Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

372 Landbrugsbygninger. kunne under gunstige Omstændigheder ogsaa give stadigt opstigende Vand, der da er et uvurderligt Gode. Bekosteligheden ved saadanne Boringer udelukker dog ofte Benyttelse af dem. Brondgravning bor i Regelen udfores as ovede Folk, da den ofte medfører store Vanskeligheder, naar man stoder Paa lose Sandlag, Kviksand, Flydeler o. l. Bronde, satte af dertil formede Teglsten, ere de bedste og ere forholdsvis billige. Til 2 Alens indvendig Tvcermaal gaar omtr. 20 Sikr. Brondsten i et Skifte. Hvor der er fast Ler, kan et ftørre Stykke af Bronden graves, før Muringen begyndes. Denne foregaar sæd- vanlig uden Bindemiddel. Stenene lægges paa en Ring 41/,," bred af 2 eller 3 Lag sammensommede Breeder, som ved et ftørre Antal Lægter feestes til en lignende Ring, der lægges i Murværket mindst 3 Alen hojere oppe i Muren. Medens Bronden fordybes, undergraves Ringen, og Murværket sænker sig nu langsomt ester og forhojes ovenfra. Moder man et vandforende Lag, som ikke giver rigeligt Vand, fortsættes Opgravningen sammen med Tømningen af Vandet, til dette hindrer Fortsættelsen, eller til den under det vandforende Lag dannede Beholder skonnes at være rigelig stor til Vandforbruget. Arbejdet kan i ovrigt genoptages senere, ifald Vandmængden viser sig at være utilstrækkelig. Det maa anbefales at mure den oberste Del af Bronden i Cementmortel, for at ikke urene Stoffer fiulle trænge ind i Bronden med Vand fra det ovre Jordlag. Bestaar dette af Opfyld, maa Cementmuringen strække sig et Stykke her nedenfor af ovennævnte Grund. Efter at vcere godt pakket af med Ler foroven i den bag Murstenene mulig værende Aabning, bor Bronden over Jorden forsynes med en Egekarm. Der bor lægges Stenbro mindst 1 Alen uden om Brondkarmen med Fald udefter, og denne forsynes med et 2" Plankedæk, helst sammenplojet eller notet med indlagte Sløjfer af Tree. Der opsættes en Trceskorsten i Dækket omtrent 1 Fod hoj, med Lufthul og Riste paa Siderne. Pumpeværker. En god Trcrpumpe giver rigeligt Vand og arbejder let. Den bor forsynes med Regnhat og kan som Jcernpumper gores frostfri ved 72 å 1 Al. under Bronddcekket at indbore en Hane, saa Vandet i Vintertiden kan lobe af. Dette Aflobs- vand maa dog ikke kunne lobe ned ad Posttræet, der saa vil raadne hurtigere. Er Bronden af stor Dybde, maa Pumpehjertet og Spanden sænkes i Forhold hertil saavel i Træpumpe som i Jærnpumpe, i hvilken sidste Spand og Hjerte samles i den saakaldte Stovte med Sugeror nedad efter og Lederor op til Opstanderen. Bundventil anbefales i Jcernpumper. Til et noget ftørre Vandforbrug bor bruges 2" Jcernror, og hvor der gennem Vandledninger skal pumpes til Husholdningsbrug og til Staldene, maa det ofte ske ved Trykpumpe helst med Svinghjul, da en saadan kan bruges saavel til Haand- som til Hestekraft. Vandbeholdere. Let Adgang til Vand uden soregaaende Pumpning skaffes ved Ror- ledninger fra et hojere liggende Vandsted eller Beholdere. Saadanne Beholdere har man særlig Brug for ved Staldene, hvor de helst lægges saaledes, at Staldvarmen kan ind- virke paa Vandets Varmegrad, dels for at gøre det kuldslaaet for Dyrene, dels for at holde Beholderen srostfri. Ligeledes kan det vcere af Betydning at have Beholdere i Husholdnings- og Beboelsesbygningerne og særlig i Mælkenet. Saadanne Beholdere kunne udfores enten af Træ (Eg eller Fyr) og da helst som Kar af Bodkerarbejde med tilstrækkelig svære, galvaniserede Jærnbaand, sammennittede eller forsynede med Spænd- struer, eller som murede Beholdere, der kunne vcere af haardbrændte Mursten, murede og pudsede i Cement i' Blanding 2:3 eller af Beton. Dog kunne de sidste kun bruges ned- sænkede i Jorden; ftørre fritstaaende Beholdere maa have fornoden Styrke eller Stotte for indvendigt Sidetryk af Vandet. De maa hyppig efterses i Bunden og holdes rene for muligt Bundfald og andet Slam, der let kan blive Aarsag til Sygdomme hos Dyr og Mennesker (Tyfus). Vandledninger. Disse kunne dels være Ledninger — aabne eller lukkede — fra