Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

358 Landbrugsbygninger. til at beskytte Træværk mod Angreb af Orm, Skimmel, Svamp m. m. og til Beftyttelse mod Luftens Fugtighed. Saadanne Paastrygninger udfores enten af Tomrerne eller af Arbejdsfolk. Ved Maling med Farve er Hensigten dels at frembringe en for Ajet tiltalende Farvevirkning og dels at beflytte det malede mod Paavirkning af Fugtighed. I sorste Ojemed bruges undertiden Lim- og Vandfarve, i sidste særlig Oliefarve, der tillige gør Malingen holdbar. Farvestoffet kan være Jordfarve som Kridt, Brunrodt, Okker, Umbra o. l. hver med sine Afarter, eller det kan være Mineralfarver tilberedte ad kemift Vej som Bly- og Zinkhvidt, Krom (gult og grønt), Ultramarin, Sinnober, Monje (Bly- og Jcrrn- ilte) m. fl. Vandfarve med Tilsætning af Kalk eller Lim foruden Farvestoffet bruges fortrinsvis til kalkpudsede Vægge og Lofter, men kan med Tilsætning as Vitriol samt klæbrige Stoffer som Rugmel, Okseblod, Bærme og tillige nogen Linolie afgive en smuk og beskyttende Farve til ru Trcebeklcedning. En brugbar Farve til en ru Brcrde- voeg eller Spaanvæg er: 872 Pd. Brunrodt, Okker eller lign. Jordfarve, 2% Pd. gron Vitriol, 2y8 Pd. sigtet Rugmel, 14 Potter Vand, alt kogt i 1 Time. Med Tilsætning af mindst 3 Pægle Linolie eller Fernis, som efterkoges i 1/i Time, dækker saadan en Portion 150 Alen. Til hovlet Træ derimod bruges enten Overstrygning af kogt Linolie (Fernis), hvad særlig anbefales til Gulve, eller Oliefarve, som bestaar af Farve- stoffer udrevne i og tilsatte med Fernis samt det nodvendige Torringsmiddel. Oliefarve bruges ogsaa til kalkpudsede Vægge, godt udtørrede, og til Maling af Jcerngods, hvor dog Grundfarven Bør være Monje for at forebygge Rustdannelse. Ved Paascetning af udvendigt Jærnbeslag paa Troe bor det forste forinden være monjemalet, og det sidste grundmalet i alm. Oliefarve. Til indvendig Maling med Oliefarve paa Tree bor dette forst stryges paa alle Knaster og andre harpiksholdige Pletter med Spirituslak. Oliefarve kan gores mere holdbar og gives et smukkere Udseende ved at lakeres (blankt eller mat). Spildevandsledninger og Brolægning. Hvor ftørre Mængder af Spildevand flulle fores langs Bygninger over Gaardspladse og Veje, og særlig hvor Faldet er ringe, eller Spildevandet er tilbøjeligt til paa Grund af sit Indhold at blive ildelugtende, saa Rende- stene og Aslobsgrofter ere vanskelige at holde rene, kan man føre Spildevandet bort gen- nem lukket Ledning (Kloak), som da bor lægges af saltglaserede 4" Mufferor eller storre, hvor forøget Vandmængde kræver det. De nedlægges i mindst r/4 Alens Dybde til Rorenes Underkant og med rigeligt Fald, mindst 1:75, hellere 1:50 et Hældningsforhold, hvis det kan opnaas. Rorene tættes i Mufferne med oppillet Tovværk og tilgjort Ser, helst Blaaler, eller med Cement. Alle Udlob, hvor der kan være Tale om Opsamling as Slam, bor fore til en Slambrønd (Fig. 133). Saadanne haves • as saltglaseret Ler og forsynet med Vandlaas for Udlob og med Grenror for Tillob. Dette kan ogsaa ske i den overste Rortilsætnmg til Rensebrsnden af mindst 1 Alens Ror as samme Vidde som Bronden. Ved Udlob fra Vadstehusgulve og lignende Steder, hvor der kan samles Sand og andet Bundfald, bor Aflobet i Gulvet ske gennem en D-Vandlaas (Fig. 134), helst med stor Kumme. En saadan er let at rense, hindrer som andre Vandlaase den urene Kloakluft i at trænge ind fra Rorene og melder selv, naar den er fyldt med Slam, idet denne spærrer Aflobet gennem den opadgaaende Hals fra Kummen. Dette gæl- der i ovrigt alle Rensebronde med Vandlaasaslob. Storre Slam- eller Rensebronde stobes as Beton eller kobes fcerdigstobte. Ved Udlob fra Opvadske, hvor Madvand og forskellige Fedtstoffer samle sig, kan man hindre disses Aflob i Rorene ved i en storre Brond at indsætte et Skillerum, s. Eks. af en Skiferplade, hvis med stærkere Fig. 133. Fig. 134.