Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Byggemaade. 357 Skifertage ere de dyreste, men ogsaa de sikreste, naar de oplægges i Oliekit og paasommes med galvaniserede Som. Stenene maa være ensartet tykke, ikke vindstceve, og uden Sprækker; det sidste skelnes paa Klangen ved at banke Paa dem. ■ Af Metaltage kan der kun være Tale om at bruge galvaniserede Jcernplader, flade eller bolgeformige, og i enkelte Tilfælde Zink. Kobber er for kostbart. Lige Jærnplader kunne oplægges sammenfalsede, med Banelængden vandret og fastholdt ved indlagte Stropper paa Pladen, som fastsommes paa Bræderne. De kunne ogsaa oplægges lodret mellem Lister, til hvilke de hæftes ved Stropper og med ombojede Rande. De forsynes da med ombojede Strimler (Skydere) over Listerne paa samme Maade som Zinktage, der oplægges med den saakaldte belgifle Listetækning. Hvor Pladerne eller Banerne stulle forlænges, sammensalses de med dobbelt Fals, som bankes flad. Bølgeblik lægges blot et ftørre Stykke over hinanden og fæstes til Underlaget ved paaloddede Stropper. De benyttes mest til Skure. Zink og galv. Jærnplade kan samles ved Lodning. Render oplægges af Zink, dels som Skotrender paa sammenlobende Tage og dels som almindelige Tagrender under Tagskægget. Skotrender bor ikke loddes, da Pladerne udvide sig i Varmen. Det samme gælder Nedløbsrorenes Længdesamlinger, som indskydes i hinanden. Tagrenderne oplægges paa Rendejcern, som bor vcere galvaniserede for ikke at ruste. Nedløbsroret faar foroven et Knæ eller en bojet Hals (Fig. 120 og 130), som loddes til Renden, og det kan forneden have enten en Udlobstud eller fores ned i en saltglaseret Rorbrond, som dcekkes med en omvendt Tragt til at skyde op paa Roret ved Eftersyn af Nedlobet. Glasarbejdet. Almindeligt hvidt Rudeglas, 4de Sort, vil som Regel vcere brugbart til alle Vinduer i Udhuse og Husholdningsrum. Man kan bruge 3dje Sort i Værelser, hvor man vil have det frit for ftørre Ujævnheder og Smaablcrrer. Til Ruder i Glas- døre kan det vcere nødvendigt at bruge Dobbeltglas, der er tykt og stærkt. Hvor man stal have Glasfylding i Dore eller Ruder i Vinduer, man ikke maa se igennem, kan man bruge riflet Glas, som er klart. Mat Glas dæmper Lyset noget. Hvor der sættes Glas i i Jernvinduer i Vægge eller Tag, bor det fastholdes af Pinde, som der maa være Huller til i Glasfalsen. Pindene dcekkes af Kittet. I Trævinduer stiftes Glasset, før det kittes. Træet maa forud vcere strøget med Oliefarve. Smede- og Stsbejcrrnsarbejde. Angaaende Jcern til Dragervcerker og Bjælkelag henvises til Side 353. Arbejdet herved med Forsyning af Murankere og fornodne Laster over Sammenføjningerne kan som oftest udfores af Egnens Smede. Beflag og Bolte til Hcengevcerker og lign., som kræve stor Styrke og Bæreevne, bor udfores af svensk Jcrrn. Sværheden lader sig beregne i Forhold til Belastningen. Støbegods, som Luftriste, Rensedore, Emklappe, Jærnovne, Komfurer, Brygge- oh Badskegryder samt emaillerede Madgryder til Jndmuring og med tilhorende Fyrdsre og Riste, vælges bedst efter anerkendte Fabrikkers Prisfortegnelse. Komfurer og Ovne til Fyring med Stenkul have hidtil været dem, som med storst Varmeevne bedst lod sig regulere til en brændselsbesparende, jcevn og stadig Varmeydelse. Dog har A. B. Reck efter Opfordring af „Dansk Skovforening" fremstillet en Ovn, som med et ejendommeligt Spalteildsted, der ogsaa er anvendt i Komfurer, særlig er beregnet paa Brugen af Brænde og Torv, og som med dette Brændsel yder alle de Fordele, som Tiden itu kræver af en god Ovn, nemlig at vcere brcendselbesparende, let at regulere og med god Forbrænding give en behagelig og længe virkende Varme. Ovnen maa herefter særlig egne sig for Landmænd, som selv have Torveskær og nogen Træhugst, eller hvor Adgang til saadant Brændsel er let og billig. At Ovnen har en smuk og praktist Form, anbefaler den yderligere. Malerarbejdet. Strygning med-Karbolineum, Kreosot, Tjære o. lign. Stoffer tjener