Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Byggemaade.
357
Skifertage ere de dyreste, men ogsaa de sikreste, naar de oplægges i Oliekit og
paasommes med galvaniserede Som. Stenene maa være ensartet tykke, ikke vindstceve, og
uden Sprækker; det sidste skelnes paa Klangen ved at banke Paa dem. ■
Af Metaltage kan der kun være Tale om at bruge galvaniserede Jcernplader, flade
eller bolgeformige, og i enkelte Tilfælde Zink. Kobber er for kostbart. Lige Jærnplader
kunne oplægges sammenfalsede, med Banelængden vandret og fastholdt ved indlagte
Stropper paa Pladen, som fastsommes paa Bræderne. De kunne ogsaa oplægges lodret
mellem Lister, til hvilke de hæftes ved Stropper og med ombojede Rande. De forsynes
da med ombojede Strimler (Skydere) over Listerne paa samme Maade som Zinktage, der
oplægges med den saakaldte belgifle Listetækning. Hvor Pladerne eller Banerne stulle
forlænges, sammensalses de med dobbelt Fals, som bankes flad. Bølgeblik lægges blot et
ftørre Stykke over hinanden og fæstes til Underlaget ved paaloddede Stropper. De
benyttes mest til Skure. Zink og galv. Jærnplade kan samles ved Lodning.
Render oplægges af Zink, dels som Skotrender paa sammenlobende Tage og dels
som almindelige Tagrender under Tagskægget. Skotrender bor ikke loddes, da Pladerne
udvide sig i Varmen. Det samme gælder Nedløbsrorenes Længdesamlinger, som indskydes
i hinanden. Tagrenderne oplægges paa Rendejcern, som bor vcere galvaniserede for ikke
at ruste. Nedløbsroret faar foroven et Knæ eller en bojet Hals (Fig. 120 og 130), som
loddes til Renden, og det kan forneden have enten en Udlobstud eller fores ned i en
saltglaseret Rorbrond, som dcekkes med en omvendt Tragt til at skyde op paa Roret ved
Eftersyn af Nedlobet.
Glasarbejdet. Almindeligt hvidt Rudeglas, 4de Sort, vil som Regel vcere brugbart
til alle Vinduer i Udhuse og Husholdningsrum. Man kan bruge 3dje Sort i Værelser,
hvor man vil have det frit for ftørre Ujævnheder og Smaablcrrer. Til Ruder i Glas-
døre kan det vcere nødvendigt at bruge Dobbeltglas, der er tykt og stærkt. Hvor man
stal have Glasfylding i Dore eller Ruder i Vinduer, man ikke maa se igennem, kan man
bruge riflet Glas, som er klart. Mat Glas dæmper Lyset noget. Hvor der sættes Glas
i i Jernvinduer i Vægge eller Tag, bor det fastholdes af Pinde, som der maa være
Huller til i Glasfalsen. Pindene dcekkes af Kittet. I Trævinduer stiftes Glasset, før det
kittes. Træet maa forud vcere strøget med Oliefarve.
Smede- og Stsbejcrrnsarbejde. Angaaende Jcern til Dragervcerker og Bjælkelag
henvises til Side 353. Arbejdet herved med Forsyning af Murankere og fornodne Laster
over Sammenføjningerne kan som oftest udfores af Egnens Smede. Beflag og Bolte til
Hcengevcerker og lign., som kræve stor Styrke og Bæreevne, bor udfores af svensk Jcrrn.
Sværheden lader sig beregne i Forhold til Belastningen.
Støbegods, som Luftriste, Rensedore, Emklappe, Jærnovne, Komfurer, Brygge- oh
Badskegryder samt emaillerede Madgryder til Jndmuring og med tilhorende Fyrdsre og
Riste, vælges bedst efter anerkendte Fabrikkers Prisfortegnelse. Komfurer og Ovne til
Fyring med Stenkul have hidtil været dem, som med storst Varmeevne bedst lod sig
regulere til en brændselsbesparende, jcevn og stadig Varmeydelse. Dog har A. B. Reck
efter Opfordring af „Dansk Skovforening" fremstillet en Ovn, som med et ejendommeligt
Spalteildsted, der ogsaa er anvendt i Komfurer, særlig er beregnet paa Brugen af
Brænde og Torv, og som med dette Brændsel yder alle de Fordele, som Tiden itu
kræver af en god Ovn, nemlig at vcere brcendselbesparende, let at regulere og med god
Forbrænding give en behagelig og længe virkende Varme. Ovnen maa herefter særlig
egne sig for Landmænd, som selv have Torveskær og nogen Træhugst, eller hvor Adgang
til saadant Brændsel er let og billig. At Ovnen har en smuk og praktist Form, anbefaler
den yderligere.
Malerarbejdet. Strygning med-Karbolineum, Kreosot, Tjære o. lign. Stoffer tjener