Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
De enkelte Bygninger. 371 med flad Bund, som hensættes umiddelbart paa Dækpladen, og som er det renligste, maa der være Plade paa Bagvæggen med Kroge til Ophængning af Komfurringe, Spjæld og Haandkroge; for de sidste maa der i hvert Fald gores Plads. Ved Vinduerne, der maa give rigeligt Lys ogsaa til Komfuret, opsættes fast Bord med Plankestive C1V2—!2"), Vadsk med Messingplade, fastflruet over frostfrit Jærnrorsaflob med Svanehalsvandlaas under Vadsken. Loft og Vægge maa være kalkpudsede og farves eller oliemales. Det vil ti ære heldigst, om der ikke fører Dor fra Kokkenet lige ind i Spisekammeret, da Em fra Kokkenet afsætter Fugtighed i det mere kolige Rum. I Spisekammeret bor Loft og Vægge være kalkpudsede og hvittede eller oliemalede, og Hylderne for Rengorin- gens Skyld være lette at udtage. Fast Bord bor have Skabe eller Hylder under sig. Rummet maa let kunne holdes luftigt. Udadgaaende Vinduesramme, hængt i Overkant, og Forsatsramme med fint Messingtraadnet anbefales mod Insekters Jndflyven, Rækker til Tallerkener ere uheldige, da disse her lettere blive stovede og slaas itu, end naar de henstaa i Stabel paa Hylder. Mælkenet. Tilberedning af ©mør og Ost er fra at være et Husflidsarbejde gaaet over til at blive Fabriksdrift. Om end Anvisning til Indretning af Bygninger for saa- danne Foretagender ikke maatte ligge helt uden for nærværende Afhandlings Rækkevidde, bor der dog af Hensyn til fyldigere Meddelelser, end her kan gives, • henvises til de ny af det kgl. Landhusholdnings Selskab og Mejeristforeningen i Fællesskab fremkaldte og prisbelonnede Byggeplaner for Andelsmcelkerier med Anvisning til hoje, luftige Skumme- rum og godt Luftskifte gennem Ryttertag og Ventiler, med velordnet Redskabsopstilling og gode Afløbsforhold for Spildevand, med Ishus og deri liggende Kolerum o. s. ti., Planer, som med de af stedlige Hensyn fornodne Ændringer ogsaa maa være anvendelige for Herregaardsmcelkerier. Til fornoden Afkøling har tidligere Isen været Hovedmidlet, men da Indsamling af denne i vort Klima kan glippe, og da den er alt for kostbar at indfore, have flere Mælke- rier begyndt at sikre sig ved Opstilling af Kolemafliner, som ved nogen Forøgelse af den ellers nødvendige Dampkraft kunne fremflaffe den nødvendige kolde Luft, ren og tor. Bygnings- plan Nr. VII viser et Mcelkeri med Koldluftsmastine. Hvor en saadan Afkøling tilveje- bringes, overflodiggores Ishuset, til hvis Indretning og Opførelse med tilliggende Kolerum der ellers er givet Anvisning i Bd. II S. 439 og 472. Hvor Mælken sendes bort til Behandling en Gang daglig, maa der paa Gaarden være et passende Afkølings- og Opbevaringsrum, hvor Mælk kan hensættes. Kole- rum af Beton (se Tegning Bd. II S. 436) bor tiære noget nedsænkede i Gulvet, saa Spandene ere lette at flytte til og fra, og indrettes efter Forselsspandenes Antal og Stør- relse m. m. D. Foranstaltninger til Vandsorsyning og Sikring mod Jldsvaade. Ved Valg af Byggeplads bor man sikre sig Adgang til fornsdent Vand, ikke alene af Hensyn til Byggearbejdet, men ogsaa til det senere Hus-, Have- og Avlsbrug samt til Slnkning ved Jldlss. En nærliggende Dam eller andet Vandsted er altid af Vcerdi, naar Vandet er godt og rigeligt, men til Drikkevand, og i Mangel af andet Vand, ogsaa til almindelig Brug, maa der staffes Brwdvand, hvis der ikke tilfældigvis haves Kildevand. Brondgravning. Forudgaaende artesifle Boringer give den sikreste Vejledning om vandforende Lags Tilstedeværelse, Vandmængde og Afstand til samme fra Overfladen, ja, 24*