Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Foranstaltninger til Vandforsyning og Sikring mod Jldsvaade. 373 borteliggende Vandsteder til Dam eller Beholder ved Bostedet og dels Rorledninger her- fra eller fra Pumpevcerker til Forsyning i Husholdning eller Stalde. De forste Ledninger kunne være enten stensatte eller brolagte Render (ogsaa Trcerender kunne undertiden be- nyttes med Fordel), eller de kunne lcegges af almindelige store Drcrnsror. Fra saadanne aabne Vandsteder vil det ti cere rigtigt at føre Vandet gennem et saakaldet Filter, som dannes i en Slags Beholder, hvor Vandet siver gennem forskellige Lag af Smaasten, grovkornet Grus og finere, skarpt Sand, for det indgaar til Ledninger for Drikke- og Madvand, naar saadant skal tages herfra. Ledningsror fra Pumpeværker og Beholdere i Bygningerne bor vcere galvaniserede Jcernror, som foruden fornødne Skruemuffer forsynes med Knæ og "f-stykker til Indsæt- telse af Sideledninger og Messinghaner ved Udlobene. De maa lægges saaledes i Byg- ningerne, at de ved Omviklinger eller paa anden Maade kunne beskyttes mod Frost og maa i Jorden ligge 2T/2 Fod under Overfladen. Det vil være rigtigt at have en Udtapnings- hane, saa Rorene let kunne tommes, samt et Afløbsror, som melder „fyldt", fra Beholderen ud i det fri. Sikringsmidler under Jldlos. Let Adgang til rigeligt Vand er en Hovedbetingelse for Slukning. Med Spande hertil samt Stiger og Brandhager kan man ofte ved Hjælp af Dækkener, Scekke og Presenninger, som gores vaade, enten standse eller dog begrænse en udbrydende Jldlos. Derfor bor alle i vor Brandlovgivning paabudte Brandredskaber vcere i god Orden og paa Plads. Paa lidt ftørre, enlig liggende Gaarde burde altid findes en Brandsprojte af passende Størrelse, helst en saadan, som let kan kastes paa en Skuffe eller Vogn, og desuden en stor Vandtonde med Fyldetragt fastsiddende paa samme. Det er af Betydning, at Skovokser og Hakker ere lette at faa fat i til Redningsarbejde. Hvor der er Vandledninger med noget Hojtryk, bor Haner til Paaskruning af en mindre Hampeslange heller ikke savnes. Saadanne kunne ved Beboelsesbygningen tillige gøre Nytte til Vanding af nærliggende Græsplæner i en tør Tid. I ovrigt turde en fast Gennemførelse af alle gode Forsigtighedsregler ved Omgang med Ild og Lys være et af de bedste Sikringsmidler. E. Byggeplaners Affattelse og Overflag. Tegninger med Beskrivelse. Ved ny Anlceg udarbejdes forst Udkast til en Oversigts- plan med Angivelse af Beliggenheden for de enkelte Bygninger. For hver af disse bor Tegninger udarbejdes særskilt og bestaa af Grundplan, Tværsnit, om fornødent helt eller- delvis Længdesnit, og Facadetegninger af mindst en Side og en Gavl. Man vælger af foranførte saadanne Dele, som vanfleligst lade sig fremstille for Tanken. Forst udfores et Udkast i mindre Maalestok til for Alenmaal og xfo Del for Metermaal, og, naar Hovedtrækkene her ere i Orden, Hovedtegninger i Maalestok CM Enkeltheder i Jj—_i_ Qig') undertiden i ftørre til Arbejdsbrug. Under Tegningernes Udarbejdelse gælder det scerlig "om, at Bygherren kommer til fuld Klarhed over alle Bygningens Indretninger og Enkeltheder. Endnu kunne Ændringer foretages ved Pennestrøg; kommer Onske derom forst frem under Udforelse af Arbejdet, lade de sig vanskelig og ikke uden storre Bekost- ning gennemføre, ligesom afsluttede Overenskomster om Betaling for Udforelse af Arbejdet ej længere passe, og Plads for Vilkaarlighed herom saavel som om Tiden for Fuld- forelse indtræder. Naar Storrelsen af de enkelte Bygninger er fastslaaet, ordnes deres indbyrdes Be- liggenhed. Man optager et Kort over den hele Byggeplads i en Maalestok af og indtegner helst herpaa et Fladenivellement med 1 Fods Kurver (Se. B. I, S. 269—70). Herpaa indtegnes de enkelte Bygninger, og hvis man ikke straks er klar over den for-