Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Landbrugsplanternes Formering. 33 Farben giver hyppig Oplysning om Modenhedsgraden, idet det umodne Fro oste har et grønligt Skær eller en anden, sædvanlig lysere Farvetone end det modne Fro. Mangelfuld Hostning under ugunstige Vejrforhold eller uheldig Opbevaring medforer sæd- vanlig Angreb af Snyltesvampe og uheldige kemiske Omdannelser, som give sig til Kende ved en mat, sortegraa Farve. Glansen er hos mange Frøarter karakteristisk for det vel udviklede samt godt hostede og godt opbevarede Fro, medens et graat, mat Udseende hos saadanne Frøarter tyder paa en begyndende Skimmeldannelse som Folge af mangelfuld Hostning og Opbevaring. Det er let for den mindre ærlige Handlende at gengive mat Fro af nogle Arter sin Glans ved Rystning og Gnidning af Froet under Tilsætning af et ringe Kvantum Fedtstof, men saadant Bedrag er ikke vanskeligt at opdage ved en nøjere Undersøgelse. For Fro af uregelmæssig, kruset Overflade ere disse Holdepunkter as mindre Betyd- ning. I al Almindelighed gælder det, at Form, Farve og eventuelt Glatis bor være den for hver Frøsort - tYPiske i sund og velhostet Tilstand. Lugten af Froet tjener til at bestyrke eller af- kræfte en eventuel Mistanke om skadelige Omdannelser, foranledigede ved Hostning eller Opbevaring under ugunstige Forhold. Volumvcegten eller Forholdet mellem Vægten af 1 II et vist Rumfang med Luftrum og Vægten af det 1 samme Rumfang Vand angives lige saa lidt som G Gt I Vægtfylden direkte i den almindelige Handel med Sædefro. Frokontrollen opgiver derimod Vægten i Pund pr. Tonde. Man sætter selvfølgelig Pris paa Ng- 13- En Standloupe, en hoj Vægtfylde og hoj Volmnvægt, men navnlig den sidste paavirkes i samme Retning af flere Faktorer, som maa bedommes væsentlig forskelligt. I den almindelige Kornhandel foregaar Leverancen almindelig efter hollandsk Vægt o: holl. Pd. pr. holl. Zak. Forholdet imellem det nævnte hollandske og dansk Maal og Vægt er saaledes, at 100 Pd. hollandsk pr. Zak omtrent svarer til 164 Pd. dansk pr. Td. Efter de brugelige Apparater og Kornets Art maa en vis Reduktion indfores i dette Forhold, hvorom nærmere meddeles i Kapitlet om Produktomsætningen. Den absolute Vlrgt eller Vægten af de enkelte Frs har stor Betyd- ning for saadanne „Frsarter", hvor den virkelig bliver Udtrykket for Vægten af de enkelte Frs, naar dette Ord tages i botanisk Forstand, medens den for Frskolonier, som t. Eks. Bedefrs, ikke har en saadan Betydning. Sædvanlig har det dog herfor mindre at sige, om Jnderavne eller lignende Tilhceftmnger folge med Frset, naar Vægten af de medfslgende Dele er nogenlUnde ensartet for alle Fro. I daglig Tale benytter man ofte Udtrykket „Frostsrrelse" til Betegnelse af det her omhandlede Begreb. Sædvanlig vil Frsets Storrelse vel svare nogenlunde til dets Vægt, men der kan dog indtræde ikke uvæsent- lige Uoverensstemmelser heri paa Grand af Forskelligheder i Frosnbstansens Vægtfylde, i Tykkelsen af Skal og tilhceftede Dele (t. Eks. Inder- og Ider- avner) samt i disses Afstand fra selve Froet, og det er derfor ikke gmiffe forreft at benytte de to Betegnelser i Flceng. I Frokontrollen angives den Landmandsbogen V. Z