Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
360
Landbrugsbygninger.
C. De enkelte Bygninger.
Mg. 135.
Fig. 136.
Rum til Opbevaring af Foder. Hertil hsrer, foruden Ladebygningen,
Overbygningen over Stalde og andre Udhusrum til Opbevaring af Hs og
Straa samt Kornvarer og Kraftfoder.
Ladebygningen bor efter Omstændighederne kunne bruges saavel til Indsætning af
damptærstet Foder som til den indavlede Seed
og derfor kunne afgive Plads baade til alm.
Tærskemaskine med Hestegang og til at Tærske-
værket kan indsættes i samme, med Dampma-
flinen (Lokomobilet) udenfor, hvis man ikke, som
paa storre Gaarde, har fast Kraftmaskine, der
tillige faar Anvendelse i Mælkeri, til Hakkelse-
og Brcendeflcering, Kværn m. m.
Hvorvidt Ladebygningen herefter stal have
Tværlo eller Langlo, er der meget delte Meninger-
om. Dog bor en Lade med Korelo langs den
ene Side tillige have en Tværlo med Port til en og helst til begge Sider, og hvis man
foretrækker to Loer med Tvcvrkorsel i en Lade af samme Størrelse, bor begge Loer forenes
ved en rummelig Sidegang.
Ladebygningen bør være rigelig bred (dyb) (Fig. 135),
hvad der giver det storste Rumfang i Forhold til Yder-
fladerne. Sidevæggene bor være hoje, mindst 5 Alen
i" Taget, selv Wr der er stejle Tage (Fig. 136); er
der flade, bor Sidevæggene være 61/., å 9 Alen hoje
(Fig. 135 og 137).
Tommerasbindingen bor ikke have mere vandret
Eer skraatliggende Tommer, end Sammenhold og Afstiv-
ning nødvendig kræver; Korngulvene flet intet fra Gulv
til Tag. Derimod kan der lægges lose Bjælker op over Langloen, naar man har Brug
for saadanne. Over Tværloer kan lægges Bjælker, naar de blot komme mindst 7 Alen
over Gulvet, de sættes da som Hanebjælker i Spærene og bæres af fornodne Tværdragere,
hvilende paa Stolpeværk, ind mod Laderummene.
Spærene sættes i en Afstand af 2 til 3 Alen,
efter som der skal tækkes med Pap, Spaan eller
Straa. Gulv i Laderum lægges sædvanlig af
Ler; Beton i Korngulvene vilde dog hindre
Rotter og Mus en Del i at sjæle sig der.
Der bor være rigeligt Lys paa Tcerskepladsen
og Vinduer til Opluk langs Siden af Loen.
Ladebygninger kunne have grundmurede Yder-
og Gavlvægge, men det er dog langt billigere at
opfere disse af Bindingsværk med Brcedevcegge.
Paa Stakkepladse bygges nu ofte Hjælme, o: Tage paa Stolper, som særligt i
regnfuldt Vejr ere bekvemme saavel for Stakkesætning som for Damptærskning. De have
oste brudt Tag med beklædte Overgavle, (se Fig. 137), men mange foretrække at have det
hele som lukket Lade og forsynet med et tilstrækkeligt Antal Porte til Gennemkorsel paa
tværs. Lukkede Lader bor have Luftskorstene eller store Tremmeaabninger i begge Gavlspidser.
Mg. 137.