Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Byggemaade. 359 Overkant sidder hojere end Aflobet, og hvis Underkant gaar halvvejs til Brondens Bund. Vandet gaar da under Skillevæggen til Udlobet. Fedtstoffet kan i en saadan Kumme oses op tillige med, hvad der kan have dannet sig. af grodet Stof, som ikke bundfældes. Hvor Aflob lægges fra murede eller paa Stedet stobte Bronde, dannes Vaudlaasene af et dertil formet, bojet Ror. Aflob fra Tagrender til nærmeste Slambrønd kan ske gennem et bojet Mufferor med fortsat Rorledning uden Vandlaas, naar der er Skydedceksel paa Roret over Muffen eller i samme. Billige stobte, runde Riste, passende for Rormuffer, kan faas i alle Størrelser. Over murede eller stobte Slambrønde kan, naar der ej er Nedlob i samme, lægges teet Brcrde- eller Jcerndæk. Aflob fra Kokkenvadske, Baderum og lignende Steder for Vandspild fra Rum i Beboelse bor ste gennem Jcernror (asfalterede), som ere forsynede med Vandlaas og med fastskruet Siplade af Messing over Nedlobstragten. Saadanne Jcernror samles ved Blystobning og fores ned indvendig i Bygningen med Bøjning ud gennem Murværket, mindst 1 Alen under Jordfladen, og kan derefter fortsættes udenfor med saltglaserede Ror til Kloakledningen. Brolægning anvendes i Staldgulve for Heste, Kvæg, Faar og Svin, i Bunden af Møddingen og til Afdækning af Gaardsplads med Lægning af de deri fornodne Rende- stene. Hertil kan bruges ftørre eller mindre Natursten, helst af ensartet Størrelse, som sættes med deres største Udstrækning op og ned, altsaa paa Enden. Underlaget maa være fast og jævnt med en passende Dybde for Nedlægningen af Stenene, som ster i Sand eller fint Grus. Dette maa vcere til Stede i rigelig Mængde, saa Brolæggeren ikke alene kan pikke sine Sten faste under Sætningen, men der maa endda være Plads til, at Sten- broen efter Lægningen kan drives mindst 2 Tommer, uden at Stenene standses af det faste Underlag. Brolægning af firkantet tilhugne Sten kan selvfølgelig lægges smukkere, jævnere og opnaa en ftørre Bæreevne for ftørre Vognlæs, end Bro af Natursten i Almin- delighed kan naa. Hvor Stenbroen stal afgive et mer eller mindre vandtæt Gulv, kan den enten, som i Moddingbund, lægges i Cementmortel, saa tor som mulig, stænkes lidt og stodes fær- dig, for Mortelen kan hærdne, eller paa et Unberlag af Ler (fe B. I. S. 485). Til Staldbrug kan den tættes ved at nedhælde tyndtflydende Cementmortel mellem Stenene, naar de ere endelig faststodte. Er det omkring Stenene værende Sand skarpt og rent, vil det optage en Del af den nedlobende Cementvcelling og gøre Stenbroen saa meget desto fastere, særlig hvis den stodes samtidig med Udgydningen. Broen maa lægges med fornødent Fald for Vandaflob, hvor dette kræves, som i Stalde, paa Gaardsplads og lignende Steder, og her lægges da Rendestenen enten med Bund af godt afpassede Brosten eller med særlig tildannet Bund af lange hugne Sten, hvorfra Rendestenens Sider da straa opad. Hvor man lægger Rendesten i Tagdryppet fra Bygninger, bor Rendestensbunden ligge udenfor Dryplinien, og Siden ind mod Byg- ningen tilstrækkelig flraa opad. Vandet vil da sætte Stænkene udad fra Bygningen, og det er heldigt, at Dryppet falder midt paa en Stenrække og ikke i Fugen mellem to, der snart ville udvadskes for nedlobet Sand. Hvor Udlob fra Tagrender fores i Rendestenen, vil det vcere nødvendigt at lægge Tagvandsflaal; dette kan vcere et Stykke tildannet Rendestensbund eller en bred, helst lidt flaalformig tildannet Natursten. Bed Overkørsel over Rendesten sættes denne langs begge Sider med tildannede langagtige, saakaldte Bordurstene, mellem hvilke en Planke kan ophænges paa Bcerejcern med nedhuggede Hager. Hvor Rendestenen tillader fladt liggende Skraaninger til Siderne, kan Overdækning undværes. Angaaende Anlæg af Adgangsveje henvises til B. I. S. 400 og folg.