Frøarter tyder paa en
begyndende Skimmeldannelse som Folge af mangelfuld Hostning og Opbevaring. Det er
let for den mindre ærlige Handlende at gengive mat Fro af nogle Arter sin Glans ved
Rystning og Gnidning af Froet under Tilsætning af et ringe Kvantum Fedtstof, men
saadant Bedrag er ikke vanskeligt at opdage ved en nøjere Undersøgelse.
For Fro af uregelmæssig, kruset Overflade ere disse Holdepunkter as mindre Betyd-
ning. I al Almindelighed gælder det, at Form, Farve
og eventuelt Glatis bor være den for hver Frøsort -
tYPiske i sund og velhostet Tilstand.
Lugten af Froet tjener til at bestyrke eller af-
kræfte en eventuel Mistanke om skadelige Omdannelser,
foranledigede ved Hostning eller Opbevaring under
ugunstige Forhold.
Volumvcegten eller Forholdet mellem Vægten af 1 II
et vist Rumfang med Luftrum og Vægten af det 1
samme Rumfang Vand angives lige saa lidt som G Gt I
Vægtfylden direkte i den almindelige Handel med
Sædefro. Frokontrollen opgiver derimod Vægten i
Pund pr. Tonde. Man sætter selvfølgelig Pris paa Ng- 13- En Standloupe,
en hoj Vægtfylde og hoj Volmnvægt, men navnlig
den sidste paavirkes i samme Retning af flere Faktorer, som maa bedommes væsentlig
forskelligt.
I den almindelige Kornhandel foregaar Leverancen almindelig efter hollandsk Vægt
o: holl. Pd. pr. holl. Zak. Forholdet imellem det nævnte hollandske og dansk Maal og
Vægt er saaledes, at 100 Pd. hollandsk pr. Zak omtrent svarer til 164 Pd. dansk pr. Td.
Efter de brugelige Apparater og Kornets Art maa en vis Reduktion indfores i dette
Forhold, hvorom nærmere meddeles i Kapitlet om Produktomsætningen.
Den absolute Vlrgt eller Vægten af de enkelte Frs har stor Betyd-
ning for saadanne „Frsarter", hvor den virkelig bliver Udtrykket for Vægten
af de enkelte Frs, naar dette Ord tages i botanisk Forstand, medens den for
Frskolonier, som t. Eks. Bedefrs, ikke har en saadan Betydning. Sædvanlig har
det dog herfor mindre at sige, om Jnderavne eller lignende Tilhceftmnger folge
med Frset, naar Vægten af de medfslgende Dele er nogenlUnde ensartet
for alle Fro. I daglig Tale benytter man ofte Udtrykket „Frostsrrelse" til
Betegnelse af det her omhandlede Begreb. Sædvanlig vil Frsets Storrelse
vel svare nogenlunde til dets Vægt, men der kan dog indtræde ikke uvæsent-
lige Uoverensstemmelser heri paa Grand af Forskelligheder i Frosnbstansens
Vægtfylde, i Tykkelsen af Skal og tilhceftede Dele (t. Eks. Inder- og Ider-
avner) samt i disses Afstand fra selve Froet, og det er derfor ikke gmiffe
forreft at benytte de to Betegnelser i Flceng. I Frokontrollen angives den
Landmandsbogen V. Z